Skrevet af: Thomas Haurum
25. november 2019

Sådan laver du en Facebook Lead Ad

 

Der findes utallige måder at genere Leads på, og vil du generelt vide mere om, hvad Leads er, kan du med fordel starte med at læse med her!

I dette blogindlæg vil jeg koncentrere mig om, hvordan man specifikt laver en Facebook Lead Ad, som både vises på Facebook og Instagram.

Blogindlægget er delt op i følgende emner, så hvis du vil igang med det samme klik da endelig videre til “step 1” 😊

 

Indholdsfortegnelse:

 

 

Hvad er en Facebook Lead Ad?

Facebook Lead Ads, eller som nogle kalder dem; Facebook Forms, er en af de mest geniale markedsføringsmuligheder, Facebook er kommet op med.

Denne form for markedsføring er de dog ikke alene om, da også Google og LinkedIn har deres egne versioner. Men først og fremmest, skal man vide hvad Facebook Lead Ads er, og hvordan man kan bruge det.

En Facebook Lead Ad viser sig som et opslag på mobilskærmen i forbrugerens Facebook feed, og ligner derfor det meste andet sponsorerede indhold på Facebook (og Instagram). Dog skiller en lead ad sig ud ved, at man direkte på annoncen bliver opfordret til at ”melde sig til”/ ”sign up” til eksempelvis et nyhedsbrev.

 

 

 

Hvad kan man bruge en Facebook Lead Ad til?

Der er mange gode grunde til at sætte en Facebook Lead Ad op, men oftest er det med et ønske om at udvide ens mailingliste eller kundedatabase. Afhængig af hvad ”guleroden” ved at melde sig til er, vil denne gruppe af mennesker være “varmere” – rent konverteringsmæssigt end andre. Om det så kun er interesse, eller om de faktisk vil købe produkter/ydelser af virksomheden, vil mailinglisten stadig være et værdifuldt aktiv at have i fremtiden.

 

Hvad koster det?

Selve produktionen af annoncen koster i princippet ikke noget. Dog, afhængigt af ambitionsniveau, kan det være en god ide at få en professionel grafiker ind over. Grunden til dette er, som alt andet på Facebook, at modtageren for det meste vil kigge på billedet først for at afkode budskabet, herefter læse teksten og til sidst beslutte om det er noget, personen er interesseret i!

Herudover skal du selvfølgelig bruge et budget til annoncen, så dit budskab kan komme ud til de personer, du ønsker at ramme. Hvor stort budgettet skal være varierer naturligvis fra virksomhed til virksomhed, alt efter størrelse, overordnede markedsføringsbudget og målsætningen for sign-ups. Man kan dog altid sætte annoncen i gang og prøve med et beløb og herefter skrue op og ned for det – HOLD DOG ØJE med klikpriserne, så det ikke ender med at løbe helt løbsk!

 

Hvad kræver det at lave en Facebook Lead Ad?

For at komme i gang med en Facebook Lead Ad skal du have:

  • En Facebook virksomhedsprofil du kan referere til på annoncen
  • Billede med rette/lokkende budskab
  • En webadresse til din virksomheds politik om beskyttelse af personlige oplysninger
  • Et budget til Facebook

 

Er du klar? 😊

Lad os komme i gang! 💨

 

STEP 1

Start med at gå ind i virksomhedens annonce administrator og tryk på ”Opret

Klik herefter på ”Leadgenerering ” og navngiv derefter din kampagne med indhold og dato, så du ved, hvad der er tale om.

Som sidste punkt på kampagneniveauet skal du angive budget og sætte budgettet efter, om det skal køre løbende uden stop-tidspunkt (dagsbudget), eller om du skal have en slutdato på (livstidsbudget). Tryk dernæst på den blå knap ”fortsæt” for at gå videre til annoncesæt-niveauet.

 

STEP 2

Her skal du huske at have accepteret Facebooks vilkår for Facebooks Lead Ads for siden, inden start. Dette gøres ved at klikke på vilkår. Gennemse tjenestevilkårene for Facebooks Lead Ads og vælg ”Jeg accepterer vilkår og betingelser

 

 

 

STEP 3

Udfyld herefter; målgruppe, placeringer og evt. andre relevante informationer for at ramme den ønskede målgruppe. Husk dog på, at dette annonceformat; Facebook Lead Ad’en er som den eneste ikke må målrettes mod personer under 18 år.

TIP 1: Mange webshops bruger deres brugerdefinerede målgruppe: retargeting målgruppen. Altså den gruppe som allerede kender dem og har været inde på hjemmesiden, men måske ikke købt endnu.  Disse er ofte mere tilbøjelige til at interagere med annoncen og afgive deres mailadresse, da interessen allerede er der.

TIP 2: Under placeringer klik på ”Automatiske placeringer” som Facebook anbefaler. Dette bør du gøre, fordi det giver Facebook muligheden for selv at splitteste og finde ud af hvor annoncen fungerer bedst.

Når de nævnte punkter er udfyldt, tryk da ”fortsæt” for at komme videre til annonceniveauet.

 

 

 

STEP 4

Her på annonceniveau skal der som minimum kobles en virksomhedsprofil/afsender på, og har virksomheden en relevant Instagram profil, er det min anbefaling også at koble den på.

 

 

Herefter kommer selve opsætningen af annoncen/annoncerne. Og alt efter præference/budskab kan man kreere løs og forsøge sig frem, som man ønsker.

Når den første Lead Ad er lavet ender den nede i ”Lynformular-kassen”.

Herefter kan man nemlig altid gå tilbage, dublere den og rette den til, som man ønsker. Bemærk dog, at har man allerede trykket ”Afslut” på den dublerede formular, kan man ikke rette den igen, medmindre man starter forfra og starter med at dublere den igen.

 

 

Sidst – skal du blot klikke på ”Bekræft” og så vente på, at Facebook godkender annoncen, og den bliver aktiv!

 

TILLYKKE MED DIN FACEBOOK LEAD AD 💪

 

Har du brug for yderligere hjælp og sparring til at lave annoncer på Facebook, så er du ALTID velkommen til at kontakte os her!