Smart shopping på Google Ads
Benytter du almindelige shopping kampagner på Google Ads, så indskrænker du med stor sandsynlighed din målgruppe. Google ved nemlig meget bedre end DU og JEG, når det kommer til målretning af annoncer i forhold til klikpris og dine kunder. Derfor bør du overveje smart shopping.
Hvad er smart shopping?
Google smart shopping er meget kort sagt en meget mere intelligent shopping kampagne, hvor du overlader alt til Googles algoritmer og dens kæmpe dataviden. Da Google først lancerede deres smart shopping for nogle år siden, var det temmelig dårligt, men siden da er det blevet et af Googles stærkeste værktøjer. Google indsamler statistiske data omkring alle deres brugere på tværs af websites, hvilket giver en kæmpe indsigt i adfærd blandt brugerne. Dette kan du bruge via smart shopping, hvilket bogstaveligt er guld værd.
Display kampagner
Derudover benytter smart shopping sig af display kampagner, som bliver vist på Googles kæmpe display-netværk f.eks. BT. Hvis du har opsat det korrekt med produkt feed og dynamisk remarketing tag, så vil den vise produkter på display annoncerne, som brugere tidligere har set på din hjemmeside.
Google er klogere end dig og mig
Det, at benytte smart shopping, betyder, at du ikke længere skal fokusere på klikprisen, demografi og interesser. Dette er fordi Google simpelthen ved BEDRE end DU og JEG, hvem der skal se dine annoncer og hvornår, baseret på f.eks. din budstrategi, budget, produkter og remarketinglister mm.
Hvorfor skal jeg bruge smart shopping?
Grunden til at du bør bruge smart shopping er, som tidligere nævnt, at Google 9 ud af 10 gange er klogere end dig og mig. Dette resulterer i, at den ofte kan skaffe bedre resultater og dermed en bedre ROAS eller POAS i sidste ende. Dette skyldes også, at mennesket typisk kun kan fokusere på 10-20 parametre ad gangen på en Google Ads konto f.eks. demografi, platforme, målgrupper, bud osv. Derimod vurderer Google flere millioner parametre på et splitsekund og sover aldrig. Med andre ord, så optimerer den døgnet rundt.
Er der ikke et meeeen?
Der er altid et men! Google ved mange ting, men den ved ikke alt… Endnu. Dermed kan Google aldrig performe bedre end den viden, den får tilført eller allerede besidder. Ligeledes er Google aldrig bedre end produktet og prisen. Med andre ord – hvis der ikke er nogen Google-søgninger på produktet, eller hvis alle konkurrenterne er billigere end dig, så kan Google ikke performe optimalt.
Hvis Google bliver fodret med data, remarketing lister og salg, så bliver Google klogere på din målgruppe hver dag. Derfor ser du ofte de bedste resultater, når dine remarketing lister er blevet fyldt og testet af. Dette tager typisk 30 dage, afhængeligt af antallet af besøgende og salg. Din vigtigste rolle ift. smart bidding er derfor at fodre Google med data og viden omkring dine kunder og deres adfærd, samt sørge for at have populære produkter og priser.
Manglende søgeterm data
Derudover er der et stort meeen, når det kommer til søgetermer. På traditionelle shopping kampagner kan man normalt se, hvilke søgeord dine produkter bliver vist på. Man kan ligeledes lave brand kampagner og opdele dem i generiske og brand søgninger. Dette er dog ikke muligt på smart shopping. Dette er både godt og skidt.
Det gode ved ovenstående er, at Google ofte ved bedre end os mennesker, og desto mindre vi ved, desto færre begrænsninger udfører vi på kontoen. Omvendt er det svært at se, hvilke søgeord der performer rigtig godt eller dårligt og efterfølgende udbygge dette i search kampagner eller ekskludere søgeordet. Med andre ord, så vil Google prøve ting af, som man normalt ikke ville udføre. Dette kan både ende godt og skidt, men i de fleste tilfælde godt.
Hvordan optimer man smart shopping?
Når det kommer til optimering af smart shopping kampagner, så er dette helt anderledes end almindelige shopping kampagner. Herunder kan du se de mest typiske optimeringsmuligheder.
Optimer Produktfeedet og fodr Google med viden om produktet
Desto mere du fortæller Google om produktet f.eks. om produkttitlen eller det strukturerede data i produktfeedet, desto mere ved Google om produktet. Dette gør at Google nemmere kan finde lighed mellem folks søgninger på Google og dit produkt. Du kan læse mere om datadisciplin og hvordan du giver Google alt relevant data om dine produkter her.
Opsæt Google dynamisk remarketing
Dynamisk remarketing er et meget stærkt værktøj til at give Google bedre indsigt i, hvad dine besøgende er interesseret i. Dynamisk remarketing er nogle tags, du indsætter på hjemmesiden, så Google ved præcis, hvilke produkter en kunde har kigget på, og hvad totalt værdien af indkøbskurven er. Dette bruger Google efterfølgende til at vise displayannoncer med de produkter brugeren har set og lagt i indkøbskurven. Derudover oprettes automatiserede målgrupper baseret på adfærd f.eks. “forladt kurven”, “set produkt” og meget mere.
Budstrategi
Når det kommer til budstrategien, så er smart shopping lidt anderledes end almindelige shopping kampagner. Den kan nemlig “kun” benytte sig af smart bidding.
Jeg vil ofte anbefale at give den budstrategien “Maksimér konverteringsværdi” i starten, indtil den har skaffet nok konverteringer til at vide, hvem dine kunder er. Dette kræver typisk over 30 konverteringer. Herefter kan du prøve at ændre budstrategien til mål-ROAS (Return on Investment). Her kan du f.eks. sætte den til det ønskede salg ift. spend. Hvis du f.eks. sætter en mål-ROAS på 1000 %, så vil Google prøve at omsætte dit spend, så du får de investerede penge 10 gange igen. Jeg vil anbefale at ændre ROAS-målet en gang i mellem ca. hver 14 dage, eftersom dette kan sætte skub i kampagnen nogen gange. Det at benytte en mål-ROAS er et meget vigtigt værktøj i smart shopping. Dette gør nemlig, at Google prøver at bruge dine penge bedst muligt.
Budget
Hvis du ikke benytter ROAS-mål f.eks. hvis det performer bedst, eller du lige har startet en smart shopping kampagne, så kan du også styre performance med budgettet. F.eks. hvis du benytter budstrategien “Maksimér konverteringsværdi”, så kan du styre kampagnen ved at skrue budgettet op og ned og analysere ROAS eller POAS efter dette.
Ligeledes hvis du benytter ROAS-mål på kampagnen, og du ligger tæt på målet, men mange dage ligger tæt på budgettet-loftet, så prøv at skru budgettet op, eftersom mange holder performance nede ved at kvæle den med lavt budget.
Opdel produkter
En måde man kan optimere på smart shopping kampagnerne er ved at opdele produkterne i produktgrupper f.eks. brands, produkttyper, profit labels eller lignende. Dette gør, at du kan danne dig et bedre overblik. Derudover kan du også opdele produkterne i forskellige smart shopping kampagner med forskellige ROAS-mål, baseret på forskellige avancer på produkterne. Derudover kan du også ekskludere produkter, du ikke ønsker at blive vist på, f.eks. hvis de bliver ved med at performe dårligt. Ofte giver det de bedste resultater at samle alle produkter i én kampagne, eftersom dette giver Google flere muligheder og data. Hvis man ønsker at samle alle produkter i én kampagne, og samtidig give forskellige ROAS-mål, så skal du læse om POAS længere nede.
Remarketinglister
Som tidligere nævnt, så desto mere Google ved, desto bedre. Derfor er en af dine vigtigste roller at give den indsigt i dine besøgende f.eks. tidligere kunder, stamkunder, nyhedsbrevfølgere og personer, der udfører en bestemt adfærd på hjemmesiden. Måden du giver Google indsigt i disse ting er via kundelister, målgrupper fra Google Ads tag eller Google analytics mm. Dette kan Google efterfølgende bruge til at budjustere op, hvis det viser sig, at en af målgrupperne performer godt.
CSS
En af de “nemmeste” måder at optimere sin smart shopping er ved at benytte CSS, så du får 20 % i rabat på klikprisen og dermed får en bedre ROAS. Du kan læse mere om CSS her.
POAS – Profit on ad spend
Hvis man skal vækste Google Ads kontoen og have en dybere forståelse for annoncernes indvirkning på forretningen, så er det en rigtig god idé at medregne profitten i optimeringen. Dette gør at du kan fokusere på salget af de produkter som skaber størst profit og dermed vækste bundlinjen.
Ved at udregne profitten på alle konverteringer, så kan man efterfølgende udregne POAS (det samme som ROAS bare med profit i stedet for omsætning). Du kan læse hvad POAS er og hvorfor ROAS IKKE er den bedste KPI for din webshop.
Kom i gang med smart shopping på Google Ads
Kunne du tænke dig at høre mere om smart shopping, eller har du brug for hjælp til at opsætte smart shopping? Så tøv endelig ikke med at kontakte os her!