Job hos WeMarket Kolding
Er du vores nye VækstPartner?


SCROLL

Digitalt marketingbureau søger VækstPartner i Kolding

Ryger dine mundvige helt op til øreflipperne, når du arbejder med digital markedsføring? Kribler det i dine fingre for at øge omsætningen hos dine kunder? Og er du en glad og udadvendt person, der ser løsninger frem for problemer? Så er det måske lige dig, vi leder efter hos WeMarket Kolding.

Vi er et digitalt marketingbureau med hovedsæde i Ikast og afdelinger i Holstebro og Kolding, der hjælper en bred palet af kunder med deres online markedsføring. For få år siden lancerede vi vores nye koncept ”VækstPartner”, der kort fortalt går ud på, at kunden har én og kun én kontaktperson, som har overblik over hele markedsføringsindsatsen. Konceptet har været en stor succes, og muliggjort åbningen af flere afdelinger og til vores afdeling i Kolding, har vi nu brug for endnu en skarp markedsføringsekspert med tykt digitalt blod i årene. En person, som har en bred viden om online markedsføring, og som formår at holde det kølige overblik.

Tænker du: ”Yes, det er jo lige mig?” Så læs endelig videre.

Som ny VækstPartner hos WeMarket Kolding kommer du til at cirkulere mellem din faste plads på kontoret og besøg hos kunderne. Det er nemlig dig, der skal sikre, at det er trygt og nemt at være kunde hos WeMarket.

Vi forestiller os, at du…

• ELSKER digital markedsføring!
• Har solidt kendskab til SEO, Adwords, Facebook, Mailchimp og andre digitale trends og ydelser.
• Er tillidsvækkende og god til at kommunikere
• Er bosat i en overskuelig afstand til Ikast

Til gengæld tilbyder vi…

• En central plads i en virksomhed med fart på
• Masser af ansvar og medbestemmelse
• Rig mulighed for personlig og faglig udvikling
• Løn efter kvalifikationer

Du kan desuden se frem til at blive en del af en forrygende arbejdsplads, hvor vi kombinerer faglighed og ekspertise med højt humør og hygge. Som en del af WeMarket Kolding, kan du også glæde dig til legendariske firmafester og sjove arrangementer med yderligere 19 søde kollegaer på vores hovedkontor i Ikast.

Lidt mere om os
WeMarket startede som en enkeltmandsvirksomhed i 2014 i Ikast, og siden da er det kun gået én vej. Fra kun at tilbyde Adwords og Facebook varetager vi nu hele paletten – blandt andet SEO, UX, pressearbejde og video. Vores liste med kunder vokser konstant, og i dag har vi både små og store kunder – lige fra den lokale tømrer til nationale rejsebureauer. I foråret 2019 åbnede WeMarket Holstebro, og nu åbner vi endnu et kontor i Kolding.

Hos WeMarket arbejder vi hver dag benhårdt på at skabe resultater for vores kunder og være de bedste indenfor vores fag. Vi vil altid være først på nye tendenser inden for online annoncering, og nøglen til vores succes er faglig ekspertise og kompromisløs service – samtidig med, at vi har det sjovt sammen.

Arbejdssted
Kolding

Tiltrædelsesdato
Hurtigst muligt

Arbejdstid
Fuld tid.

Tiltrædelsesdato
Hurtigst muligt

Er du WeMarkets nye VækstPartner?

Er du med endnu?
Så håber vi, at du er blevet klogere på, hvor fantastisk en virksomhed, WeMarket er, og hvordan du kan bidrage med at gøre den endnu bedre. Men nu er det vist på tide, at vi hører lidt mere om dig.

Skynd dig derfor til tasterne og send din ansøgning og CV til Lasse Winther Jørgensen på lw@wemarket.dk.

Vi gennemgår ansøgningerne og indkalder løbende til samtale.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Send din ansøgning til ch@wemarket.dk -   Ikast

Send din ansøgning til jf@wemarket.dk -Holstebro