Skrevet af: Thomas Haurum
13. marts 2023

Episode 24: 3 typiske fejl som gør, at du ikke sælger noget på Amazon

Klik og lyt nu:

3 typiske fejl som gør, at du ikke sælger på Amazon

Tillykke! Du er nu på Amazon.. Verdens største marketplace (!)


Men udebliver salget? 

Her er 3 typiske fejl vi ser hos nye kunder, som er frustrerede over at de ikke sælger nok (eller noget!) på Amazon.

 

Læs hele episoden her

I den her episode af videopodcasten, der skal vi kigge på tre fejl, man typisk begår, når man har sine varer på Amazon og tre årsager til, at man derfor ikke sælger noget.

Så rigtig god fornøjelse med det.

 

Thomas (T): Velkommen til episode 24 af WeMarkets videopodcast.

I dag skal vi tale om tre fejl, som gør, at du ikke sælger noget på Amazon.

Der kan være mange årsager til, at man ikke sælger noget, men altså her prøver vi at tage de tre største faldgruber eller mangler, man kan have.

Og i den forbindelse har jeg inviteret Jens med indenfor, som er vores Head of Amazon.

Velkommen til.

 

Jens (J): Tak skal du have, Thomas.

 

T: Og det tænker jeg, at det kan du svare på det her.

 

J: Det kan jeg.

 

T: Hvad er de tre ting, der gør, at jeg ikke får solgt noget på Amazon, når jeg nu er kommet online. Jeg har endda måske sagt til nogen, at det her bliver bare vildt, og så bliver der ikke solgt noget.

Hvorfor ikke?

 

J: Dårlige tekster, dårlige billeder og dårlig marketing.

 

T: Okay, godt.

 

J: Så tak for i dag.

 

T: Tak for i dag.

Nr. 1: Dårlige tekster forhindrer god rangering

J: Nej. Dårlige tekster, hvad betyder det?

For lige at tage et skridt tilbage. Amazon er jo en søgemaskine, ligesom Google er. Og når vi befinder os i Amazon-lande, så er det jo den foretrukne platform til at finde produkter.

I Danmark er det Google, andre steder er det Amazon. Og det er klart, at når du har et produkt, som du gerne vil have solgt på Amazon, så findes der måske 2.000 konkurrenter, der vil sælge næsten det samme produkt. Og for at du så får solgt dit, der handler det om synlighed – at kunderne finder din vare, som step 1.

Og grunden til at de finder din vare, det er, at du har lavet nogle gode tekster, det vi kalder en title, og det vi kalder bullet points, som inkluderer en masse Amazon SEO, en masse søgeord, som er relevant for lige præcis dit produkt, og det kunden efterspørger.

Så når du har lavet en god produkttekst, så har du lavet en title og et bullet point, som indeholder så mange relevante søgeord som overhovedet muligt. Og det betyder, at dine headlines og dine bullet points nogle gange godt kan se lidt mærkelige ud, i forhold til at titlen især indeholder mange gentagelser.

 

T: Det er som i gamle dage, da Google var helt ny.

 

J: Ja, lige præcis.

 

T: Hvor det bare var sådan en keyword-stuffing.

 

J: Ja, lige præcis. Og det er det til dels stadigvæk også på Amazon, men kunden skal selvfølgelig stadigvæk forstå, hvad det er, fordi de læser det. Så tekster bruger man til at skabe trafik ind til dit produkt.

Og der er det altså ikke nok bare at skrive en tekst, som du ville gøre til din egen hjemmeside. Der kræver det simpelthen, at du laver noget SEO-analyse på Amazon.

 

T: Ja, og det, du så også implicit siger, det er, at du kan have lige så gode billeder, det skal være. Du kan lave lige så meget markedsføring, det skal være, men tekster er nummer ét.

 

Det meste salg kommer fra organiske placeringer

J: Tekster er nummer ét, fordi langt det meste salg på Amazon kommer fra det, vi kalder organiske placeringer.

Så hvis du vil findes der, så kræver det simpelthen, at du har en lang række af de keywords, hvor der er allermest trafik fra, og som er allermest relevant for lige præcis dit produkt.

 

T: Ja, men jo også måden teksten er sat op på. Fordi der er jo vildt meget tekst og bullets, som du taler om, og produktinfo på sådan et…

Og det kan jo ikke nytte, at man har en eller anden standardvisning, og så bare køber sig til Amazon Ads. Når folk lander på produkter, skal de jo ligne bestsellende Amazon-produkter, ikke også?

 

J: Ja, lige præcis.

 

T: Og det skal lugte af Amazon og ikke dansk e-handel.

 

J: Ja, lige præcis.

Så alt, hvad du normalt vil gøre, det skal du gøre helt anderledes på Amazon.

Men det rykker bare, altså helt sindssygt. Altså hvis vi tager 2022, jeg kan hurtigt finde fem kunder, vi har vækstet 1000% i omsætning. Hvor det eneste, vi har gjort, det er at arbejde med SEO, altså arbejde med måden, vi skriver teksterne på og få så mange relevante keywords eller søgeord ind som overhovedet muligt. Så det er king.

 

T: Ja, og så er det jo også, at hemmeligheden er jo, at hvis du har 1000 varer, du producerer eller har et brand med 1000 varer, så er det ikke 1000 varer, man typisk opretter på Amazon. Så tager man 20 af dem, og det kan man jo overskue, forhåbentlig, ellers kan man tage fat i os eller andre, at få lavet gode tekster.

 

J: Lige præcis.

 

T: Og det er ikke 1000 varer.

 

J: Ej, så starter man det forkerte sted i hvert fald.

 

T: Ja, det er jo det. Og man kan sige, hvor man i en dansk webshop, for eksempel, som sælger til danskere, der kigger man jo meget på tekster til kategorier og store flotte kategoribilleder, hvor Amazon er bare produkt, produkt, produkt, produkt, med primær fokus.

Okay, så hak ved tekster.

 

J: Hak ved tekster, hak ved SEO.

 

T: Derfor får du måske ikke solgt noget.

 

J: Ja.

 

Nr. 2: Dit salg stagnerer, fordi du ikke benytter den rette type billeder

T: Og så siger du billeder.

 

J: Så siger jeg billeder. Teksterne, plejer vi at sige, det er det, der skaber trafik. Billeder konverterer.

Og for at billedet konverterer til køb, så skal kunden kunne forstå, kun ved at kigge på billederne, hvad er det, jeg får. Og et godt eksempel, det kan være… der bliver solgt rigtig mange sofaer på Amazon. Så når kunden ser et billede af den her sofa, så starter de det med, det første billede er altid et produkt på en hvid baggrund, ifølge Amazons algoritme.

Det kan man godt snyde lidt med, fordi nogle gange kan det faktisk være lækkert, at du har en baggrund, hvis det for eksempel er en sofa, at den står i en stue.

 

T: Ja, miljø.

 

J: Miljøbilledet, men det er lidt en anden snak.

Men det er det første billede. Og så derefter, så skal du på de seks-syv billeder, du har, kunne konvertere kunden. Og der betyder det, at alt det tekst, du har skrevet, det er jo typisk, hvor stor er sofaen, hvor mange er der plads til, kan betrækket vaskes, hvad farve er det. Alle de ting som kunden ikke gider bruge tid på at læse, de vil bare se billeder. Så alt det, du har ovre i din tekst, skal du faktisk formå at vise ovre på dine billeder.

Det vil sige, at billede to, hvis vi bliver ved sofaen, det er, at den fås fire farver. Det vil sige, du har sofaen, så laver du fire farveudsnit, så kunden forstår, jeg kan faktisk få den i de her fire farver.

Det næste billede der sætter du mål på. Det vil sige, at kunden faktisk med egne øjne kan se, jamen den er 2 meter gange 140, eller hvad det måtte være, hvor høj er den. Altså alle de her mål, som kunne være interessante for kunden.

 

T: Og det er jo der, at Amazon adskiller sig allermest, synes jeg, fra skandinavisk e-handel, hvor man gerne vil have nogle pæne billeder uden for meget.

 

J: Ja, det må gerne være flot.

 

T: Ja, hvor man bare på Amazon, og tyskere har jeg lyst til at sige, på hele Amazon bare viser brugeren, det er funktionalitet, det handler om.

 

J: Lige præcis.

 

T: Fuck, at der er en eller anden lineal tværs ind over produktet. Bare folk kan se størrelsesforholdet.

 

J: Ja, lige nøjagtigt.

Og så noget med for eksempel, jamen, må jeg vaske betrækket? Hvis nej, så tager du en stor fed rød prik med en vaskemaskine og sætter en streg over, for eksempel. Altså, man må godt kæle lidt for det. Det må faktisk godt se flot ud, og det kan man også.

Men alt det her funktionalitet, alt det man tænker, hvad er vigtigt fra en kundes side at få at vide, når man køber produktet, det skal de kunne se på de billeder her. Og hvis du er god til det, så konverterer du.

 

Det, du skriver i produktteksten, skal vises på billederne

T: Men jeg synes din tommelfinger-regel omkring alt det, du skriver i din produkttekst, det skal også formidles på billeder. Det er virkelig, virkelig en god regel.

Gad vide hvor mange danske webshops, der kunne få noget ud af at gøre det samme. Simpelthen bare en-til-en kopiere den regel.

 

J: Det kunne være et mega sjovt eksperiment, fordi man kan sige, når man handler på Amazon, så tror jeg, det er de færreste danskere, der synes, det er en lækker købsopsplevelse. Det er det jo ikke. Det vælter jo rundt med tekst og billeder og annoncer og pop-ups, og jeg skal komme efter dig. Men det her med at få kunderne til at konvertere, det er de bare sindssygt dygtige til. Og det er i høj grad på grund af den måde, som langt de fleste arbejder med billeder derinde på.

Og det kunne være en ret interessant test at prøve at tage en dansk webshop og sige, ved I hvad, nu prøver vi faktisk at gøre det samme. Jeg er sikker på, at de vil se, at deres konvertering stiger.

 

T: I hvert fald for produkter, hvor rumfang eller størrelse, længde betyder noget, altså funktionalitet, det er et sindssygt interessant eksperiment.

 

J: Jamen Thomas, du kan også bare… Jeg er selv uddannet inden for tøjbranchen. Hvis du har en eller anden jakke, du kan faktisk ikke lige se på jakken, om den må vaskes eller skal den på et renseri for eksempel. Vis det da på billedet!

 

T: Ja, fordi så skal du til at trykke på specifikationer og skrolle ned på din telefon ind og finde zoom, åbne vaskeanvisning.

 

J: Sådan, der er så mange… En kop for eksempel, må den komme i opvaskemaskinen eller må den ikke komme i opvaskemaskinen? Vis det!

 

T: Ja, fordi typisk vil billeder også ligge øverst i en produktvisning på en dansk webshop. Så ville man bare kunne vise det hele der på de her swipes i stedet for at læse. Det hele handler om at gøre det nemt for brugerne.

 

J: Ja, lige nøjagtigt.

 

T: Sindssygt gode pointer der.

 

J: Så altså tekst og derefter kommer billeder. Det er sindssygt vigtigt, og det er noget af det, vi bruger rigtig meget tid på, på alle kunder. Og især nye som vi tager, altså det er første vi tager fat i det er SEO, og så kommer billeder sideløbende med, fordi det er – og det har vi meget stærke holdninger til. Og når vi er ude og fortælle omkring Amazon, så er det en af de ting, vi tager fat i.

Så tager vi fat i en marketingafdeling, som i mange tilfælde har en stærk holdning til, hvad er det, vi gerne vil signalere, og i hvert fald tydeliggøre for dem, at når vi kommer til Amazon, så skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at bevare det, men de kommer til at skulle gå på kompromis.

Fordi Amazon, altså vi kommer ikke til at lære Amazon, hvordan man skal sælge varer. Det er Amazon, de skal nok fortælle os, hvordan det fungerer.

 

T: Ja, man nødt til at bøje sig for best practices.

 

J: Ja, lige nøjagtigt.

 

Bonus: Amazon anmeldelser er Trustpilot på steroider

T: Okay, og så har du en, der hedder markedsføring.

Er reviews med der, produktanmeldelser på Amazon?

 

J: Nej, det er det faktisk ikke, men jeg synes faktisk, at ja, lad os lige tage den…

Vi er gode, de får fire i dag. Altså man får fire gode ting til Amazon, fordi reviews er selvfølgelig sindssygt vigtige.

 

T: Ja, det var det, jeg tænkte, da jeg hørte de to andre?

 

J: Altså reviews er… alt, hvad der bliver solgt på Amazon, er jo båret på kundeanmeldelser. Det er jo Trustpilot på steroider.

Det er sådan, at kunderne kan gå ind og anmelde dig som forhandler derinde, altså hvordan opfører du dig, og hvor godt gør du det, og så kan de gå ind og anmelde produktet. Begge ting er sindssygt vigtige, men det er især vigtigt på produktniveau.

Ikke alene fordi hvis du har dårlige anmeldelser, så gider kunderne ikke at købe, men det har også indflydelse på dine organiske placeringer.

Så når du har et produkt, så må der ikke være noget i vejen. Alt skal spille 100%. Og hvis du har den mindste tvivl om et eller andet, så skal varen ikke sendes ned til Amazon, så skal det fixes.

Fordi kunderne er gode til at anmelde på Amazon, og folk læser anmeldelser. Det kan godt ske, når man læser på Trustpilot, hvor mange har fundet den her anmeldelse nyttig. Der kan godt være 4-5 stykker. Det kan du så gange med 100, når vi snakker Amazon. Folk går sindssygt meget op i det med anmeldelser.

Så har du ikke gode anmeldelser… Alt fra fire stjerner op, det skal du have, for at have et virkelig godt og succesfuldt produkt.

Og så handler det om at få så mange anmeldelser hele tiden, så du ikke er så sårbar.

Og noget af det, i forhold til anmeldelser, der også er vigtigt, det er at læse de anmeldelser, der rent faktisk kommer. Fordi hold da op, hvor kan der komme mange guldkorn fra kunderne, hvor de fortæller, hvad det egentlig er, vi synes omkring det produkt her.

Både det der er godt, men også hvad det er, der er skidt. Fordi det fortæller dig noget om, hvad det er, du skal forbedre. Vi havde et tilfælde, vi havde en kunde, anmeldelserne var egentlig ikke… de var måske fire stjerner, som jo egentlig er okay, men vi ville jo gerne have det højere op. Og vi kunne se på de returer, der også kom, at det var kunder, der ikke rigtig kunne finde ud af at bruge den her kikkert. Så tænkte vi, okay, hvorfor kan de ikke det? Fordi det er jo et simpelt produkt. Og så tænkte vi, okay, vi har simpelthen ikke lavet vores brugervejledning god nok.

Så vi lavede helt nye brugervejledninger og lagde i alle vores æsker, der blev sendt ned til Amazon. Og sørgede for at lægge dem ind på Amazon, så kunderne kunne se dem derinde. Og vi fik lagt dem ind som billeder, altså alt, hvad der kunne gøres. Og med det samme, så var det femstjernede anmeldelser, og der kom ikke nogen retur.

Så anmeldelser, de skal være gode, og så skal man læse dem. Altså man skal bruge dem aktivt.

 

T: Okay, så det var et gratis punkt 4, man fik med der, fordi jeg har hørt også på vandrørene, at det er vigtigt.

 

Nr. 3: Du markedsfører dig ikke godt nok

T: Men altså, så har man, for at holde os til den her lille agenda her, altså punkt 3, det her med, at hvorfor får man ikke solgt noget? Jamen det er så på grund af, at man ikke markedsfører sig.

 

J: Ja, eller at din marketing på Amazon ikke er god nok.

Altså Amazon er jo den platform i verden, der har allermest vækst lige nu i forhold til markedsføring. Hvad virksomheder bruger af penge på platformen.

Man kommer ikke udenom det mere, det skal du gøre. Med mindre du lancerer et nyt produkt, så kommer det sådan relativt af sig selv, eller er Jack & Jones fx.

Men er du en lidt mere almindelig virksomhed, så skal du investere i det, og det skal du gøre rigtigt. Altså det er vigtigt, at du arbejder seriøst med din markedsføring. Du kan jo lave masser af forskellige kampagnetyper, budpriser, strategier og alt sådan noget. Og der er det vigtigt, at man fra start af får grebet det rigtigt an og får lavet det rigtige setup i forhold til, dels at kunne overskue det, men også i forhold til at optimere optimalt, når du kommer i gang med din markedsføring.

 

Amazon belønner ekstern trafik

T: Ja, og noget jeg tænker, der også er interessant, som egentlig har optaget mig, det er, hvordan… man kan jo købe annoncer på Amazon-platformen. Men hvad med det her med at købe annoncer udenfor? Altså simpelthen indrykke en avisannonce i et blad og sige, se os på Amazon og annoncere på Facebook i Tyskland eller altså, hvad end det kan være.

J: Jamen, det er jo noget, man ser, der bliver brugt mere og mere. Og vi har også kunder, der bruger det mere og mere. Også fordi det er nemmere at få adgang til data fra Amazon, om hvordan performer det egentlig, det du laver eksternt.

Amazon er også begyndt at belønne dig for at sende trafik ind eksternt fra.
Det gjorde de ikke så meget tidligere. Så det her med at bruge TikTok, bruge Instagram, bruge Google til at sende trafik ind, kan være en rigtig, rigtig god idé.

Specielt hvis du er ny på Amazon, og der er ikke er nogen, der kender dit brand eller dit produkt i det pågældende marked, så er det klart en man skal kigge ind i at bruge aktivt.

Influencere kan være sindssygt effektive. Og her snakker jeg altså ikke influencere, der koster flere hundrede tusind. Her snakker jeg om mig selv, som har 2000 følgere, og stikke mig et produkt og sige, prøv at hør, det her produkt er faktisk ret fedt.

Dem er der sindssygt mange af, når du kommer udenfor Danmarks grænser, som kan være virkelig, virkelig gode, og de henvendelser skal nok komme.

 

T: Ja, og så er der jo også Amazons eget influencerprogram, som er åbnet i USA, hvor man kan tilmelde sig på sin egen produktside.

 

J: Så der findes en masse muligheder, men det der med i forhold til markedsføring, altså, jeg vil sige, man kan aldrig komme helt galt afsted. Du kan jo bare sætte et budget, du siger, det kan jeg godt, det er jeg villig til. Men jeg synes, det er noget af det, man måske skal bruge lidt tid på. Hvis man har nogle interne ressourcer, som er vant til at arbejde med Google Ads, så vil jeg anbefale, at man lige tager fat i et bureau og siger, kan vi ikke lige få en indkøring til det, og så kan man måske teste lidt af selv.

 

T: Men jeg ved også, der er forskel. Så en ting er at tage fat i et bureau, men tag nu fat i et Amazon-bureau.

 

J: Ja, det er det, jeg mener. Tag fat i nogen, der har forstand på Amazon, som kan guide dig eller outsource det simpelthen, fordi der er rigtig mange penge at hente der.

 

T: Så hvis du, lytter eller seer, er på Amazon og ikke rigtig sælger noget, så er der i hvert fald fire gode råd her i den her episode.

Få tekster på, arbejd med dine tekster i dybden, få de rigtige billeder på, arbejd med dem i dybden. Du kommer ikke rigtig nogen vegne uden at starte markedsføring. Og en del af at få reviews, det er også rent faktisk, at man er nødt til at få solgt et eller andet til at starte med.

Så det der med at annoncere for at få køb, for at få reviews, det er sådan indbyrdes afhængigt. Så der er ingen vej udenom for at gøre det.

Jens, tusind tak fordi du lige gjorde os klogere på de her initiativer for at sælge mere.

 

J: Det var så lidt.

 

Kunne du tænke dig at lære endnu mere?

Så kan du få en e-mail, hver gang vi har en ny video podcast klar. Gå ind på wemarket.dk/podcast og tilmeld dig.