Skrevet af: Fie Sørensen
12. september 2019

3 tips: Undgå at dit nyhedsbrev havner i papirkurven

Forsømmer du også din e-mailmarkedsføring? Så er du absolut ikke alene. Rigtig mange virksomheder anser nemlig e-mailmarkedsføring for at være uden virkning, umoderne eller slet og ret død. Det resulterer ofte i, at denne gren af online markedsføring bliver underprioriteret og ikke implementeres som en seriøst del af markedsføringsstrategien.

Hører nyhedsbreve fortiden til?

Hvorfor hersker denne forestilling om nyhedsbreve egentlig? 

Nogle tror måske at nyhedsbrevet ikke giver en høj nok ROI, andre at det er en salgskanal, der hører 00’erne til. Og tankegangen om at email markedsføring hører til tiden med klaptelefoner, piratbukser og inden Facebook overtog verden er måske ikke så svær at følge. 

De sidste 10 år har sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter mv. nemlig haft voldsomt vokseværk, og det, der startede som et netværk for privatpersoner, blev hurtigt taget ind af virksomheder verden over.  

For mange virksomheder er sociale medier i dag en langt større del af markedsføringsstrategien (og budgettet) end nyhedsmails. Og dette indlæg har på ingen måde til formål at foreslå, at du bør fokusere mindre på din social media markedsføring – for de sociale medier er uden tvivl vejen til en forbrugergruppe af astronomisk størrelse, med afgørende oplysninger og unikke muligheder for segmentering. Faktisk voksede antallet af brugere på sociale medier med 320 millioner fra september 2017 til oktober 2018. 

Sagen er dog den, at selvom du har mulighed for at ramme en stor gruppe forbrugere med dit budskab på fx Facebook, så kan det være en dyr annonceringsform, og ROI er sjældent særlig højt. Det er her e-mailmarkedsføring kommer ind.  Hemmeligheden er nemlig, at du skal kigge på de 2 platforme med meget forskellige øjne. Specielt hvordan de forskellige platforme benyttes af brugerne, hvad brugerne forventer, og hvordan man så bør  kommunikere på henholdsvis sociale medier vs. når du sender nyhedsbreve ud.

So let’s dive into it!

ROI på e-mails

HVAD? Et ROI på 3.800%!

E-mailmarkedsføring har en gennemsnitlig ROI på 3.800% (kilde: campaign monitor)!! Det vil sige for hver $1 du bruger, får du $38 igen. Det er den højeste ROI blandt traditionelle markedsføringsmetoder. 

Læs endnu flere vilde facts om e-mailmarkedsføring her: 70 Email Marketing Stats You Need to Know

Men hvordan kan e-mailmarkedsføring kontinuerligt generere så høj ROI? En af grundene er, at med e-mailmarkedsføring har du mulighed for at skabe en personlig og relevant kommunikation til dine kunder – direkte til deres indbakke. OG hvad mere er – dine nyhedsbrevsmodtagere har selv takket ja til at modtage markedsføringen fra dig. De er altså allerede interesserede i din virksomhed, og nu gælder det “blot” om at konvertere dem fra interesserede til kunder. 

Første step er naturligvis, at få modtageren til rent faktisk at åbne dit nyhedsbrev! Det betyder VIRKELIG også: Vær relevant eller bliv slettet. For hvis dit nyhedsbrev ikke er relevant for dine kunder, bliver de slettet på et split-sekund – eller værre endnu; markeret som spam. Bliver dine nyhedsbreve markeret som spam gentagne gange, kan det skade din levering eller i sidste ende – din ROI. Det er vigtigt at huske på, at nutidens forbruger hver dag skal navigere gennem en jungle af budskaber fra virksomheder, der alle kæmper om opmærksomheden. Derfor er det ikke længere nok blot at sende en mail med et tilbud og læne sig tilbage og vente –  så har skeptikerne nemlig ret. Den form for e-mailmarkedsføring er død.

Du er nødt til at lægge lidt mere blod, sved og arbejdskraft i det og give lige det ekstra for at sikre, at dine nyhedsbreve bliver åbnet, læst og konverterer. 

Men lad os nu starte med det vigtigste – at dine nyhedsbreve i første omgang bliver åbnet.
Jeg har her samlet 3 tips til at fange din læsers opmærksomhed og holde dine mails ude af papirkurven.


Personlige subject lines

Der er ikke så meget i det. E-mails med personlige subject lines har 26% højere åbningsrate end e-mails med generelle subject lines. Lad tallet simre lidt. Hvis man kan hente over 20% ved eksempelvis at tilføje et merge tag med modtagerens navn i nyhedsbrevets subject line, så er det i hvert fald værd at tage med. Vær dog opmærksom på, at det altid skal give mening for læseren – også når de åbner nyhedsbrevet. Det har klart størst effekt, hvis nyhedsbrevets indhold også virkelig taler til læserens interesser, eller hvis det er en direkte besked til dem – fx med en speciel rabat, en fødselsdagshilsen, eller hvis de har efterladt varer i kurven på din webshop. 

Læs mere om Abandoned Cart Automation her: Abandoned Cart Automation – Få den største effekt!

Segmenter dine lister

Hvis du har en stor kundeliste, kan det være en idé at inddele den i nogle mindre segmenter. Du kan segmentere efter køn, alder, købshistorik mv. Alt efter hvad der er aktuelt for din virksomhed, og som du har oplysninger på. 74% af online forbrugere oplever, at de får tilsendt indhold, der ikke er relevant for dem, og hvad sker der så? Ja, så ryger mailen desværre direkte i papirkurven eller i værste fald i den frygtede spam-mappe. Lad os sige du har en virksomhed, der sælger kontaktlinser. Her er det nok ikke relevant for dig at segmentere efter køn eller alder. MEN – det kan være rigtigt interessant at segmentere efter købshistorik. Så kan du eksempelvis sende en reminder-mail til alle, der ikke har købt i 2 måneder, så de kan huske at få fyldt lageret op. 

Virker det ikke på mobil – så virker det slet ikke

Hvor hårdt det end lyder, så er det bare sådan verden er i år 2019. Over halvdelen af alle e-mails bliver læst på mobilen, og halvdelen af disse er ikke optimeret til mobilen. Av! Det er mange e-mails, der muligvis bliver lagt masser af kærlighed i, men som måske aldrig får mere end 2 sekunders opmærksomhed. Nu havde du ellers lige fået folk til at åbne dit nyhedsbrev, kun for at blive kasseret med det samme. For er dit nyhedsbrev ikke mobiloptimeret, er der stor sandsynlighed for, at dagens utålmodige forbrugere sletter det, hurtigere end du kan nå at sige  “ROI”. Så husk for Guds skyld at have en template, der passer perfekt på både mobil, desktop og tablet.  

 

Det var 3 hurtige tips til, hvordan du i første omgang undgår, at dine nyhedsbreve forsvinder i mængden eller ryger direkte i papirkurven. Herefter er det op til dig at skabe noget indhold, der også får læseren til at konvertere. Men det må være et emne til en anden gang. 

Du kan dog læse lidt mere om nyhedsbreve i disse indlæg: 

Fie er udannet Designteknolog med speciale inden for branding og markedsføring. Hun har fuld fokus på strategier og kampagneplanlægning. Fie arbejder til dagligt som Social Media konsulent og koordinator hos WeMarket.