Skrevet af: Jesper Winther
28. juli 2021

Sådan påvirker IOS15 dine nyhedsbreve

Hvorfor snakker alle om IOS15 og E-mail marketing?

 

Apple er i gang med deres store ‘legacy of privacy leadership’ strategi, som imødekommer brugernes ret til privatliv. Det betyder, at alle dine subscribers som benytter Apple får mulighed for at tilvælge beskyttelse af deres e-mailaktivitet.

 

IOS15 opdateringen forventes at komme i efteråret 2021, og betyder mere konkret, at dine subscribers vil kunne:

1. Fravælge tracking af ‘åbninger’

2. Skjule deres IP adresse

3. Skjule deres e-mail adresse

 

Det kan få store konsekvenser for dig, som sender mange nyhedsbreve ud, da det efter opdateringen bliver mere vanskeligt, at analysere din data – og dermed også at optimere ud fra den.

Her i blogindlægget giver vi dig 4 konkrete opgaver, som du med fordel allerede kan forberede dig på nu.

Men lad os først dykke lidt længere ned i, hvad vi ved indtil videre. (Du kan læse den officielle udmelding fra Apple her)

IOS15 hvad betyder det for dine nyhedsbreve

Hvis dine subscribers fravælger tracking af ‘åbninger’ efter IOS15

 

Mange af os kigger mod åbningsraten, når vi skal starte med at evaluere på vores e-mail kampagne. Hvor gode har vi været til, at fange folks opmærksomhed?

Dette har du måske også benyttet dig af, til at teste, hvilken velkomstmail du skulle sende til dine subscribers første gang, de skulle møde dit brand.

Med den nye IOS15 opdatering bliver det svært, at finde frem til, hvilken mail der rent faktisk performer bedst – målt på åbningsraten.

Det betyder samtidig også, at dit e-mail marketing værktøj vil have sværere ved, at vurderer din e-mail kampagnes relevans for modtageren. Det kan have negative konsekvenser for, at dine e-mails kan ende i spam.

Hvis dine subscribers vælger at skjule deres IP adresse

 

Dette gør, at dit e-mailsystem ikke længere kan se, hvor dine subscribers sidder rent geografisk. Det betyder med andre ord, at muligheden for at sende e-mails ud efter tidszoner efter IOS15 bliver svært.

For specielt B2B virksomheder, som forsøger at indfange leads, betyder det også, at dit e-mailsystem ikke længere kan kæde medarbejdere fra samme virksomhed sammen.

 

Hvis dine subscribers vælger at skjule deres e-mail adresse

 

I den nye IOS 15 opdatering vil det efter rygterne være muligt for brugerne, at benytte en ‘Hide my e-mail’ funktion. Det giver brugeren mulighed for fx at deltage i konkurrencer, rabatkoder etc. med en “alternativ” email adresse. Det vil derfor ikke være muligt, at se subscriberens rigtig e-mail.

Det betyder også, at du fx ikke vil kunne se, om din konkurrenter tilmelder sig dine nyhedsbreve, lead forms etc. Det betyder også, at du vil få svært ved at udregne livstidsværdien af dine subscribers, da alt køb og adfærd ikke nødvendigvis vil ske fra samme e-mail.

 

 

Så hvad skal du gøre?

 

1. Oprydning efter ‘opens’

Det kan være en fordel sommetider at rydde op i sine subscribers for at opnå bedst mulig levering af dine nyhedsbreve. Det kan nemlig have en negativ effekt for leveringen af dine nyhedsbreve, hvis der ofte ikke er meget interaktion på dem. Dette gør man ofte ved at fjerne subscribers, som ikke åbner dine nyhedsbreve. (Du kan med fordel sende dem en “sidste chance mail”).

Efter IOS15 opdateringen bliver denne arbejdsgang væsentlig forringet, og det kan blive svært at vurdere, hvilke subscribers der skal fjernes. Du kan derfor med fordel lave øvelsen inden.

 

2. Find dine bedste emnelinjer!

Når IOS15 opdateringen kommer, og det ikke længere bliver muligt at tracke 100% af dine subscribers åbninger, bliver det også svære for dig at teste. Sørg derfor for at få testet så meget som muligt inden opdateringen. På den måde kan du finde dine bedste emnelinjer, og bruge disse i automatiserede mailflows!

IOS15 I test dine emnelinjer inden!

Sådan splittester du med:
Mailchimp
Active Campaign
Klaviyo
MarketingPlatform

 

3. Analyser din data på ny

Har du været vant til, at måle din indsats ud fra ‘Opens’, bliver du nu nødt til, at tænke i andre baner..

Heldigvis er der også andre parametre, hvor på du kan måle din indsats. Du kan kigge på kliks, besvarelser, unsubsribers m.m.

 

4. Informer dine subscribers

Begynd allerede nu, at gør dine subscribers opmærksomme på, at du har brug for feedback fra dem, for at kunne vise dem det mest relevante indhold.

Du kan fx sende et nyhedsbrev ud, som opfordre dine subscribers til at tage aktive valg i forhold til, hvad de er interesseret i.

På baggrund af dette, kan du ‘tagge’ dine subscribers, og dermed sikre, at de modtager så relevant indhold som muligt.

Derudover kan du med fordel opfordre potentielle nye subscribers, til at give deres rigtige e-mail, frem for at de benytter sig af ‘hide my e-mail’.

Informer dem fx nå de skriver sig op, eller køber et produkt, at ordrebekræftelser, reklamationer etc. kan gå tabt, hvis ikke de vælger deres rigtige e-mail.

 

 

IOS15’s betydning kort opsummeret

Vi ved, at opdateringen kommer, og at den vil gøre nogle ting i vores ende anderledes.
Det er dog ikke alt vi ved før opdateringen kommer, og derfor bør vi ikke male fanden på væggen endnu…

Vi kommer til at skulle analysere vores KPI’er på andre parametre end ‘åbningsraten’.
Der kan dog på forhånd gøres et par ting klar (læs afsnittet ovenfor).

 

 

 

Måske er du også interesseret i at læse: