Skrevet af: Ieva Treiliha
13. juni 2019

Boost din SEO med brugergenereret indhold

Vi lever i en verden, hvor brands hurtigt skal levere en overvældende mængde unikt og værdifuldt indhold på tværs af mange enheder og kanaler for at holde forbrugerne engagerede, interesserede og glade.

Det er ikke nok blot at producere engagerende indhold, dette indhold skal også være autentisk og visuelt. En måde at opnå dette på er ved at benytte indhold skabt af reelle kunder – også kendt som brugergenereret indhold (User Generated Content, eller UGC).

I dette blogindlæg kan du læse nærmere om, hvad brugergenereret indhold er, og hvordan du kan udnytte brugergenereret indhold for at booste din SEO og omdømme på nettet. Og til sidst giver jeg dig 4 nemme tips til kultivering og indsamling af brugergenereret indhold!

Hvad er brugergenereret indhold?

Brugergenereret indhold kan have mange forskellige former. Brugergenereret indhold kan være videoer, blogindlæg, diskussioner på de sociale medier, billeder, lydfiler og andre medier, som er skabt af forbrugere af et produkt eller service og er offentligt tilgængeligt for andre forbrugere.

Hvorfor er brugergenereret indhold vigtigt for din virksomhed?

Glade forbrugerne er de bedste marketingfolk. Du kan med fordel bruge brugergenereret indhold til reputation management, samt til at styrke dit ”social proof” og derigennem forhåbentlig forbedre dine salgstal.

Forbrugere stoler på online anmeldelser skrevet af andre forbrugere lige så meget, som de stoler på forslag fra deres personlige netværk.

Faktisk i så stor grad, at hele 91% af 18-34-årige forbrugere har sagt, at de stoler på andre forbrugeres anmeldelser lige så meget som på personlige anbefalinger fra deres netværk. Det viser undersøgelsen Local Consumer Review Survey.

Brandet kan prøve at kommunikere til forbrugerne, hvor gode deres produkter eller services er, men for forbrugerne virker det langt mere troværdigt og relaterbart, når det er en anden forbruger, som fortæller det.

Derfor kan brugergenereret indhold kombineret med brand-indhold skabe en autentisk kunderejse, som brugere kan relatere til og finde værdi i.

Hvordan styrker brugergenereret indhold SEO?

Markedet er mættet med brandet indhold. Skal man skabe målrettet, unikt indhold til SEO kræver det en del ressourcer, og i sidste ende giver det måske ikke de ønskede resultater. Derfor er det vigtigt at udnytte brugergenereret indhold til din fordel.

Ved at korrekt udnytte brugergenereret indhold har du mulighed for at spare på interne ressourcer.

Nyt og relevant indhold til søgemaskinerne

Hjemmesider bliver søgemaskineoptimeret ved hjælp af en række forskellige parametre, såsom søgeord, titler, backlinks og interne links.

Når dine kunder skriver anmeldelser, bruger de helt naturligt de rigtige søgeord og links, som passer til dine produkter eller services. På denne måde får søgemaskinerne nyt indhold, og det bliver nemmere for dem at rangere dine produkter og services i søgeresultater.

Effektiv udnyttelse af brugergenereret indhold demonstrerer, at din virksomhed har en dialog med kunderne og tager deres mening for alvor.

Brugergenereret indhold og long-tail søgeord

Long-tail søgeord er typisk søgefraser med et lavt antal månedlige søgninger. I SEO-arbejde bliver disse søgeord typisk kaldt for “lavthængende frugter”, og mange virksomheder overser disse søgefraser og deres potentiale.

Hvis du for eksempel sælger støvsugere, er du selvfølgelig interesseret i at rangere godt på ordet “støvsuger”, men dette søgeord har mere end 12.000 månedlige søgninger og en meget høj konkurrence. Det kræver lang tid og mange ressourcer for at komme op og rangere på denne søgning, fordi du netop kæmper mod nogle af de største konkurrenter.

På den anden side har vi søgefrasen “Støvsuger bedst i test” med 1000 månedlige søgninger og med meget lavere konkurrence. Denne frase benyttes desuden af brugere med en bestemt hensigt til at finde og købe dette produkt. De vil ofte være nærmere en købsbeslutning.

Ved at undersøge relevante long-tail søgeord i din branche, kan du få værdifuld indsigt i din målgruppes pains, gains og mål med produktet. Hvilke udfordringer har dine kunder? Hvordan kan dine produkter hjælpe dine kunder med at løse disse udfordringer? Hvilke resultater forventer forbrugerne af dine produkter?

Ydermere, ved at undersøge long-tail søgeord får du en bedre indsigt i customer intent.

Customer intent er de overvejelser, som har indflydelse på kundernes beslutninger eller handlinger mod en bestemt købshandling. Ved at forstå de tanker dine kunder har i overvejelsesprocessen, kan du identificere, hvordan du kan komme i kontakt med, kommunikere til og konvertere dine kunder på bedst mulig vis.

Styrk din Social Proof med brugergenereret indhold

Brugergenereret indhold er en udmærket måde at få mere social proof på. Social proof er et udtryk for menneskers flokmentalitet og understreger igen, at mennesker stoler på andre menneskers udsagn.

En effektiv måde at bruge brugergenereret indhold på er på de sociale medier. Visuelt indhold fra dine tidligere kunder på Facebook, Instagram og andre relevante sociale medier er en god måde at få mere social proof på.

Du kan bruge dine kunders billeder fra sociale medier, hvor dine produkter eller services kan ses eller er nævnt. MEN: husk ALTID at spørge om lov først. Ved at dele dine kunders billeder eller anmeldelser på din hjemmeside eller sociale medier, styrker du din grad af social proof blandt dine potentielle og eksisterende kunder.

Brug af brugergenereret indhold hjælper dit brand til at fremstå mere transparent og troværdig, hvilket ofte fører til mere brugerengagement i form af flere følgere, likes, kommentarer og delte opslag.

Søgemaskineoptimering og brugergenereret indhold i praksis

Som nævnt har søgemaskinerne en række faktorer, de bruger for at rangere hjemmesider i søgeresultaterne. Når det kommer til brugergenereret indhold og søgemaskiner, kan din hjemmeside blive vurderet på to forskellige måder:

  • Automatisk

Søgemaskine-algoritmer bruger ”spiders”, der blandt andet kigger efter kundeanmeldelser og udtalelser til at evaluere en hjemmeside.

  • Manuel

Virksomheder som fx Google har også folk til at evaluere hjemmesider manuelt.

Disse kvalitetseksperter vurderer hjemmesidens troværdighed, ekspertise og autoritet i deres branche ud fra en række forskellige faktorer, deriblandt også brugergenereret indhold andre steder på internettet.

Brugergenereret indhold vil hjælpe dig optjene SEO-point fra begge kvalitetssystemer.

Brug af brugergenereret indhold bør være en vigtig del af enhver SEO-tjekliste, da anmeldelser og kundeudtalelser kan gøre det lettere at levere exceptionelle resultater til søgemaskinerne.

4 tips til at kultivere og indsamle brugergenereret indhold

  • Indsaml anmeldelser fra tidligere kunder

Du kan med fordel sende automatiserede mails til dine tidligere kunder og bede om en anmeldelse på din foretrukne reputation management platform. Hvis du ikke er i gang med at indsamle anmeldelser, bør du gå i gang med det nu!

Anmeldelser af dine produkter eller services er ikke kun vigtige for din social proof, men også for konverteringsoptimering og SEO.

Du kan finde en guide og en e-mail skabelon til indsamling af anmeldelser her.

  • Hashtags

Du kan for eksempel oprette et brand-specifikt hashtag til Instagram.

Hashtags giver dig mulighed for at opbygge samtaler omkring dit brand og dine produkter online. Dit udvalgte hashtag bør være kort og let at huske. Se eksempelvis Essie nedenfor:

  • Facebook grupper

For at skabe lidt mere fællesskab omkring dit brand, kan du oprette en Facebook gruppe for dine kunder og følgere.

Gruppen kan omhandle dine og dine kunders fælles interesser. Hvis du for eksempel sælger skønhedsprodukter, kan du lave en gruppe, som handler om skønhedstips & tricks, makeup eller hår.

Tricket er at skabe et sted, hvor dine kunder kan tale med hinanden, men undgå for mange salgs-pitches på gruppen – gruppens formål bør være et community for dine potentielle og eksisterende kunder.

Du kan vælge om gruppen skal være offentlig eller lukket, og du bør desuden tydeligt identificere gruppens formål, så folk ved, hvorfor den eksisterer. Hvis du allerede har en Facebook Business side, kan du nemt oprette et tilhørende Facebook gruppe.

  • Stories

I de seneste par år har vi bevæget os lidt mere væk fra desktop og i dag har vi primært fokus på mobilenheder, når vi snakker marketing, salg og engagement.

Sociale medier, som Facebook, har forandret sig fra at være tekstbaserede platforme, der oprindelig er designet til desktop til mere mobilvenlige platforme med mulighed for at fange

øjeblikket, erfaringer og historier.

Næsten alle sociale medier tilbyder mulighed for at publicere stories – Instagram, Snapchat, Facebook og endda WhatsApp. Derfor kan det være værd at overveje at hoppe med på denne bølge for effektivt at kunne interagere med dine kunder.

Du kan bruge stories på mange forskellige måder:

  •         Interaktion med eksisterende kunder

Hvis dit brand er tagget i dine kunders stories, er det nemt at reposte disse stories og dele dem på din Instagram. På denne måde udnytter du brugergenereret indhold, interagerer med dine kunder og har mulighed for at fange potentielle kunders opmærksomhed.

  •         Brand awareness

Du kan også poste stories med dagligdagsbilleder og videoer fra kontoret, som giver dine kunder et indblik i, hvordan din virksomhed opererer. Disse små bidder af hverdagen viser dine kunder en anden side af din forretning og gør således dit brand nemmere at relatere til.

  •         Hype og salg

Stories fra produktionsfaciliteter og/eller showrooms kan benyttes til at hype nye produkter, skabe nysgerrighed og fange din målgruppes interesse.

Opsummering

Jeg håber, at blogindlægget har hjulpet dig til bedre at forstå, hvad brugergenereret indhold er, og hvordan du kan benytte det til at booste din SEO-indsats.

Det er værd at huske at brugergenereret indhold øger konverteringsraten, kundetillid til brandet og word-of-mouth markedsføring. Alle disse faktorer har også indflydelse på trafik fra søgemaskinerne og søgeordspositioner.

Stort set alle kunders købsrejser begynder på Google, og derfor er det vigtigt for brands at udnytte et af deres stærkeste markedsføringsværktøjer – brugergenereret indhold – for at etablere høj grad af social proof og effektivt styrke SEO.

Hvis du ønsker at komme i gang med SEO, reputation management, arbejde med brugergenereret indhold, Google Ads eller andre markedsføringsaktiviteter, er du altid velkommen til at kontakte os!

 

Find mere information her:

Reputation management – opbyg et godt omdømme på Google!

Øg konverteringer ved at besvare dine reviews

Ieva har en Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling og har tidligere været hos store digitale virksomheder i mode og rejsebranchen. Til dagligt hos WeMarket arbejder Ieva med SEO.