Med et højt kvalitetsresultat får du lavere klikpriser og højere placering for dine Google Ads annoncer. Havde ovenstående eksempel været i den anden ende af skalaen, ville du blive mødt med tårnhøje klikpriser og advarslen “Dine annoncer vises sjældent pga. kvalitetsresultatet”. Så husk at arbejde aktivt med at forbedre din kvalitetsscore – det betaler sig i lænden – og giver dig ekstra penge at annoncere på Google Ads med.
Tip: Hvis du skriver søgeordet i Google Ads annoncens overskrift og i annoncen, og har søgeordet på destinationssiden for din Google Ads annonce, så kommer du allerede langt med at sænke dine klikpriser og få en højere kvalitetsscore.
Hvad betyder lavere klikpriser for mig?
Det giver næsten sig selv, at lavere klikpriser betyder færre omkostninger. Det kan samtidig betyde om din kampagne er rentabel eller ej. Dine klikpriser er jo ikke nødvendigvis lig med et salg, og har du en lav konverteringsfrekvens (andelen af besøgende der når det eller de mål du har opsat), bliver dit dækningsbidrag hurtigt slugt af dit markedsføringsbidrag.