JOB HOS WEMARKET
Er du vores nye PPC Specialist?

PPC specialist til midtjysk virksomhed i vækst

Gnider du dig i hænderne og slikker dig om munden, når du hører ord som Facebook annoncer, Google AdWords, Google display og Youtube annoncer? Og navigerer du tilmed knivskarpt på disse platforme? Så har vi dit drømmejob klar på et sølvfad.

Hos WeMarket mærker vi massiv interesse for vores ydelser inden for online markedsføring, og mængden af opgaver overstiger snart antallet af hænder. Derfor står vi nu og mangler en passioneret PPC specialist, der sammen med resten af teamet er klar til at løfte vores kunders forretninger. Det er nemlig præcis dét, vi kæmper for og arbejder målrettet i mod hver eneste dag. Vores nøgle til succes er faglig ekspertise og kompromisløs service – samtidig med, at vi har det sjovt sammen.

Men der mangler ligesom noget – og det er måske dig. Det er ikke et ultimativt krav, at du 10 års erfaring som PPC specialist. Men der skal løbe digitalt blod i dine årer, du skal i et vist omfang have haft fingrene i annoncering på Google og Facebook og vigtigst af alt skal du have en brændende interesse for faget.

Du vil under alle omstændigheder opleve en stejl indlæringskurve, men du vil ligeledes få løbende uddannelse, så du tilegner dig endnu mere viden. Det kommer nemlig i den sidste ende vores kunder til gode.

Tænker du: ”Yes, det er jo lige mig?” Så læs endelig videre.

Vi forestiller os, at du…:

• Har erfaring med annoncering på Google og Facebook
• Kender til attribuering og tracking af annoncer
• Er bosat i en overskuelig afstand til Ikast
• Er ivrig efter en hverdag med digital markedsføring

Til gengæld tilbyder vi…:
• En central plads på holdet i en virksomhed med masser af fart på
• 14 søde kollegaer, der både hamrer bag tasterne og til firmafesterne
• Masser af ansvar og rig mulighed for personlig og faglig udvikling
• Løn efter kvalifikationer

Lidt om os
WeMarket startede som en enkeltmandsvirksomhed i 2014, og siden da er det kun gået én vej. Fra kun at tilbyde Adwords og Facebook varetager vi nu hele paletten – blandt andet SEO, UX, pressearbejde og video. Vores liste med kunder vokser konstant, og i dag har vi både små og store kunder – lige fra den lokale tømrer til nationale rejsebureauer.

Vores interne mål er klokkeklart: Vi vil være Danmarks bedste arbejdsplads! Det kan lyde latterligt og urealistisk, men det skal ikke afholde os fra at give det forsøget. Vi nyder blandt andet godt af fælles motion, sjove arrangementer og en herlig frokostordning med husets andre virksomheder.

Arbejdstid
Fuld tid.

Tiltrædelsesdato
Hurtigst muligt

Er du vores nye PPC specialist?

Har du læst med hertil, ved du forhåbentlig en masse om os. Men nu er vi ivrige efter at høre noget om dig!

Skynd dig derfor til tasterne og send ansøgning og CV til Thomas Haurum på th@wemarket.dk.

Vi gennemgår ansøgningerne og indkalder løbende til samtale.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Send din ansøgning til th@wemarket.dk