Kommerciel Direktør - Amazon

Vi søger erfaren Kommerciel Direktør til vores Amazon Team

Stilling

Kommerciel Direktør - Amazon

Lokation

Ikast, Midtjylland

Arbejdstid

Fuld tid

Tiltrædelsesdato

Hurtigst muligt

Amazon er verdens største handelsplatform og en indgangsvinkel for mange større virksomheder til at sælge i udlandet. Men det også en vanskelig platform at lykkes med, hvis ikke man ved, hvad man laver. Det ved vi heldigvis i WeMarket, og kunder med Amazon-drømme strømmer til i sådan grad, at vi har snart har flere opgaver end vi har hænder til.

 

Derfor søger vi nu en Kommerciel Direktør til vores Amazon Team, som får ansvaret for at indfri vores største Amazon-kunders vækststrategier i tæt samarbejde med resten af Team Amazon. 

 

Vi har en ambition om at være den bedste investering, vores kunder nogensinde har foretaget – og den ambition stiller krav. Krav til at vi har de skarpe hoveder i medarbejderstaben. Og det er netop her, du kommer ind i billedet. 

Kerneopgaven som Kommerciel Direktør består i at rådgive ejerledere og marketingchefer omkring Amazon på strategisk niveau ud fra følgende problemformuleringer, som er typiske for stillingen:

  • Hvordan når kunden sine kommercielle mål? Hvilke indsatser og hvilke ressourcer kræver det?
  • Hvilke mål kan vi opsætte ud fra kundens budget? Hvordan skal vi disponere budgettet?

 

I WeMarket rådgiver vi vores kunder, som var det vores egen forretning. Det betyder, at vi altid afdækker kundens behov, før vi vurderer hvilke ydelser, vi kan tilbyde.

 

Herudover bliver dine arbejdsopgaver:

  • Behovsafdækning hos potentielle og nuværende Amazon-kunder
  • Pitches for potentielle og nuværende kunder
  • Afrapportering for ejerledere og/eller bestyrelser
  • Markeds- og marketinganalyse for potentielle eller nuværende kunder
  • Marketingbudgetter
  • Oplæg for skoler, brancheorganisationer og/eller webinars

 

Vilkår:

  • Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og erfaring samt løbende lønsamtaler.
  • Mulighed for optagelse i vores partnerprogram.
  • Pension, frokostordning og forsikringer.

 

Vi tilbyder herudover:

  • Afgørende medansvar for WeMarkets egen vækststrategi i samarbejde med ledelsen.
  • Ansvar for kommerciel succes på Amazon hos nogle af Danmarks mest velrenommerede og spændende virksomheder.
  • En central plads på holdet i en virksomhed, som brænder for at være kundernes bedste marketinginvestering.
  • Tæt samspil med ledelse og ejerkreds i WeMarket, hvor sparring aldrig er mere end 5 minutter væk.
  • En unik mulighed for at arbejde med nogle af de dygtigste marketingfolk i Danmark og blive en del af et større Amazon Team
  • Fantastiske kollegaer, som hjælper hinanden med at blive bedre, og som passer på hinanden.
  • Grundig onboarding og oplæring samt løbende uddannelse og opkvalificering.
  • Tydelige mål og rammer, så du og vi ved, hvad vi løber efter.
  • Sociale arrangementer i løbet af året.

 

Når du bliver en del af WeMarket, bliver du en del af et forpligtende fællesskab hvor trivsel, ærlighed og nærhed er i højsædet.

Vi vil have det fedt, når vi går på arbejde og komme hjem med god positiv energi fra en veloverstået arbejdsdag.

 

Vores drømmekandidat har følgende baggrund og kvalifikationer:

  • Stærke kommunikationsevner. Du er tillidsvækkende og forstår værdien af kropsprog og sikker formidling.
  • God eksekverings- og opfølgningsevne. Du forstår, at opfølgning er lig med udvikling.
  • Uddannelsesbaggrund med afsæt i marketing, ledelse, økonomi eller kommunikation.
  • God forretningsforståelse – måske har du selv drevet virksomhed eller sidder i bestyrelser/økonomiske udvalg.
  • +5 års erfaring fra ledende eller kommerciel stilling i bureaubranchen eller i en eller flere marketingafdelinger, hvor du har arbejdet på strategisk og taktisk niveau.
  • Erfaring med budgettering eller anden økononomisk baggrund, som kan være relevant ift. budgettering.
  • Kommerciel erfaring med Amazon eller andre markedspladser
  • Du er bekendt med begreber som DG, CAC, MQL, ROI.
  • Du ved, at det er mere værd at være first-follower end first mover, men orienterer dig løbende om marketingtrends og cases inden for branchen.
  • Hjemmevant i Excel og PowerPoint.
  • Du er motiveret af succesoplevelser gennem og sammen med andre mennesker og får energi af, at kunder lykkes.

 

Det er en fordel, hvis du har et bredt kendskab til platforme såsom Google, TikTok, Klaviyo, Navision og ChatGPT, samt en forståelse for de mest kendte annonceplatforme såsom Facebook, Google, TikTok etc., men det er ikke et must. 

Det vigtigste er, at du har erfaring med markedspladser og brænder for at blive ekspert indenfor Amazon.

 

Ligesom os, tror du på, man kommer længst med:

  • Ærlighed og ordentlighed
  • At yde stor service og gå langt for kunder
  • At hjælpe kollegaer
  • At kommunikere tydeligt

 

Vi vil meget gerne fortælle mere om vores virksomhed og mulighederne i stillingen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontake Head of Amazon, Jens Vittrup på jv@wemarket.dk eller telefon 42 47 73 53. Ellers glæder vi os til at modtage dit CV + resumé på karriere@wemarket.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende.