Skrevet af: Henriette Kahlert
10. juli 2023

Episode 33: Amazon i UK – Sådan sælger du via Amazon i UK

Klik og lyt nu:

Amazon i UK

Efter UK’s exit fra EU kan det blive en dyr affære at sælge dertil, hvis du befinder dig i Europa – også via Amazon.

Lyt med her, hvis du gerne vil vide hvordan du kan få succes med at sælge via Amazon i UK.

 

Læs hele episoden her

 

Thomas (T): Velkommen til episode 33 af WeMarkets podcast, hvor vi i dag skal tale om Amazon i England/UK, og hvordan man sælger sine varer på Amazon i UK. Der er noget omkring, at UK er kommet ud af EU, som gør, at der kan være noget told og nogle regler, som jeg tænkte, kunne være aktuelt lige at tale om.

Derfor har jeg inviteret Jens med i studiet. Velkommen til.

Jens (J): Tak, skal du have.

T: Du er Head of Amazon i WeMarket og dine primære arbejdsopgaver er at tage dig af alle de problemer, som kan være på Amazon og de frustrationer, der kan være med told og noget andet. Selvfølgelig også at sælge varen.

To indgange til at sælge på Amazon i England

T: Så, hvordan kommer jeg på Amazon i England?

J: Man kan sige, at der er to indgange til det. Den ene indgang er, hvis du allerede sælger på Amazon i Tyskland eller en af de andre europæiske lande, så er det relativt hurtigt at komme i gang i UK.

T: Også selvom de er udenfor EU?

J: Ja. Amazon var ret hurtige til at se, at det havde en enorm konsekvens, at de kom ud af EU. Normalt er det sådan, at man kan have en vare på lager ved Amazon i Tyskland og så sender de den til kunderne i UK, der har købt varen. Og det lukkede de ned for – selvfølgelig fordi der kom told og alt det her. Men der fik de lavet et system, der kunne håndtere det, så man ret effektivt kan have varer på lager i Tyskland og så stadigvæk sende det til kunderne.

Der er nogle omkostninger forbundet ved det, men det kan være en måde at komme i gang på. Er det den måde, vi vil anbefale? Nej, det er det ikke. Simpelthen fordi det kan være svært at komme til at tjene ordentlige penge på det.

T: Simpelthen på grund af told og de her ting, der ligger imellem?

J: Ja, lige præcis. Der er sådan nogle cross-border fees, du skal betale. Du kan godt tjene penge på det, men det er da sjovere at gøre det ordentligt og få en god bundlinje. Og bare have varerne tættere på kunden, så de køber mere. Fordi sådan er det jo med Amazons algoritme.

Hvis en vare ligger på lager i et land, og de kan sende den hurtigt ud til kunderne, så får du flere salg. Helt simpelt. Men det, jeg vil anbefaler at gøre, det er at sige, at hvis man vil sælge i UK, så skal du lade Amazon sælge dine varer ud til kunderne.

Det vil sige, at du skal have et lager ved Amazon. Og for at du kan have det, og for at de kan sende det ud til kunderne, så skal du have et moms-nummer i UK. Og det moms-nummer, det lader du din danske virksomhed oprette. Det vil sige, at du tager fat i nogle af de her virksomheder, som kan hjælpe. Det kan fx være dit revisionsfirma.

T: Du kender nogle. Skriv til jv@wemarket.dk, hvis du kunne tænke dig at vide- hvem kan hjælpe med sådan nogle ting her.

J: Så opretter de moms-nummeret. Og det, som er fedt efterfølgende er, at de faktisk også kan stå for at håndtere alt regnskabet omkring det her moms og indberette det rigtige og til de rigtige tider.

Momsregistreringsprocessen på Amazon UK

J: Der er en lidt længere periode, hvor man skal vente på sit momsnummer. Det tager omkring 6-8 ugers leveringstid lige nu at få sådan et momsnummer i UK.

Men når du har dit momsnummer, så er det ellers med at gå i gang med at sende dine varer til Amazon. Du har oprettet dine produkter osv. og du sender dem derover. Men det der så er med det, det er, at efter de er kommet ud af EU, så skal der jo betales noget moms.

Og det, vi typisk ser, man gør, er, at hvis man sender varerne med DHL eller UPS eller hvem det måtte være, så kan de virksomheder jo faktisk stå for at indfortolde dine varer i de pågældende lande. Fordi Amazon ser helst, og vi vil også anbefale det, at inden varerne lander på Amazons lager, der skal det være indfortoldet. For ellers så bliver det simpelthen for besværligt og dyrt at gøre det.

Så det er noget man typisk skal få en af sine carrier partners til at tage sig af. Og så bliver det leveret til Amazons lager, og så er det klar til at blive sendt ud til kunderne derfra.

T: Ja, det er så på samme vilkår som FBA i Tyskland. Så sender man sine varer derovre hos dem. Man har lavet sin produktanalyse, ved hvilke varer man skal sælge, og så går man egentlig i gang med traditionel Amazon-optimering.

J: Lige præcis.

T:  Så du siger, at den væsentlige forskel, det er det her med indfortoldning hos carrieren. Og må jeg være ærlig at sige, at det er et fremragende tip at vide, at man egentlig bare skal have et momsnummer. Du kan oprette dig på Amazon ligesom i alle mulige andre europæiske lande. Men det er til din carrirer, hvor du lige skal sige; ”Hvordan er det nu med det her indfortoldning? Hjælp mig.” Og ellers kan man spørge os eller et andet Amazon-bureau om det.

Vigtigheden af varemærkeregistrering på Amazon i England

J: Jo jo, helt sikkert. Og man kan sige, at der også er nogle andre ting, der kan være lidt besværlige fx varemærkeregistrering. Når du er en dansk virksomhed og har registreret dit varemærke, som mange gør i Danmark, men de fleste vælger den her europæiske, EUIPO, og gør det på den måde. Problemet er bare, at førhen, så gældte det jo for alle europæiske lande, inklusiv UK, men det gør det ikke mere. Så nu skal du lige pludselig også til at have en varemærkeregistrering i UK, hvis du ikke havde en før.

T: Og varemærkeregistrering er jo alfa og omega på Amazon.

J: Ja, det er det.

T: Det kommer man jo ikke udenom.

J: Nej det gør man ikke, altså fordi det er jo vigtigt. Hvis vi lige skal tage den kort, det her med, at når du har varemærkeregistrering, så følger der en lang række fordele med. Dels er det nemmere at blive oprettet, og det er dels nemmere at få oprettet dine produkter på Amazon.

Men det giver også noget værdi i forhold til, at du får adgang til noget andet type markedsføring på Amazon, som er enormt effektivt. Du får mulighed for at oprette en brandstore på Amazon, altså det vil sige en shop på Amazon med dine produkter. Og noget andet, noget der hedder A-plus-content, altså noget udvidet produktinfo. Og det er nogle ting, jeg klart kan anbefale, at man gør brug af, fordi det er ret markant, hvor stor forskel det kan gøre på det, du kan opnå på Amazon ved at have den her varemærkeregistrering.

T: Ja, og det var et lille bump på vejen, du gemte her til sidst. Hvis det er til sidst? Fordi er der andre bump på vejen, du ikke har fortalt os om?

Overvejelser og strategier ved udvidelse til Amazon i England

J: Ja, det kan der godt være. Et bump på vejen kunne fx være, hvis du sælger produkter, der indeholder kemikalier eller et eller andet.

T: Kan det være shampoo?

J: Ja, det kan være shampoo, make-up, sådan noget rensevæske til at gøre en skærm ren med. Der kan der lige pludselig være andre regler nu i UK end der kan i resten af Europa, som du skal leve op til. Og der er det vigtigt, at du har compliance og du ved, at du har styr på de ting, fordi der stiller Amazon store krav.

T: Når en kunde kommer til WeMarket, som allerede sælger FBA i Tyskland i dag. Og de så siger, at de nu gerne vil på England. De er jo oprettet i Tyskland, og de har mulighed for, at rent faktisk sælge på Amazon i UK. Vil du så også i dette tilfælde anbefale at oprette et momsnummer i England?

J: Altså der er mange virksomheder, som lige er trådt et skridt tilbage og siger; ”UK, det venter vi simpelthen lige med”. Men dem, der er gået i gang, har typisk gjort det, at de siger, at de sender varerne fra Tyskland til at starte med for at se, hvordan det fungerer. Har vi noget i salg? Har vi noget traction? Kan vi komme igennem med vores produkter?

Og når så de kan se, at det her fungerer ret godt, så skalerer de ved at sige, at nu får vi et momsnummer i UK. Og får varerne tættere på kunden og får bedre organiske placeringer, fordi det kan sendes hurtigt ud til kunden osv. Så det er egentlig bare, at du maksimerer din bundlinje og så også toplinjen, fordi der vil komme mere salg.

Test det af – men vær opmærksom på barrierer ved Amazon i UK

T: Ja, så for alle dem, der er på Amazon og andre steder og har lyst til at teste, så test UK. Det er det, du siger. Få nu noget proof of concept, inden du begynder med alt det her oprettelse. Men omvendt i de store volumen siger du så også, at på grund af de her fees, der ligger for at handle med UK, at man så bør oprette sig fra bunden af.

J: Ja, det skal man i hvert fald være opmærksom på er, at det kan blive ædt op i udgifter. Og så generelt om jeg vil sige, at er UK et interessant marked? Jamen selvfølgelig er det det. Men vi vil altid anbefale, at du starter med Tyskland, fordi det er bare nemt. Eller nemmere.

T: Ja, ellers skal der i hvert fald være nogle strategiske årsager til, at man tager UK.

J: Ja. Nu har vi lige onboardet en ny kunde, hvor de har sendt deres første varer ned til Tyskland. De venter på at få momsnummeret fra UK. De har den approach, hvor de bruger Amazon som markedsføringskanal. De vil gerne sælge sindssygt mange produkter – og behøves ikke tjene mange penge på det. Men fordi de har et produkt, som egner sig sindssygt godt til detailhandel, så vil de gerne gøre det den vej rundt, fordi så kan nogle af de store kæder få øjnene op for dem den vej igennem. Og så skabe en forretning på det grundlag også.

Så man kan bruge det på sindssygt mange måder. Det bliver en sindssyg case. Jeg håber, vi kan få lov til at fortælle om det på et tidspunkt.

T: Ja, ved du hvad? Kunne vi ikke også spørge nogle kunder, om de kunne komme ind og tale om Amazon og deres udfordringer? Det kunne være sindssygt, hvis de gider at åbne op. Men det er jo også lidt kritisk viden for dem.

J: Ja, men jeg tænker helt sikkert, at vi kan finde nogle, der gerne vil komme ind og dele deres erfaringer.

T: Det noterer jeg lige ned. Men jeg synes, der var nogle interessante teknologiske ting, som jeg ikke lige vidste. Både, at det er vanvittigt nemt, men også, at det er nogle barrierer, man skal igennem.

Og jeg tænker, at det er sjovt med varemærkeregistrering. Det skal vi også have en episode om. Men er det kun for UK? Hvad, hvis jeg vil til Brasilien eller USA? Er der så også varemærkeregistrering der? Den her europæiske gælder kun i Europa?

J: Ja, altså du skal jo købe dig til, at den gælder. Du kan jo godt gøre det, at den gælder i hele verden.

T: Og så er det single point of contact, og så er det nogle, der fikser det?

J: Ja, lige præcis.

T: Jens, tak, fordi du lige gjorde os klogere på UK.

J: Velbekomme.

T: Hvis du vil have en e-mail, når vi har en ny episode ude, så gå ind på wemarket.dk/podcast og tilmeld dig. Ha’ en rigtig god dag.