Skrevet af: Phuong Cao
22. oktober 2019

Sådan opsætter du en email popup med Sleeknote

Sådan opsætter du en email popup med Sleeknote

 

Hvad er en popup? 

Det er nok de færreste, der i dag ikke ved, hvad en popup er, men lige for at sikre, at ALLE er med, så er det den lille besked, der yderligere popper op på skærmen, når man er inde på en hjemmeside. Se billede nedenfor 

 

Og ja… nogle ville mene, at den er træls, den ikke virker og at det er spam. Kært barn har mange navne (og dertil mange meninger), men vores statistikker og erfaringer fortæller os at DET VIRKER.

 

Læs med og få en udførlig guide til din popup her 👇 

 

Hvorfor en popup?

Der kan være flere grunde til at man vælger at sætte en popup op på ens hjemmeside.

Som regel hænger det sammen med ens leadgenererings strategi. Læs mere omkring leadgenering her.

For de fleste virksomheder er ønsket om vækst pejlemærket. I dag findes der netop mange strategier og muligheder, hvad dette angår. 

En kontinuerlig vækst kan derfor blandt andet hænge sammen med en relevant mailliste med potentielle købere. 

 

Og tilbage til den popup; for hvordan opsætter man egentlig en email popup, og hvilke overvejelser skal man gøre sig i forhold til indhold, triggers, og conditions?

 

Læs med her og jeg guider dig igennem, skridt for skridt til hvordan du opsætter en email popup med Sleeknote (og selvfølgelig med gode råd til undervejs).

 

Er du klar? Ready, set, go! 

1. Vælg den rigtige type popup

 

Når du er logget in på din Sleeknote konto, skal du klikke på “Create New Campaign” i øverste venstre hjørne.

sleeknote

Det næste du skal gøre, er at indtaste URL’en til den hjemmeside, du gerne vil have din popup vist på. Dette kunne f.eks være på forsiden. 

Har du dog et ønske om at popup’en skal vises på specifikke sider, kan dette indstilles under de generelle indstillinger, hvilket vi når til senere i installationsprocessen. 

Næste skridt er at vælge typen af popup. Her vælger vi “Collect Email Addresses” da vi vil bruge denne popup til at indsamle nyhedsbrevstilmeldinger. 

Har du en anden agenda med popup’en kan du med fordel undersøge de andre viste muligheder. De fleste bruger dog  “Collect Email Addresses” formatet for dermed at udvide deres mailingsliste.

 

Dernæst kan du vælge en eksisterende template fra template library, eller du kan vælge en blank template, hvis du gerne vil starte helt fra bunden med designet.

Alle templates kan redigeres, så lige meget hvilken template du vælger, kan du gøre den personlig og helt til din egen.

Efter valg af template, skal du nu vælge, hvor på skærmen din popup skal vises. Der er tre positioner at vælge imellem:

Jeg anbefaler, at du vælger “Bottom left” eller “Bottom right” til dine popups, med mindre din popup skal vises på exit-intent eller skal vises når en besøgende klikker på en knap eller et link.

Er du i tvivl om hvad “exit-intent”  betyder, er det helt konkret, at popup’en først kommer frem, når den besøgende bevæger musen væk for at lukke fanen/vinduet ned.

Vælger du at placere popup’en efter anbefalingen, sikrer du en god brugeroplevelse for de besøgende på din hjemmeside.

2. Design din popup

 

Du skal nu til at designe din popup! Sådan – så langt så godt!

Der er mange måder at designe sin popup på, og det er helt op til dig, hvordan du vil have den til at se ud.

Nogle gode råd og overvejelser, inden du laver den, er:

  • Sørg for at popup’en passer ind æstetisk og tematisk med resten af hjemmesiden. Dvs. Brug samme farver og sprog.
  • Vær klar i din formidling og budskabet i din popup.
  • Vær gerne personlig og brug billeder af virksomhedsejeren. På den måde er du sikker på at skille dig ud fra mængden og kontakten bliver mere personlig, når der “skabes øjenkontakt”.
  • Gør det attraktivt at melde sig op (husk på at det jo er en byttehandel)
  • Holde markedsføringsloven (!!!) – og ikke skrive at det er “gratis/kvit og frit” at melde sig jf. byttehandlen.

 

Sleeknote har lavet en kort video af hvordan du bruger de forskellige elementer i editor her:

 

Der er desuden skrevet et blog post (på engelsk) omkring, hvordan man designer en effektiv popup på Sleeknote bloggen her.

 

Læg mærke til, at du kan tilpasse indholdet specifikt til hhv. desktop og mobil. Du kan også vælge at deaktivere din popup på mobil eller desktop, hvis du kun vil have den aktiv på enten mobil eller desktop.

 

Tjek derfor altid efter, om popup’en har den ønskede virkning specielt på mobil. Her anbefaler jeg enten kun at sætte popup’en op som en teaser (dvs. Så man kun ser den som en lille fane nede i hjørnet, som man selv kan trykke på for at få den op) eller fjerne den helt fra mobile devices. 

 

Når du er tilfreds med designet og indholdet af din popup, går du videre til de generelle indstillinger.

3. Opsætning af triggers og conditions

 

Første punkt under indstillingerne er at navngive din popup. Dette er kun til intern identifikation, så det betyder at ingen andre ser det udover dig. 

 

Herefter trykker du på “Change rule”

 

Nu kan du bestemme, hvornår din popup skal vises. F.eks. Efter en besøgende har været på din side i 7 sekunder.

 

 

 

Det næste du skal gøre, er at vælge hvilke conditions din popup skal have. Det betyder kort sagt, hvem der skal se den.

 

Jeg anbefaler, at du bruger  “Newsletter Subscriber” condition og skjuler din email popup for de besøgende, der allerede har tilmeldt sig dit nyhedsbrev.

 

Hvis du gerne vil have din popup vist på specifikke sider, er det “Specific URL” condition du skal bruge. Du kan f.eks. vælge kun at vise din popup på bestemte produktsider. Indsat da den/de ønskede pågældendende URL’er ind her.

 

OBS. Hvis du tilføjer en stjerne efter URL’en vil din popup bliver vist på alle undersider med samme URL.

 

Du kan tilføje så mange conditions du vil, og på den måde være ultraspecifik med, hvem der ser din popup.

 

Når du er færdig med at tilføje conditions, skal du opsætte en integration med din emailklient så alle dem der signer op til dit nyhedsbrev gennem din nye popup, automatisk bliver overført til din mailliste.

 

Du kan finde guides til de forskellige emailklienter her.

 

Hvis din emailklient ikke er på listen, kan der laves en custom integration. Dette kan sættes op ved at kontakte Sleeknotes kundeservice på mail@sleeknote.com, som kan hjælpe med opsætningen.

 

Så er det bare at gemme din popup og sætte den live. Hvis du gerne vil have din popup live med det samme, skal du bare klikke checkboxen af, inden du trykker på “Save Campaign”.

 

(OBS: Hvis du har en countdown timer i din popup og sat et starttidspunkt for hvornår den skal begynde at tælle ned fra, skal du ikke klikke i checkboxen. Her trykker du bare på “Save Campaign” og så vil din popup automatisk gå live, på det tidspunkt du har indstillet den til).

 

Hvis det er første gang, du bruger Sleeknote og ikke har fået indsat sleeknote-scriptet på dit site, vil du få en advarsel om, at du skal huske dette, når du gemmer din popup. 

Din popup vil ikke blive vist på dit site før scriptet er sat ind.

 

Du kan se, hvordan du indsætter scriptet her.

YOU CAN DO THIS!

 

Det kan nogle gange virke uoverskueligt at skulle designe og opsætte en popup på sin hjemmeside, men det er ganske simpelt og behøver ikke tage mere end 5 minutter (rekorden er 54 sekunder).

 

Og de resultater du opnår med en email popup, er uden tvivl det værd.

 

Derudover har Sleeknote en super kundeservice og hjælper gerne med opsætningen. Kontakt dem her: mail@sleeknote.com eller ringe på 71 99 77 07.

 

Overvejer du en mere dybdegående strategi og opsætning kan du ALTID få yderligere hjælp og komme i kontakt med os her: 70 44 48 22 eller udfylde vores kontaktformular her!

Phuong har en BA i international virksomhedskommunikation og multimedie. Hun har en hands-on og praktisk erfaring til erhvervslivet og arbejder til dagligt som VækstPartner, som indebærer strategisk projektledelse og rådgivning.