Den ultimative marketingguide til TikTok
Vil du gerne have helt styr på, hvad TikTok er og hvorfor det trender?
Hør med her når Thomas og Natascha gennemgår WeMarkets ultimative marektingguide til TikTok
Læs hele episoden her
Thomas (T): Mit navn er Thomas, og jeg er grundlægger af WeMarket.
I denne episode af videopodcasten giver vi dig den ultimative guide til marketing på TikTok.
Rigtig god fornøjelse med det.
T: Velkommen til episode 26 af WeMarkets videopodcast.
I dag skal vi tale om TikTok.
Og vi skal tale om… Jeg har egentlig kaldt det den ultimative podcastguide til TikTok, så det er jo virkelig store sko.
Natascha (N): Ja, det må man sige.
T: Jeg har inviteret dig med, Natascha. Du er Head of Social Media hos WeMarket, så velkommen til.
N: Jo tak, jo tak.
T: Og det som, jeg synes, kunne være lidt sjovt for lytteren og seeren, det er for det første at vide, at jeg har svært ved selv at bruge TikTok, vil jeg sige.
Jeg tror måske, jeg er blevet for gammel, men da du blev ansat i WeMarket, gik der ikke lang tid før du så… Ja, det er flere år siden. Hvor du så siger til os, hvad gør I på TikTok?
Og du kom jo fra en stor organisation i Tyskland og var fuldstændig hjemmevant med det her medie.
Så derfor er du den helt rigtige.
N: Ja.
Hvad kan TikTok?
T: Så lad os lige prøve at starte fra toppen af.
Hvad er det nu, TikTok er? Hvad er det, TikTok kan, som de andre Sociale Medier ikke kan? Hvorfor trender det? Hvorfor er det fedt?
N: Altså, det fedeste ved TikTok, det er jo, at det kommer ind og introducerer et helt nyt format, som vi ikke har været vant til.
Vi har selvfølgelig været vant til, okay, der er de her videoer, så skal man have nogle undertekster på. Men lige pludselig så har vi et format, hvor det er højformatet altid. Der er altid sound-on som udgangspunkt.
T: Ja.
N: Plus at det er de her meget short-formater, så vi skal lige pludselig ned i de helt, helt korte videoer og bare skære igennem lyn-lynhurtigt.
T: Ja, så når jeg siger Reels, så er det ikke Instagram, der har opfundet det?
N: Nej, det er det ikke.
Reels er noget, Facebook har implementeret, fordi de har set TikTok bare boomer derudad.
Så de bliver jo nødt til at gøre et eller andet for at keep up med den her trend.
T: Ja, og det samme vel med YouTube Shorts?
N: Lige præcis.
Der er både YouTube Shorts, Snapchat har også en version, altså alle de sociale medier er ligesom begyndt at tappe ind i det.
Og er også kommet ud på Facebook, de her Reels nu, fordi det er bare et format, der bare boomer derudad.
T: Ja, det er måden, man konsumerer på.
Fordi så var der Facebook, så havde man en profil, så kom feedet, hvor man konsumerede, så kom Stories, det var måske Snapchat, der var først med det. Og så er der så den her nye 3.0, altså korte videoer, altid med musik, klippet og der sker noget næsten hver sekund.
N: Lige præcis.
T: Jeg kan jo se min egen datter, når hun swiper igennem, det er så på Reels og andre steder, hun er ikke lige på TikTok endnu, men måden hun konsumerer på, det er sindssygt, så hurtigt hun bliver træt af noget også.
Okay, så har det her noget med… hvad at gøre? Noget med menneskelig psykologi, der bare synes, det er sindssygt fedt?
N: Ja, det spændende er jo, at det ligger meget langt fra det, vi er vant til.
Vi er langt fra det her feed, hvor der egentlig er still-billeder, mikset med lidt video, lidt forskelligt. Men lige pludselig går det bare super, super hurtigt.
Så lige pludselig skal vi over i et nyt format. Ikke nok med, at det er video, meget højformat, sound on, så er der også noget nyt i, at det skal ikke ligne en reklame.
Vi går meget væk fra alt det her reklame. Vi har lavet nogle forskellige tests inde ved os – jeg har også vist nogle af svarene på dem, hvor vi bare kan se, at lige så snart vi får det til at ligne en reklame, alt det, vi kan se, der har fungeret godt på Facebook førhen, så hopper folk fra.
T: Ja
N: Folk spotter det lynhurtigt. Er det opstillet? Er det filmet meget professionelt? Folk, de scroller videre, fordi alting går bare stærkt nu. Og det gør det også med at komme videre fra indhold til indhold.
T: Ja, og kan du måske komme lidt ind på… på Facebook startede jeg med at følge, ikke min mor, men mine venner.
På Instagram følger jeg influencers, men TikTok følger jeg kategorier af trends?.
N: Ja, lidt. På TikTok, det er, mange siger et socialt medie, men TikTok ser egentlig sig selv som et underholdningsmedie.
Og måske lidt mere over ala YouTube, hvor man følger folk, der lægger noget content op, man kan relatere til, eller man kan nikke genkendende til.
Det kan enten være underholdningsmæssigt, men det kan også være, fordi du gerne vil lære at sy, og der er en eller anden, der sidder og lærer dig det inde på TikTok. Så uddannelsesmæssigt kan det også være noget.
Det er ikke så meget venner, du sidder og skriver med, men det er et Community Building redskab, især for virksomheder, og det er også der, jeg synes, det er spændende på Business fronten.
T: Ja, så der er altså forskel i måden, man tilgår platformen på, og hvorfor man er der.
Og hvem følger du selv?
N: Jeg følger selvfølgelig vores egen.
Men jeg følger nogle forskellige virksomheder, nogle forskellige podcasts.
Jeg er meget ovre i den her uddannelsesfase, og jeg synes, det er spændende, fordi jeg kan få meget lige-til, konkrete tips meget hurtigt.
T: Så i stedet for at lytte til en hel podcast, så kunne man fx bare få et godt råd på 10 sekunder, som også var underholdende.
N: Lige præcis.
T: Ja, så man kombinerer underholdning med læring.
Og hvad så underholdningsmæssigt? Jeg synes, jeg ser folk se de mærkeligste ting.
Jeg er så gammel ikke, men folk laver alt muligt. Sjov madlavning og alt muligt.
Det er simpelthen bare folk, der konsumerer tid.
Nu siger du, at du kigger meget på uddannelser og de her ting, men underholdningsdelen, det er alt muligt?
N: Det er alt muligt. Det kan være alt, hvad du går op i. Det er jo en algoritme, ligesom på alle de andre sociale platforme, der siger, hvad liker du, hvad er du til, hvilken demografi er du, hvilken alder er du?
Det er selvfølgelig også en algoritme, man skal forstå, når man begynder at lægge indhold op.
Når du starter på TikTok, så kan det godt være rigtig svært for den at allokere, hvilken målgruppe du hører i til at starte med. Efter de første fem videoer, så begynder du at kunne se, at du kommer længere ud, fordi den har lidt data på dig.
Det er en algoritme, ligesom alle de andre sociale medier, som skal bygges op og have viden omkring, målgruppen du henvender dig til, hvor ligger de egentlig på skalaen?
Se hvilke annoncer lignende virksomheder har på TikTok
T: Okay.
Noget af det, som har gjort størst indtryk på mig i forhold til TikTok, det er, når man kan gå ind og se, hvilke annoncer kører folk.
Fordi man kan gøre det på Facebook, hvor du kan gå ind og se, hvad kører dem her af annoncer.
På TikTok kan du lige se top 10 annoncer i den her kategori i Danmark.
Kan du ikke prøve at tage os med ind i det værktøj?
N: Det kan du tro.
Trending på TikTok er jo en kæmpe ting, fordi ligesom på Instagram, hvor man kender det her med hashtags, og man søger på et eller andet bestemt hashtag, så får du alle de ting, der går ind under her.
Det kan du også godt på TikTok.
Der er også hashtags, dem kører man også med, og folk går også ind på ens bestemte hashtag og kigger med.
Derudover er der jo always-on-sound, og de her sounds kan jo så også trende.
T: Så musik trender?
N: Musik trender.
Og der kan folk godt finde på at klikke sig ind på den sound, for der kan være en eller anden bestemt challenge til den, eller det kan være en, nu snakker folk meget om de her dansevideoer, så det kan være en bestemt dans, man gerne vil se mere til.
Så der kan man også klikke sig ind på sounden. Det er der mange, der gør, og så kigger man med i, hvad har folk lavet af forskellige ting til den her sound.
Så trending ting først og fremmest. Jeg vil sige, TikTok er meget gennemsigtig i forhold til mange af de andre social medier, og det gør det super, super nemt at arbejde med.
Så i forhold til det trending hashtag i dit specifikke land, der har det et site, man kan gå på. Det vil sige, der er en hjemmeside, du kan gå på, så kan du indstille den efter i går eller inden for de sidste 30 dage i Danmark. Hvad er det så for nogle sounds, folk har besøgt?
T: Ja, for at tappe ind i dem som virksomhed eksempelvis.
N: Lige præcis, så du kan egentlig slå op, hvad er det, jeg skal bruge af sounds for at komme længst ud. Sammen med hashtags, hvad er det for nogle hashtags, jeg skal bruge for at nå længst ud.
Det er én ting, du i hvert fald kan anvende for at komme i den rigtige retning og hoppe med på de her bølger.
En anden ting er det, som du snakker, det her annoncebibliotek fra Facebook.
T: Ja, fra TikTok.
N: Ja, lige præcis, men vi kender det fra Facebook.
Men måden, vi kender det på, på Facebook, det er, at vi kan søge, fx WeMarket, hvad har de for nogle annoncer live. Så kan jeg søge WeMarket, og så kan jeg se alle de annoncer, der er live på WeMarket.
Det er anderledes på TikTok. På TikTok der kan jeg gå ind, og så kan jeg sige, jeg kunne godt tænke mig at se, hvilke annoncer, der er live inden for kategorien tøj. Så kan jeg sige, det skal være folk, der sælger i Danmark. Og så kan jeg sige, det skal være nogen, der har optimeret efter køb.
Så det vil sige, at jeg kan vælge præcis, hvad det er for en annoncetype, jeg gerne vil have, hvad land det er, plus hvad branche, det er, jeg befinder mig i.
T: Ja, fordi det er helt anderledes end de andre platforme, fordi hos de andre, der skal du vide, hvem er brancheførende, hvem gør det godt, hvem er det, jeg skal følge.
Og hvis ikke du lige ved det, så får du bare ikke de bedste annoncer. Her er det vendt på hovedet. Det er lige så transparent, som jeg også ved, det er på Amazon, i forhold til, hvad gør andre. Så det er jo sindssygt spændende.
Virksomhederne skal godkende deling i annoncebiblioteket
N: Det er det, men det, man skal være opmærksom på, for der er også en faldgrube på TikTok, det er, at for at annoncer kommer ind i annoncebiblioteket, så skal personen, der har opsat annoncen, sætte kryds ved, at det gerne må deles i annoncebiblioteket.
T: Shit!
N: Det vil sige, at det er ikke alle annoncer, der er i det annoncebibliotek. Det er kun fra de annoncører, der har godkendt at lige præcis den annonce, den må godt komme derind.
T: Men hvorfor skulle folk godkende det?
N: Det er jo det. Det er så incentive.
Men det er faldgruben, det er, at du kan ikke gå ind og se, min konkurrent, hvad kører de?
T: Det, som er sjovt også, når jeg har gjort det, det er, at så kan jeg se mange af de gigantiske brands, McDonald’s for eksempel, altid deler deres.
N: Det er rigtigt.
T: Så jeg ved ikke, hvorfor de gør det.
Nå, okay, det var i hvert fald vigtig viden for mig, synes jeg. Så man kan faktisk ikke gå ind og se de bedst performende.
N: Kun for dem, der har delt.
T: Ja, men til gengæld kan man jo kigge på, hvad gør amerikanske smykkevirksomheder lige nu, med mange flere virksomheder end i Danmark, og prøve at finde de her, både trends, men også, hvem synes man gør det godt, ikke også?
N: Lige præcis, og du kan jo se specifikke tal på, præcis hvor langt de er nået ud, de her annoncer osv. Så du får faktisk specifikke tal på, præcis hvordan de har klaret sig. Det gør vi ikke på Facebook, der kan vi bare se annoncerne.
T: Okay.
N: Det er super spændende.
1,6 millioner danskere bruger TikTok
T: Så lad os prøve at kigge på, er der mange danskere, der bruger TikTok?
N: Der er lige nu, og jeg har faktisk lige snakket med TikTok, 1,6 millioner danskere, der bruger TikTok.
Kigger vi på demografien sådan helt præcis…
T: Er det sådan daily active users, eller det ved man ikke?
N: Det er daily active users.
I gennemsnit åbner en person i Danmark TikTok 21 gange dagligt, og bruger over 90 minutter på platformen.
T: Ja.
N: Kigger vi sådan på…
T: Det er… Ja, ja, men det er ikke… Ja, jamen jeg er bare gammel.
N: Det er mange åbninger per dag.
Når vi kigger på, hvor gamle er folk, for der er jo rigtig mange, der siger, det er den unge målgruppe, og det er også rigtigt.
Og de ligger, hvis vi kigger fra 15 år op til 25, der er selvfølgelig den største del af dem. Jeg tror, at det er 25 procent af dem, der ligger der.
Der ligger også en god slat mellem 25 og 35. Der tror jeg, at det var omkring 400.000 brugere, der er i den aldersgruppe, og så går det ellers nedad, jo længere man kommer op i årene.
Men jeg vil sige, at det går stærkt. Det udvikler sig sindssygt, sindssygt stærkt.
Så jeg tror, at hvis din aldersgruppe ligger længere oppe end det, så skal du ikke være bekymret for at komme i gang, fordi de kommer, og de kommer hurtigt på.
T: Det er klart, og der var lige en lille smule omkring, om det skal lukkes ned i USA. Det er ikke sikkert, at det er aktuelt, hvis man lytter til den her podcast om et år.
Men det er jo sådan lidt en aber dabei, der også lige er med TikTok, fordi det er kinesisk.
Men okay, så nu ved vi, hvem der bruger den. Vi kan gå ind og se i annoncebiblioteker, og vi har fået lidt at vide omkring, hvordan er trenden her, hvorfor er det at man bruger TikTok overhovedet som forbruger.
Så nu kommer vi til virksomhederne. For hvem er det, der skal på TikTok, hvorfor skal de det, og hvilke muligheder er der?
Hvilke virksomheder skal annoncere på TikTok
N: Det er klart, at lige nu er den unge målgruppe den største andel af markedet, så rigtig mange af de virksomheder, der kommer på TikTok, er dem, der har en lidt yngre målgruppe, eller dem, der gerne vil tappe ind i en lidt yngre målgruppe, der ligger derinde.
Men alle de virksomheder, hvor det giver mening at opbygge en eller anden form for community. Fordi TikTok er en platform, hvor det gælder om at være autentisk, nede på jorden, vi ser en tendens generelt på markedet til, at folk har svært ved at købe med logoer og virksomheder, de vil gerne købe fra andre personer, og vi skal ned på et personligt level.
Så når du som virksomhed sidder og tænker, at jeg vil gerne engagere mig lidt mere med mine følgere, jeg vil gerne opbygge et community omkring mit brand, og jeg vil rigtig gerne ned og få mine følgere til at føle, at jeg er her, og de kan se mig og se os som virksomhed, så er TikTok en rigtig god og nem måde at gøre det på.
T: Ud fra det, du lige siger, så sidder jeg og tænker på, at gud hvor har jeg mange gange talt med kunder, som føler, at de er lidt støvede, og de er lidt bange for at nærmest dø med dinosaurerne, og de vil gerne sigte lidt yngre, og så spørger de, hvad er det så, vi skal gøre på Facebook?
Og der mener jeg bare, hvis det er præmissen, at det er unge mennesker på TikTok, og at man kan skabe noget følelse af noget personligt og noget trending, man kan være lidt ung med de unge, hvis jeg nu må bruge det begreb, så er det der fuldstændig oplagt.
N: Fuldstændig. Og især hvis du ikke har en målgruppe i det yngre felt i forvejen, er det super nemt, fordi, 1; TikTok er en af de eneste sociale medie platforme, hvor vi stadig kan komme ud organisk, sådan nogenlunde, i rækkevidde, uden at skulle lægge en masse, masse penge bag det.
Brug “duetter” til at komme bredere ud
2; du kan tappe ind i andre personer. Det vil sige, hvis du nu ved, at der er en influencer eller lignende i den aldersgruppe, som er rigtig interessant for dig, så kan du, det der hedder ‘duette’ videoen fra den person, det vil sige, at den person har måske lavet et eller andet..
Lad os sige, at du sælger garn, og din aldersgruppe er 60+. Og du vil rigtig gerne tappe ind i den her yngre aldersgruppe, for du ved, at der er nogle studerende derude, der synes, at det er spændende at sidde og strikke osv.
Men du har lige nu ikke en målgruppe opbygget derpå, så kan du finde nogen, der søger garn, det vil sige, at du har hashtagget at gå ud fra og søge alt efter garn og finde ud af,
om der er nogle store på TikTok, der sidder og gør det.
Når de så sidder og laver et eller andet garn-mæssigt, så kan du duette videoen. Det vil sige, at du svarer lidt på deres video. Så videoen kommer til at køre ved siden af hinanden, og så kan du eventuelt give nogle tips til det, de laver, eller sige, at der kunne også være nogle alternative farver, vise noget af det garn du har, eller hvis de har nogle problemer, løs det for dem og komme med fifs, tricks og tips.
T: Og nu kommer det lidt… Er man live så med dem, eller optager man det inden?
N: Nej, det er simpelthen en video, du optager inden.
T: Sammen med dem?
N: Nej, de har lagt en video op først.
T: Kommenterer man den, agtig?
N: Ja, lige præcis, så du svarer lidt med en ny video.
Og det, der så sker, det er, at når du har gjort det, så vil videoen, der så kommer ud, både blive vist til den persons følgere, plus dine personlige følgere.
T: Jamen, koster det noget?
N: Det koster ingenting.
T: Okay, så det er bare et format?
N: Lige præcis, så du kan lige pludselig udvide din rækkevidde.
T: Ja, så man kan være en virksomhedsejer, som sidder og kommenterer på alle influencere i denne aldersgruppe, man gerne vil have og sidde og sige, at det er godt nok, du bruger det produkt, men det her vi har, det er altså væsentligt bedre? Eller man skal virkelig passe på, at det her ikke bliver boomer-agtigt.
Men okay, det giver da nogle kreative muligheder.
N: Lige præcis, og det giver dig bare mulighed for at tappe ind i andres målgrupper på en helt ny måde, fordi alle kan lige pludselig se, at du sidder og følger med, og du koncentrerer dig om din målgruppe, og du koncentrerer dig om de personer, der egentlig godt kan lide dit brand.
Så det bliver meget personligt og meget mere nede på jorden.
T: Ja, og det stiller også nogle ressourcer, eller krav til nogle ressourcer, kan jeg høre det her.
Man kan selvfølgelig både få hjælp fra sådan nogle som os, men også bare internt tænker jeg. Der er både nogen, der skal kunne gøre det og få idéerne, og det er sådan set…
Men det er jo igen det, man skal jo forsøge at tage det ned, og ikke gøre det for avanceret, og så bare komme ud over rampen vel?
Undgå polerede videoer med tydelig reklame
N: Lige præcis, altså det vigtigste ved TikTok, det er, at du virkelig ikke prøver for hårdt.
Altså du skal bare sætte dig ned og være helt autentisk, og så er der selvfølgelig nogle gange nogle sjove idéer, og noget, der skal prøves af.
T: Jamen det er så godt råd det der, lad nu være med at prøve for hårdt.
N: Lige præcis.
T: Det kan man virkelig forholde sig til.
N: Lige præcis, det må slet ikke være opsat.
Og nu bare lige for at komme med et tip til dem, der gerne vil redigere lidt i videoer, lave lidt sejt og nogle overgange eller noget i den stil.
TikTok er kommet ud med et redigeringsprogram, der hedder CapCut, som man kan hente ned.
T: Er det TikTok, der ejer CapCut?
N: Det er TikTok!
T: Nå, hvor sindssygt. Okay, det vidste jeg ikke.
N: Lige præcis.
Så man kan hente det ned gratis, og så kan man redigere inde i den app.
Den er super, super brugervenlig.
T: Ja, det er den bedste video-redigeringsapp til mobil.
N: Helt præcis.
T: Tør vi ikke sige det?
N: Jo, det tør vi godt sige.
Så det vil jeg klart anbefale, at man henter den ned. Begynder at sidde og lege med.
Super brugervenlig, og super, super nem at komme i gang med.
T: Så en nem måde for virksomheder at tappe ind i det her på, specielt til den yngre målgruppe, eller sådan set til alle.
Det er at finde de creators, creator economy, finde de influencers og creators, som laver noget, der har med dit produkt eller ydelse at gøre, og duette med dem, og på den måde komme ind i, tør jeg sige, feeds? Eller i hvert fald komme ind i strømmen af forskellige ting, ikke også?
N: Ja, lige præcis.
Jeg snakkede med en DJ den anden dag, hvor vi snakkede omkring, jamen han ville jo også gerne længere ud og…
T: Var du i byen?
N: Nej, nej, nej, det var en, der gerne ville have hjælp med sin marketing.
Det var ikke bare fordi, jeg var ude og feste.
Jeg snakkede med en DJ og siger også til ham, det bedste, du kan gøre, det er at finde en masse, der synger inde på TikTok. Lave et eller andet beat, og så lige duette deres video, så dit beat kommer under deres sang, og så lige pludselig har I sammen genereret et eller andet.
T: Ja, og så kunne han jo finde nogle danskere, hvis det var det.
N: Lige præcis.
Lige præcis, så hvis man kan gøre det med sin målgruppe, begynde at spille dem gode, og lave noget sammen, og lave noget kreativt sammen, så man lige pludselig får nogle også gode samarbejdspartnere ud af det, jamen så kan du bare øge dit netværk super, super nemt.
T: Okay, så duette-funktionen, super fin og grineren, og det forstår vi.
Men hvilke andre funktionaliteter er der?
Der er selvfølgelig annonceringer.
Hvad gør man ellers på TikTok som brand?
Opret business-account som det første
N: Egentlig det første, du bør gøre som virksomhed, når du opretter en TikTok-account.
Det er lidt ligesom, man kender det fra Instagram, så skal du lige have oprettet den og sat den over til en business-account.
Grunden til, at man gør det, er at du får en knap på siden, der siger, du kan gå herind og købe noget.
En anden ting er, at du får lige pludselig indgang eller indblik i alle de her, demografier, engagement, hvordan klarer dit indhold sig, kan holde lidt øje med at kunne lave nogle mere data-drevne beslutninger, end hvis du bare har en normal profil.
Derudover, så er du klar til, hvis du på et eller andet tidspunkt gerne vil annoncere, så kan vi bruge al den data du har, bagudrettet.
Så det første, du gør, opret det ligesom en business-account, ellers bliver det lidt noget mudder senere hen
Plus at…
T: Vil man starte med at duette først, eller vil man starte med at lægge noget indhold op først?
Eller hvordan starter man?
Og skal man sidde og skrive formål, eller skal man tale om sit produkt?
Hvad vil du anbefale?
N: Jeg vil ikke anbefale at være for sælgende, fordi som sagt, lige så snart folk kan mærke, at det er en reklame, så falder de fra.
T: Men mange vil jo være sælgende af natur, fordi det er jo marketing for min virksomhed, så hvad skal man ellers?
Skal man involvere folk i, hvordan ens produkt bliver produceret, eller skal man tale omkring de ti sure kundetyper, man har? Hvad gør man?
Brug TikTok til at opbygge et community
N: Jeg tror, jeg var lidt inde på tidligere, at community building generelt er nok det allerbedste redskab, du kan bruge TikTok til.
Så det kan være lidt mere info omkring produkterne, men på en måde, hvor det bliver vist, uden at du siger det. Så man selv kan se, at det er sådan produktet bliver brugt. Ikke at du sætter dig ned og siger, at jeg har de her produkter, det er fantastisk. Men at du viser, at det er fantastisk. For du har lige pludselig et videoformat, hvor du kan vise ting, og ikke behøver at have skrevet en lang tekst om, hvor godt det er.
T: Fordi hvis produkter er funktionelle, så kan man jo vise det.
Men hvis det er visuelt, så kan du jo også vise det.
N: Lige præcis.
T: Så der er i hvert fald to muligheder der.
N: Lige præcis.
T: Okay, og når du så siger community building, så handler det om at være i andres kommentarfelter?
N: Det er klart, at algoritmen derinde, hvis vi lige skal snakke om den igen, algoritmen belønner dig for engagements, det vil sige, når der kommer kommentarer på dine ting, likes på dine ting, men også på, hvor meget folk ser af din video. Så det er klart, at du bliver nødt til at forholde dig til, hvornår der er flest, der kommenterer på mit content.
Så hvis du kan gøre noget sælgende, og få dem til at kommentere på det, så er det fantastisk.
Men vi ser også på rigtig mange andre platforme, og på TikTok, at det ikke altid er det, der er sælgende, der får alt det…
T: Nej, men jeg tænker også på, at man som brand går ind og kommenterer på andre menneskers indhold. For ligesom at kickstarte og prøve at tage stilling til noget, selvom de fleste synes, at det er røvsygt.
Medmindre, at man er et cool brand, og det er jo det, det handler om. Coolness og non-boomer, det er jo det, hvordan skaber man det.
Så det stiller nogle krav, ikke bare at gå på.
Men man rent faktisk skal have en… Som du siger, don’t overdo it, lad være med at overgøre det, og så bare prøve at lave noget, der handler om omkring produktet, men ikke om produktet.
N: Lige præcis.
T: Kan man vel godt sige.
N: Ja.
Og så involvere dig med dit community, fordi så snart du begynder at komme på, og hvis du begynder at duette med andre, så duetter de måske tilbage, eller?
T: Ja, ja, for det kunne man jo forestille sig.
N: Lige præcis.
T: Jeg er jo som sagt ikke vanvittigt meget på TikTok, men der må være sindssygt mange, som tager noget gas på brandsene.
N: Mm.
Og der er rigtig mange, der laver de her forskellige challenges, så kan man sige, okay jamen, vi har en challenge “duette det her, og så vælger vi en vinder i slutningen af måneden” eller et eller andet i den stil, hvor man finder på et eller andet sjov med sit produkt, som folk kan tappe ind i.
Så sådan nogle ting, ser man også, er med til at skabe hele det her community omkring det.
Men det kan også være, nu kommer jeg som sagt fra babybranchen. Det kan være hjælp til din målgruppe.
Altså, der kommer en jordemoder ind, svarer på nogle spørgsmål.
Vi sælger ikke jordemødre, eller noget i den stil. Vi solgte jo autostole.
Men det er jo bare for at hjælpe. Og så kommer folk altså gerne til, når man lige giver dem lidt, og hjælper dem på vej.
T: Men det er også det der med den kreative vinkel. Fordi det her stiller store krav til, at man f.eks. laver nogle TikToks med en autostol, hvor man siger, altså en baby der græder på den ene, og så sidder den så i stolen på den anden og griner. Og så har man noget indhold, som alle kan relatere sig til, og synes det er fint.
Men det er jo lige, hvordan man får de idéer, og hvordan de passer ind i.
Så man kan selvfølgelig tage den strategi, der hedder, bare gå på, gør noget.
Men man kan også have en strategi, der hedder, hvordan kan vi brainstorme, hvordan bygger vi vores univers, ikke?
N: Jo.
T: Så man kan poste, man kan engage i community.
Der er forskellige interaktionsmuligheder, som er unikke på TikTok, f.eks. duet.
N: Hoppe på trends.
T: Ja, hoppe på trends. Og musik generelt.
Og inden vi lige kommer til annoncering, er der andre ting, som sådan er unikke for TikTok?
Som standard, når jeg går på TikTok, så ser jeg indhold, jeg følger, og ikke personer, jeg følger, ikke?
TikTok er udelukkende algoritmestyret
N: Jo, det hedder For You Page, det er den første side.
T: Ja, og det er det, jeg mener, det er en væsentlig forskel fra de andre, hvor her, det er For You, så det er algoritmestyret.
N: Ja.
T: Kun.
N: Lige præcis.
Og det, du har oppe i toppen, når du hopper på TikTok, så er der For You Page. Det er den, du lander på først. Det er algoritmen, der simpelthen styrer den. Det vil sige, det er, hvad algoritmen tror, at du godt kan lide at se.
Så kan man skifte over til venner. Det tror jeg ikke særlig mange gør per default, det præcise tal, ved jeg ikke.
Og så kommer der også til at være en maps-funktion, søgefunktion, hvor man kan se, hvad der er i ens nærområde. Det sidder de og arbejder på.
T: Ja, det er helt nyt, ikke også?
N: Det er ikke færdigt endnu, men er i godteposen for 2023.
Samtidig med, at der kommer til at være søgeordsannoncer på også, så hashtags begynder også at betyde en hel del, fordi pludselig begynder du faktisk at kunne ligge på de her placeringer.
T: Ja, og der, hvor man virkelig kan vække min interesse, det er jo det her med, at i stedet for, at folk på en Google-søgning søger på restauranter i Aarhus, så begynder de på TikTok at søge på restauranter i Aarhus, fordi de kunne lige tænke sig at se lidt billeder af maden fra nogle brugere.
Og det er jo puha, at man skal stå tidligere op, Google.
Det gør de så også, begynder at indeksere TikToks jo.
Men ja, det er jordskredet, der sker lige nu.
N: Ja, altså Google har jo lavet en undersøgelse selv, hvor de går ind og siger, at 40 procent af den nyere generation de søger på TikTok, før de søger på Google.
Hvilket jo er helt, helt vildt.
T: Ja, for os i hvert fald.
N: Ja, fordi vi er vant til, at Google, så kommer der en tekst, og så kan vi læse os frem til svaret. Men lige pludselig er folk blevet så vant til det visuelle, og vant til videoer. Så deres første udgangspunkt er at søge på en video, som bare kan vise dem, hvad det er de skal, så skal de heller ikke til at læse.
T: Ja, i stedet for at læse om en rosastegt mørbrad, så kigger man bare på TikTok’en.
Det er i hvert fald også en væsentlig ændring i dynamikkerne.
Okay, og hvad med annoncerne?
Annoncer på TikTok kan kun målrettes nationalt
N: Hvad med annoncerne?
Det er sådan, tidligere skulle man igennem bureauer for at oprette business account og sådan noget i Danmark, fordi det ikke var åbnet op endnu.
Det er blevet åbnet op nu, så nu er det bare med at komme i gang.
T: Jeg kan godt huske, du sad med en masse applications for at få lov til at annoncere.
Det er så åbnet nu?
N: Det er åbnet for Danmark nu.
Så det vi skal, det er, at man kan gå ind og oprette det, der hedder en business administrator.
Hvis man kender det fra Facebook, så er det sådan et lille center, hvor du har alle dine assets samlet.
T: Skønne Facebook business administrator.
N: Ja, og det ligner meget hinanden, hvis man kender Facebook i forvejen.
Det man så skal, det er, at man skal have oprettet en pixel på sin side. Det er, hvis man kender Facebook og de andre, og det er det samme system, så vi kan tracke, hvad laver folk på hjemmesiden, og så kan vi optimere derefter.
Så skal vi selvfølgelig have tilkoblet den business TikTok-account, vi allerede har lavet. Og så skal der tilføres noget betalingskort.
Og så snart de ting er på plads, så er du egentlig good to go og klar til at annoncere.
Det man skal være opmærksom på, på annonceringsdelen i forhold til TikTok, det er, at det er en forholdsvis ny platform. Og det er godt og skidt på mange punkter. Men det betyder også, at backenden måske ikke er helt streamlined og up to date på samme måde som Facebook er, og som har haft flere år til at videreudvikle den her.
Det betyder også, at der er nogle regler, eller ikke regler, men nogle, hvad hedder det, faldgruber i forhold til annonceringen på TikTok.
En af dem er, vi kan ikke lokalisere præcis, vi kan kun sige, at det skal være folk, der er i Danmark.
Vi kan ikke sige, at vi vil gerne ramme nogen på Sjælland eller i Aalborg.
Det kan vi ikke. Vi kan kun sige Danmark.
Der vil jeg sige, at nu har jeg nogle…
T: Og derfor bliver det per automatik jo lidt større landsdækkende annoncører.
N: Lige præcis.
Men jeg vil sige, at nu har vi nogle efterskoler og nogle gymnasier. Noget vi kører, hvor det er Slagelse eller en eller anden bestemt by, hvor vi har prøvet at smide det ud alligevel.
Selvom det ligger nede i Slagelse, så har vi alligevel smidt den ud i Danmark, vi prøver at se, hvad der sker.
Og der vil jeg sige, at algoritmerne er god til at finde ud af, at det er folk i det her nære område, der klikker sig videre ind til sitet.
T: Ja, spændende.
N: Så selvom vi gør det, så ser vi nogle ret gode resultater og nogle enormt billige klikpriser, især når det kommer til trafik og download af apps.
T: Ja, så faldgrube 1; geo-målretning, svært endnu.
N: Ja, det er det.
Og hvis man er en specifik butik, der kun er i et nærområde, så kan man stole meget på algoritmen. Der vil man ramme nogle mennesker, som ikke ligger i nærområdet.
T: Men der kan man jo se på ens kampagne, man kører. Synes man, den rykker noget ud. Er der efterspørgsel, eller er det bare nogle helt forkerte, der ser den?
N: Ja, det må man lige teste lidt af.
Minimumsbudget, men billige trafikpriser
N: Derudover er der et minimumsbudget.
Minimumsbudget hedder, så man kan optimere efter køb, på omkring minimum 500 kroner dagligt.
T: Og det er jo der, du i din iver kommer og siger, at alle kunder skal teste det her. Det er en fremadstormende platform, alle bør som minimum have en viden om det.
Og når man præsenterer det, synes folk alligevel, at det er mange penge for noget, der ikke er proven.
Men okay, minimum 500 kroner om dagen.
N: Minimum 500 kroner om dagen, hvis vi skal optimere efter køb. Der kan være lidt forskel, alt efter hvad man optimerer efter.
Men som udgangspunkt, så er det 500 kroner.
T: Så det vil sige, at jeg ikke kan køre annonce, hvis jeg har 100 kroner om dagen?
N: Nej.
Du kan godt lave flere annoncer indenunder. Hvis du deler dem op i annoncesæt, så kan du også godt få lov…
T: Men kontoniveau: 500 kroner om dagen?
N: Kampagneniveau.
Der ligger det på 500 kroner om dagen.
Så minimum 500 kroner om dagen, det er også mange gange til din egen fordel, fordi når Danmark er så stort, og du ikke kan ramme det mere specifikt end hele Danmark. Så gør det rigtig meget at lægge de ekstra penge i.
T: For algoritmens skyld, og fordi vi har tidligere lavet den fejl, vi har brugt for lidt penge på nogle ting, så derfor kan det være skønt, at der er den her lille gateway, som lukker annoncører ind, som gider noget, og hvor den har en chance for at performe.
N: Lige præcis.
Derudover vil jeg sige, at det er den platform, hvor jeg klart ser de billigste trafikpriser, altså det vil sige folk, der klikker ind til hjemmesiden, plus download af apps.
Der ligger vi mange gange nede på 0,10-0,11 kroner.
T: Altså app downloads, når vi har kunder, som vi skal få app downloads for.
N: Lige præcis, 0,10-0,11 kroner.
Når vi kommer til købsdelen, der tester de rigtig mange forskellige ting af, og der er rigtig mange forskellige overlays og katalogannoncer, man kan lave osv.
Det vi har haft allermest held med, vil jeg sige, det er de kampagner, hvor vi har kørt en specifik rabatkode ud. Så vi har kunnet måle på rabatkoden, og ikke så meget har skulle kigge på de tal, der kommer ind fra platformen.
For som sagt, platformen er relativt ny, dvs. deres pixel er også relativt ny, og der er bare nogle faldgruber der og noget tracking.
T: Så når jeg spørger dig, kan man sælge varer på TikTok via rabatkoder, så er det…
N: Det kan du sagtens.
Vi har også prøvet med produkter, vi kun har offentliggjort på TikTok. Og så er der jo også alle de her Amazon-finds og helt vilde store hashtags og trends, som folk tapper ind i.
TikTok og trafik til Amazon
N: Nu har vi også en Amazon-afdeling, hvor vi også er ved at teste nogle ting af i forhold til, kan det sælge på TikTok?
T: Ja, for jeg har faktisk lige siddet og haft et podcast-afsnit med Jens, hvor vi talte om, at idet at du i Tyskland fx ønsker at sende trafik ind på Amazon, du kan ikke optimere mod purchase, men du kan optimere mod kliks, og der er TikTok-kliks bare billigere.
Så kan du også optimere mod kliks på Facebook i Tyskland, men du får meget mere bang for the buck på TikTok, så du kan sende meget mere trafik for pengene til Amazon, nu hvor du alligevel ikke kan vælge purchase, så det er jo vildt interessant, når du har de her super-platforme, som kommer nu med meget billige annoncevisninger og kliks.
Så det er i hvert fald værd at tage med, også lige for folk, der lytter med derude, hvis I skal have testet noget på Amazon, så kan TikTok være en god måde at få reviews på og starte noget op.
N: Lige præcis. Når folk køber de her købsannoncer til en start, så gør de det med en eksklusiv rabatkode, så man decideret kan se, hvad der kommer fra TikTok.
For som sagt, backend meget ny, meget grøn, pixel meget ny, meget grøn. Så gør det på en måde, hvor du specifikt kan se, at det er præcis det, der kommer.
T: Det er jo svært at leve af en dans. Det er jo det, når du tager og annoncerer en dans ud som brand, eller hvad end det kunne være.
Det er måske bare et mere sikker kort for folk at trække den her rabatkode, så har man en bedre fornemmelse af det.
N: Jo, lige præcis.
T: Godt, så det var lige lidt indflyvning til annonceringen.
Er der andre anbefalinger eller gode tips og tricks, du har til folk, som gerne vil starte på TikTok? Eller som måske er der, og som skal have noget mere ud af det?
N: Kom ud over rampen. Jeg tror ærligt, at det er det, der er hæmskoen. Det er det her med, som sagt, et helt nyt format, man lige skal vænne sig til. Og det kan være lidt nervepirrende at stå foran kameraet første gang. Men lad vær med at tænk, det skal være perfekt, og det skal være det perfekte indhold, og det skal se så fint ud, og det skal passe mit brand og alt det her.
Selvfølgelig skal der være lidt af det inde over, men i første omgang er det bare vigtigt at komme i gang. Få lagt noget op, se hvordan det performer. Tag stilling derfra hvilken retning du går i. Fordi som sagt, der skal lige et par videoer til for at algoritmen finder ud af, hvad er det for nogle personer, du skal henvende dig til.
Så de første 5 videoer de kommer ikke så langt ud, ligegyldigt hvor meget du prøver. Så du skal ikke forvente at efter 4 videoer, så går du viralt, men det kan godt lade sig gøre.
T: Ja, ja. Det er med at holde fast.
Udviklingen på TikTok
T: Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig ad, hvordan oplever du på kunderne, hvordan udviklingen på TikTok har været?
Jeg ved jo, at for 2 år siden var det svært at få folk i gang. Hvordan ser du udviklingen? Kan du mærke, at der sådan er adoption? Begynder folk at efterspørge det selv? Er der mange, der siger ja til vores tilbud, eller hvordan er det nu?
N: Jeg vil sige, der er mange der efterspørger det selv.
Der er rigtig mange der også falder fra på grund af den her 500 kr. barriere. Men jeg ser også, at dem der tager skridtet og tager springet ud i det, ender med at øge budget. Og ender med at sige, okay vi rykker noget budget fra Facebook, og så rykker vi det herover.
Det er klart, det kommer helt an på, hvad det er for en type kunde. Men det især for dem, hvor det bare handler om trafik, og handler om at skabe engagement, og handler om at skabe visninger, ser rigtig gode resultater på TikTok.
Så der vil jeg sige, få det prøvet af, du skal ikke være bange for det. Det skal nok gå det hele. Om ikke andet, så for brand awareness.
T: Ja, og det er jo det der med at en avisannonce, man kan ikke sige, den ikke virker, fordi det handler simpelthen om den kreativ, der også er deri. Og sådan er det jo med alle platforme.
Så man kan jo ikke umiddelbart konstatere om TikTok virker eller ej. Men det man i hvert fald kan konstatere, det er, at den kontekst det er i, en duet for eksempel, er noget anderledes, og der er i hvert fald mulighed for at skabe nogle følelser i maven på folk. Og det man også ved, det er at visningerne er billige, klik er billige lige nu.
Så ene og alene af den grund, kan det jo være værd at teste.
N: Lige præcis. Altså det handler om at forblive top of mind. Så kan det godt være, det ikke omsætter lige nu og her, men hvis du begynder at skabe nogle følelser hos folk, og folk kan relatere til dig og dit brand, uden at du står og er sælgende, og du viser dig som person, jamen så er det dig, folk de husker. For de husker de følelser du giver, de husker ikke, at du står og siger; jeg har den her til 50 kr.
Så kom ud og få skabt nogle følelser og få skabt noget nærvær, og så skal du nok komme til at være top of mind, når folk har behovet for at købe produktet.
T: Fantastisk.
Jeg tror det var, ja det var så 33 minutter, vi har optaget nu. Det tror jeg faktisk er et rigtigt, rigtigt fint udgangspunkt for folk, som ikke, ligesom mig, ved alt for meget om TikTok, men gerne vil have lidt indblik i de kommercielle muligheder. Så tak for den her guide.
Og tak fordi du kom.
N: Jamen, det var da så lidt, Thomas.
Kunne du tænke dig at lære endnu mere? Så kan du få en e-mail, hver gang vi har en ny video podcast klar.
Gå ind på wemarket.dk/podcast og tilmeld dig.