Tilbage
E-commerce

Annonceudvidelser gør dig mere synlig

Få indsigt i, hvordan annonceudvidelser gør dig mere synlig på Google Ads og forbedrer din annonceperformance med ekstra information og links.

02 jan 20254 min. læsetidThomas HaurumThomas Haurum

Udover selve din Google Ads annonce, har du mulighed for at tilknytte annonceudvidelser til din Ads annonce. Hvad det er, siger nok sig selv, men kender du ikke mulighederne med annonceudvidelser, får du et overblik over dem her. Du får samtidig også en række gode råd til brugen af dine annonceudvidelser i Google Ads. Fik jeg i øvrigt nævnt at det er gratis at bruge annonceudvidelser i Google Ads? Du betaler selvfølgelig stadig for klik på din annonce, men det koster ikke ekstra at bruge annonceudvidelser, så hvis ikke allerede du bruger nogle annonceudvidelser på dine Google Ads kampagner, hvad venter du så på?

Hvilke annonceudvidelser findes der i Google Ads?

Der findes flere forskellige former for undersidelinks du kan lave. Hvilke undersidelinks der vises og hvor ofte de vises varierer, men vi vil altid anbefale at der er undersidelinks i dine Google Ads annoncer. Herunder får du et overblik over de forskellige annonceudvidelser i Google Ads og hvad de hver især kan.

På ovenstående eksempel kan du se hvordan annonceudvidelser kan få en Google Ads annonce til at se ud. Det varierer fra søgning til søgning, og søger du efter det samme to gange, ser dine Google Ads annonceudvidelser ikke nødvendigvis ens ud hver gang.

Undersidelinks hjælper din kunde – og din annonce fylder mere

Undersidelinks giver dig mulighed for at sende kunderne til flere landingssider, end landingssiden for din Google Ads annonce. Undersidelinks kan eksempelvis bruges til at vise relaterede varer hvis du har en webshop. Ønsker du i stedet at blive kontaktet af kunderne kan et undersidelink på din Google Ads annonce være til “Kontakt os” siden, derudover kan “Åbningstider” også være relevant at vise i dine Google Ads undersidelinks. Der kan vises op til 6 undersidelinks i din annonce, om de vises og hvor mange undersidelinks der vises varierer. I Google Ads interfacet, kan de se en masse statistik over dine annonceudvidelser, herunder undersidelinks. Du kan blandt andet se hvor mange klik der har været på annoncer med undersidelinks, hvor høj CTR der er i forhold til annoncevisninger uden undersidelinks mv. Er du interesseret i at se hvilke undersidelinks der er klikket på og om disse klik har konverteret kan du se det i Google Analytics.

Infoudvidelser fortæller kunden hvorfor du er bedst

Med infoudvidelser blandt annonceudvidelserne i dine Google Ads annoncer, har du mulighed for at tilføje nogle små tekster til dine Google Ads annoncer. Her kan du med fordel placere dine USP’er (hvorfor kunderne skal handle hos dig). Eksempler på dette kan være “Gratis fragt”, “Bedst i test”, “Hurtig levering” osv. Der kan vises op til 4 infoudvidelser i din annonce, men antallet kan variere, ligesom det ikke nødvendigvis er altid de vises.

Adresseudvidelser får kunden til at finde dig

Har du en fysisk butik, er adresseudvidelser ideelle til dine Google Ads annoncer. De vises især hvis brugeren er i nærheden af din adresse. Benytter brugeren en mobilenhed med gps kan vedkommende endda blive fulgt lige til døren med en rutevejledning. Adresseudvidelserne kræver at du har en Google My Business profil, og den er tilknyttet din Google Ads konto. Mange større detailbutikker anvender adresseudvidelser i deres annonceudvidelser, så du har formentlig set denne annonceudvidelse flere gange før.

Opkaldsudvidelser skaber opkald os leads til dig

Lad kunderne ringe til dig. Med opkaldsudvidelser blandt dine Google Ads annonceudvidelser kan din kommende kunde ringe direkte til dig fra annoncen, hvis der søges fra en mobilenhed. Bliver der i stedet søgt fra en computer vises dit telefonnummer stadig ved annoncen, så nummeret kan kodes ind i telefonen. Med andre ord er opkaldsudvidelser som en annonceudvidelse altså en nem måde at skaffe et lead på, både for dig som Google Ads annoncør men det bliver heller ikke meget nemmere for kunden at få fat på dig.

Appudvidelser lader kunden downloade din app nemt og enkelt

Har du en app til mobil eller tablet, kan du med appudvidelser sikre dig flere brugere af den, da der laves et link direkte til Apples AppStore eller Google Play. Hvilken appbutik der skal sendes til, finder Google Ads automatisk ud af, ud fra hvilken enhed der benyttes (Android eller iOS). Appudvidelser som annonceudvidelse er selvfølgelig kun relevant i det øjeblik at du har en app i en af de pågældende appbutikker. Har du en app til nem bestilling fra mobilen eller en kundeklub med en app, så er dette en oplagt mulighed for at annoncere for din app. Din kommende kunde vil oftest se det som en service, frem for en reel reklame for appen, så brug trygt appudvidelser i dine Google Ads annoncer.

Anmeldelsesudvidelser lader andre fortælle hvorfor man skal handle hos dig

I skrivende stund er anmeldelsesudvidelser i Google Ads ikke aktivt på dansk. De fremgår dog af dit Google Ads interface ligesom Google har tekster om denne annonceudvidelse på dansk. Anmeldelsesudvidelser har været aktive i USA siden juni 2013, så mon ikke snart vi får lov til at lege med dem også.
Med anmeldelsesudvidelser kan du tage kundeudtalelser og kopiere dem eller dele deraf til dine Google Ads annoncer. Anmeldelsesudvidelserne skal hente indhold fra tredjepartskilder, og du kan derfor ikke blot selv finde på kundeanmeldelser. Med anmeldelsesudvidelser lader du med andre ord andre kunder fortælle hvor god du er – det virker bedre end når du selv siger det.

Automatiserede udvidelser får dig til at fremstå endnu bedre

Automatiserede annonceudvidelser er kort sagt ekstra lir Google automatisk tilføjer til dine annoncer. Denne type annonceudvidelser skriver du ikke selv, modsat de andre annonceudvidelser. Her kan det vises om du tidligere har besøgt siden, kundeanmeldelser kan vises her, og sociale udvidelser vises her.
Kundeanmeldelserne hentes fra tredjepartssider (Google+, TrustPilot, Yelp mv.), så for at påvirke disse må du sikre dig gode anmeldelser fra dine kunder. De sociale annonceudvidelser viser hvor mange følgere du har på Google+. For at de vises skal dit website være koblet sammen med din Google+ side og du skal have mindst 100 anmeldelser.

Automatiserede annonceudvidelser vises i øvrigt når Googles algoritmer viser at der er en større sandsynlighed for klik og konverteringer på din annonce.

Fordele ved brug af annonceudvidelser

Når vi i WeMarket opretter kampagner for kunder, gør vi selvfølgelig brug af muligheden for annonceudvidelser. Det koster ikke noget for vores kunder at bruge dem, udover omkostningen til en potentiel større klikfrekvens. Klikfrekvensen på annoncer med annonceudvidelser er typisk højere, og der generes derfor flere kundeemner til dig som kunde. Får du derved en højere forventet klikfrekvens, når kvalitetsresultatet udregnes, får du samtidig en bedre AdRank (højere placering og/eller lavere klikpriser).

  • Fyld mere end dine konkurrenter
    Noget af det værste du ved er at se dine konkurrenter i søgeresultatet, og endnu værre er det når dine potentielle kunder ser dem. Med annonceudvidelser fylder dine annoncer mere, og du bliver derved mere synlig for de kommende kunder.
  • Hjælp kunderne
    Med annonceudvidelser har du mulighed for at hjælpe dine kommende kunder. Det gør du ved at gøre det nemt for dem! Gør det lettere at ringe til dig, finde relaterede produkter/ydelser, finde din adresse og ikke mindst forstå hvorfor kunden skal vælge netop dig.
  • Få flere kundeemner
    Du vil typisk opnå en højere klikfrekvens ved brug af annonceudvidelser, og derved få flere kundeemner. Derfor er det win-win at bruge annonceudvidelser.

Ved brug af annonceudvidelser kan du typisk øge din CTR (klikfrekvens). Ovenstående ser du et eksempel på en høj klikfrekvens på annoncer med undersidelinks.

Brug dine annonceudvidelser effektivt

Inden du går igang med brugen af annonceudvidelser på din Google Ads konto, er det en god ide at læse Googles politikker for området først. Overholder dine annonceudvidelser ikke politikkerne bliver de ikke vist, og den tid du har brugt på at lave annonceudvidelserne er spildt. Det gælder selvfølgelig også Google Ads generelt.

Hvordan du bruger dine annonceudvidelser mest effektivt er forskelligt fra konto til konto. Det er tilladt at samle inspiration, men lad nu være med at kopiere fra konkurrenterne. Du skal skille dig ud fra konkurrenterne, så se evt. hvad de muligvis gør godt og hvad de gør knap så godt, og lav dine egne annonceudvidelser ud fra dette – bare bedre!

Når du laver dine annonceudvidelser, skal du huske at have din målgruppe i baghovedet, som med al anden markedsføring. Hvad får målgruppen til at købe og hvad finder de interessant? Både din annonce og ikke mindst dine annonceudvidelser skal afspejle dette.

Annonceudvidelser er enkelt at lave

Har du fået blod på tanden, og ikke mindst lyst til at udnytte potentialet ved at bruge annonceudvidelser, så har jeg her illustreret hvor let det er at finde stedet du laver dine annonceudvidelser selv.

Når du er på din Google Ads konto, vælger du fanen “Annonceudvidelser”, jeg har markeret med en rød cirkel. Herefter vælger du “Vis: xxxxxx”, som jeg også har markeret med en rød cirkel.

Nu kommer der ovenstående fane frem, hvor du kan vælge den eller de annonceudvidelser du mener er relevante for din konto. Når du har valgt den eller de ønskede udvidelser, skal du finde den rødeknap der hedder “+ Udvidelse”, som du kan se et eksempel på herunder.

Lad dine annonceudvidelser give dig lavere klikpriser på Google Ads

Ved at øge din CTR øger du samtidig dine chancer for at få et højere kvalitetsresultat. Vil du gerne have lavere klikpriser, kan du læse mere om emnet i dette blogindlæg om lavere klikpriser på Google Ads.

Virker det hele en smule forvirrende, så fortvivl ikke. WeMarket er specialiserede på området og hjælper dig altid gerne – kontakt os her!

Vil du se, hvad dine konkurrenter og din branche gør bedst?

Hos WeMarket tilbyder vi virksomheder en benchmarkrapport, som sammenligner deres marketingindsats med de vigtigste konkurrenter. Du bestemmer selv, hvem vi skal sammenligne med.

Vi har specialiseret os i at afsætte fysiske varer online og vækste webshops – og det kan du nu få glæde af, selvom du ikke er kunde i forvejen.

Det koster ingenting.

  • 1.

    Konkurrentscreening

  • 2.

    Branchepotentiale

  • 3.

    Anbefalinger