Skrevet af: Jannick Troelsen
10. januar 2024

LinkedIn billedstørrelser (2024-guide)

I dette indlæg vil jeg guide dig igennem de forskellige LinkedIn billedstørrelser. Du finder alt, hvad du skal bruge til både din personlige profil, firmaprofiler og annoncering på LinkedIn herunder.

Leder du efter Facebook billedstørrelser? Så har vi også et omfattende indlæg omkring dette. Du kan finde det lige her.

Alle skabeloner – lige ved hånden!

Vi har gjort det let for dig og samlet vores cheatsheet og alle billedstørrelserne som PhotoShop-skabeloner – lige til at downloade og bruge.
Download dem via formularen nedenfor – god fornøjelse!

LinkedIn billedstørrelser til personlige profiler

Det første du vil løbe ind i, når du skal oprette dig på LinkedIn, er at få lavet et profilbillede til din personlige LinkedIn profil.

LinkedIn anbefaler et kvadratisk billede på min. 400 x 400 pixel.

Det er dog ikke sådan, som det vises i det nye design.
Billedet, der vises, er nemlig rundt og holder derfor ikke de dimensioner, som LinkedIn selv anbefaler.

Dermed stilles der også krav til, at der ikke er noget i yderkanterne af dit billede, som ikke kan tåle at blive skåret væk.

Dog hjælper LinkedIn dig godt på vej! Så ligeså snart du uploader et billede til LinkedIn, får du en lille guide, som blandt andet viser, hvordan det kommer til at se ud, når du godkender billedet. Den lille guide hjælper dig med at croppe dit profilbillede, uden at du skal have det igennem Photoshop eller andre lignende programmer. Bekvemmeligt og nemt!

Den anden ting, som du kan vælge at udskifte på din egen private profil, er bagrunden / coverbilledet til din profil (vises helt i toppen, som du kender det fra Facebook). Størrelsen på denne er 1584 x 396 pixel.

Du kan sagtens vælge et større billede som baggrundsbillede / coverbillede. Men det er disse dimensioner, dit billede vil blive beskåret til.

Herunder kan du se, hvordan den vises på min skærm, som er 1920 x 1280 i dimensionerne. Her på en stor computerskærm vil markant mere af billedet blive vist i forhold til på min mobil, fordi skærmen jo er så meget bredere (det er det ‘tech-grid’ bagved mit profilbillede, som du vil se som standard på din profil, hvis du vælger ikke at uploade et coverbillede):

Et profilbillede på LinkedIn

Desktop visning af en LinkedIn-profil

Mobilvisning af LinkedIn profil

Mobilvisning af en LinkedIn-profil

 

Oversigt over formater til personlige LinkedIn-profiler

 

Bredde Højde
Profilbillede (min.) 400 px 400 px
Baggrunds-/Coverbillede 1584 px 396 px

 

LinkedIn billedstørrelser til firma-profiler

På din firma-profil er billedstørrelserne meget lig dem, du også bruger på din private profil. Der som udgangspunkt de samme to billeder, som du skal forholde dig til.

Profilbilledet (logo) og ‘cover’ billedet (som vi også kender det fra virksomhedssider på Facebook).

Ved det tidligere design havde logoet et helt andet format, end det har nu. Før ændringen var det nemlig et horisontalt, rektangulært billede, som udgjorde dit logo på firmaets LinkedIn side.

Det er dog blevet ændret med det nye design og er istedet blevet kvadratisk, nøjagtig som ved den private profil.

Dit logo skal som minimum have dimensionerne 400 x 400 pixel for at blive vist korrekt.
Profilbilledet på en LinkedIn virksomhedsprofil bliver dog ikke beskåret til det runde format, som er tilfældet for private profiler.

Til firmaprofiler kan du også uploade et cover-foto – det minder meget om det fra din private profil.

Størrelsen ikke dog den samme, som på privatprofilen, men i stedet 1128 x 191 pixel.
Igen kan du kan sagtens vælge et større billede som baggrundsbillede / coverbillede. Men det er denne dimension, dit billede vil blive beskåret til.

 

Desktopvisning af Virksomheds profil på LinkedIn

Desktopvisning af virksomhedsprofil på LinkedIn

Mobilvisning af Virksomheds profil på LinkedIn

Mobilvisning af virksomhedsprofil på LinkedIn

 

Oversigt over formater til din virksomheds-profil

Bredde Højde
Profilbillede/Logo (min.) 400 px 400 px
Baggrunds-/Coverbillede 1128 px 191 px

 

FacebookLinkedIn billedstørrelser til annoncer

Når det gælder billedestørrelser til LinkedIn annoncer, er LinkedIn faktisk gået over til at bruge de samme formater som Facebook (næsten, i hvert fald).

Den mest brugte annonce på LinkedIn er annoncen med ét enkelt billede. Her bruger LinkedIn billedstørrelsen, der hedder 1200 x 627 pixel til link-annoncer.
Dem, der tidligere har siddet med Facebook annoncering, kender sikkert formatet, da man på Facebook bruger 1200 x 628.

Hvorfor der er den éne pixel til forskel i højden, kan jeg desværre ikke svare på.

Bemærk at LinkedIn har nogle lidt specielle regler, hvad angår annoncering, og der er nogle ting, som du skal være opmærksom på. Det kan du læse mere om her.

 

Oversigt over alle annonceformater på LinkedIn

Vi har samlet alle nuværende annonceformater på LinkedIn. Nogle af formaterne er kun synlige på desktop, og det er kun få formater, der er tilgængelige på både mobil og desktop.

Se alle herunder:

Bredde Højde Desktop Mobil
Enkelt billede 1200 px 627 px
Karrusel 1080 px 1080 px
Video (1:1 - 16:9) Min. 600 px Min. 338 px
Tekstannonce* 100 px 100 px
Spotlight-annonce** 300 px 250 px
Følge-annonce** Min. 100 px Min. 100 px
Meddelelsesannonce 300 px 250 px
Jobannonce Min. 100 px Min. 100 px

*Tekstannoncer kan både vises i toppen af skærmen og til højre for feedet. Denne placering vises kun på desktop.
**Spotlight-annoncer og Følge-annoncer er dynamiske annoncer, placeret til højre for feedet og vises kun på desktop.

Cheatsheet og skabeloner til LinkedIn billedstørrelser

Vil du gerne i gang, med at optimere dine billeder på LinkedIn til de helt rigtige formater med det samme?

Så har vi gjort det nemt for dig og samlet vores cheatsheet samt alle størrelserne som PhotoShop-skabeloner – lige til at downloade og bruge.

Download dem via formularen nedenfor – god fornøjelse!

Hent vores cheatsheet som PDF – klik her 

 

Annoncetyper vs Målsætning

Som et lille ekstra tip, så har din kampagnes målsætning også indflydelse på hvilke typer af annoncer, du kan lave på LinkedIn, og dermed hvilke billedstørrelser du bør bruge.

Nedenfor kan du se, hvilke annoncetyper tilgængelige baseret på din målsætning for kampagnen:

 

Brandkendskab Webstedsbesøg Engagement Videovisninger Leads Webstedskonverteringer Jobansøgere
Annonce med enkelt billede
Karruselannonce
Videoannonce
Tekstannonce
Spotlight-annonce
Følgeannonce
Meddelelsesannonce
Jobannonce

Bliv skarpere på LinkedIn

Hvis du ønsker at blive endnu klogere på LinkedIn og dets mange muligheder, har mine kollegaer lavet følgende gode indlæg:

 

Tak fordi du læste med

Jeg håber, at du har nydt godt af vores indlæg. Hvis du har spørgsmål til indlægget eller til LinkedIn annoncering generelt, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på tlf: 71 99 34 74 eller på hej@wemarket.dk