Skrevet af: Surenth
23. maj 2024

Episode 19: Guide til Amazon Prime Day: Sådan gør du dig klar til årets to største salgsdage

Klik og lyt nu:

Læs hele episoden her

Jens(J): Hej, og velkommen til Amazon-podcasten med Jens og Co.

I dag skal vi snakke om noget så spændende som Amazon Prime og Amazon Prime Days.

Og med mig i studiet har jeg min kollega Morten, som også ved en masse omkring det her, så vi vil prøve at tage jer lidt ind i det her med Prime.

Så velkommen til, Morten.

Morten(M): Mange tak skal du have for det, Jens.

J: Morten, i forhold til det her med Prime. Er det noget, der er vigtigt at vide noget om, når man skal i gang med at sælge på Amazon, eller hvis man vil sælge på Amazon?

M: Det kan man sige. Prime er jo både vigtigt for dem, der sælger på Amazon, men også for folk, der ønsker at købe på Amazon.

Så der er mange facetter i det.

Så ja, selvfølgelig er det vigtigt at vide.

Det er jo en masse kunder, man kan tappe ind i, men det kan vi jo lige snakke noget mere om.

Men sindssygt vigtigt.

J: Ja, fordi det her med Prime, hvad er det egentlig, det er?

Og der kan man sige …

Hvis jeg sådan prøver at skal kort lige fortælle det, så er det sådan, at Amazon Worldwide har det her medlemskab,

hvor kunder kan signe sig op til et Prime-medlemskab, hvor de så får adgang til streaming af tv, musik, bøger.

Men de får jo også gratis fragt.

De får hurtig levering på nogle udvalgte produkter og så videre.

Så for kunderne, der er der jo det her med, at der er en masse fordele for dem.

Og hvis man bare lige sådan skal sætte lidt ord på, hvor stort Prime egentlig er, så er det sådan, at Prime, det her Prime-medlemskab, det er tilgængeligt i 25 lande.

Amazon har 230 millioner medlemmer verden over, der benytter sig af det her Prime-medlemskab.

Og det her Prime-medlemskab giver kunderne adgang til over 300 millioner varer, hvor de altså ved, at de får fri levering.

Så som virksomhed, så er der selvfølgelig en masse at tappe ind i, når vi snakker det her Prime-medlemskab.

Men Morten, kan du ikke prøve at sætte lidt på ord på, hvad er det, der sker, når man som virksomhed…

Hvorfor er det vigtigt, at ens produkter er det, vi kalder Prime-produkter?

Og kan du ikke fortælle, hvordan er det, man bliver det?

Altså, hvordan bliver ens varer Prime-varer i forbindelse med FBA og så videre?

Kan du ikke prøve at sætte lidt ord på det?

M: Jo. Altså, det er jo vigtigt, at ens varer er Prime-varer. Som du sidder og fortæller, så er der jo sindssygt mange kunder at ramme med det her.

Og det er sådan, at når dine varer er Prime-varer, så bliver de jo på en eller anden måde ekstra synlige for de her kunder, som nu har det her Prime-medlemskab.

Og det sker jo blandt andet igennem Prime Day.

Der er jo også nogle gange, så kan der være sådan noget early access til et eller andet. Og der får man jo også nogle fordele ved at være de første til at komme ind at se.

Men også bare, altså … Hvad skal man sige …

Når du har de her Prime-varer, som er eligible for Prime, eller tilgængelige for at være en del af det her Prime.

Så får du adgang til nogle deals, som mange andre ikke har adgang til.

Og når vi snakker deals, så er det altså de her udsalgskampagner, der kan være på alle mulige tidspunkter. Det behøver ikke kun være på Prime Day.

Vi ved også lige nu her, der står vi over for, at der kommer noget, der hedder Nordic Week. Der kommer noget, der hedder Kids Week.

Jamen, det er altså kun Prime-produkter, der får lov til at være med i det her.

Fordi Amazon har det sådan, når dit produkt er stemplet som Prime-vare, så er det også stemplet som et rigtig godt salgbart produkt.

J: Ja, altså kunderne, de har tillid til de varer, der har det her Prime-stempel.

M: Ja.

J: Eller badge, kan man sige.

Og det er jo sådan, at for at varen kan blive det, så kræver det, at du benytter dig …

Altså, vi mener groft sagt, at du skal benytte dig af Amazon FBA for at være sikker på at kunne få det her stempel som en Prime-vare.

M: Ja, lige præcis. Altså, du kan også godt få stemplet som Prime-varer, hvis du sælger FBM for eksempel.

J: Ja.

M: Det er bare så meget sværere.

J: Altså, hvor du selv sender varerne ud til kunderne.

M: Ja, lige præcis. Og det er så meget sværere. Det er næsten umuligt at styre også.

For det er jo sådan … Det er jo baseret på, både hvor mange produkter man sælger, men også det her med, hvordan er din rating på produkterne.

J: Ja.

M: Så det er jo sådan, hvis du sidder og tror, at du har fem Prime-varer, der bare sælger godt her,

så lige pludselig får du ti dårlige anmeldelser oven i hinanden, og så falder din rating altså på produktet, og så er det ikke længere en Prime-vare.

J: Nej.

M: Og så kan du ikke gøre så meget ved det.

J: Nej. Så der er nogle helt andre krav, hvis du selv sender varen ud til kunderne, for at du kan blive Prime-varer.

Så man kan sige, lad Amazon sende dine varer ud. Det er billigere, det er nemmere, og det er Prime-varer til enhver tid.

Og så er der jo også det her med, at når du …

Altså, der er jo en grund til, at kunderne har det her medlemskab, og de bruger det jo aktivt. De betaler jo penge for at være Prime-medlemmer.

Og det vil sige, at hvis man har to identiske produkter, som kunden kigger på …

Altså, har vi brugt eksempelvis kaffekop før? Det tror jeg, vi har. Det er, fordi der altid er kaffekopper foran os, når vi sidder og snakker.

Men hvis en kunde sidder og kigger på to kaffekopper, nogenlunde identisk pris, nogenlunde identisk design,

og den ene er en Prime-vare, og den anden ikke er en Prime-vare,

så vælger kunden selvfølgelig Prime-varen, fordi de ved, at de får lynhurtig levering. Men også at de får gratis fragt.

Så kunderne kigger efter Prime-varer. Altid, er vores erfaring.

Og så plus at… Det her med algoritmemæssigt. Altså, vi kan bare se, at Amazon foretrækker Prime-varer i algoritmen.

M: Helt sikkert. Og det er jo det her med, at Amazon er også interesseret i, at det her med at have et Prime-medlemskab skal være så attraktivt som overhovedet muligt for kunderne og for deres oplevelse.

Og igen, jeg tror også, jeg har nævnt det før, men vi kan jo især se, når vi kigger på US-platformen, at alle de fordele, du får som Prime-medlemskab derovre, de er jo helt vilde i forhold til.

Altså, du får også her …

Nu nævnte du nogle af de ting først, hvad man kunne.

Men også sådan noget med, at du faktisk kan vælge, hvad dag på ugen du gerne vil have leveret.

Og det er kvit og frit, fordi det bare skal være convenient for forbrugeren.

J: Ja.

M: Så hvis du ved, at du har en uge, hvor jeg er kun hjemme på onsdag.

Så siger du bare, så vil jeg have den leveret onsdag, og så kommer den onsdag.

J: Ja.

M: Uden nogen ekstra charge eller noget, så.

J: Ja, ja.

M: Så det her Prime-medlemskab er noget, som Amazon virkelig, virkelig cater til.

Fordi det skal være så attraktivt at have, og det skal være så belejligt for kunden hele tiden.

Så det er jo også det her med, at Amazon de pusher jo de her Prime-varer på platformene.

Fordi dem, der sidder som købere, de sidder og kigger, okay, hvis jeg havde Prime-medlemskab, så kunne jeg få det og det, og alle de her fordele med.

J: Ja.

M: Og det er også derfor, at de så går ud til dem, som nu sælger på Amazon, og siger, jamen, I skal være med i det her Prime-varer, for I kan jo se alt det, der bliver gjort, hvis du har en Prime-vare.

Jamen, så bliver du vist her, og du bliver vist først på den her side, og du kommer med i den her kategori, og forbrugerne trykker her først, og det kan vi se.

J: Ja.

M: Så det er jo sindssygt vigtigt at være med i.

J: Ja, og det er jo også … Altså nu kan man sige …

Det er jo det her med, der er forskel på USA og så resten af verden, når vi snakker Amazon, fordi jeg tror også, vi kommer til at se det i Europa på et tidspunkt.

Men vi kan jo også se, altså apropos det her, du nævnte med, at der er andre ting, der kan lade sig gøre i USA.

Det er jo også sådan nu, at er du Prime-medlem og betaler – jeg mener, det er 5 dollars ekstra om måneden, i dit Prime-medlemskab –

– så kan du købe de 50 mest solgte, receptpligtige medicinprodukter i USA til en eller anden fuldstændig, vanvittig lav pris.

Så det her med, at der er også nogle andre fordele, der følger med i USA end i resten af verden,

og der er ingen tvivl om, at de er ude på at fylde så meget i det her Prime-medlemskab som overhovedet muligt for at holde på kunden, og det virker jo til at virke.

M: Det må man sige, ja.

J: Men hvis vi kigger på, isoleret til det her Prime-medlemskab og så videre for forbrugernes side, så er det helt åbenlyst, der er noget godt for dem, de får ud af det.

Men hvis vi kigger på det fra en af vores kunders side, for eksempel, hvor at, ud over det er en Prime-vare, så har de de her famøse Prime Days på Amazon.

Og det skal vi lige prøve at snakke lidt ind i, fordi det er voldsomt.

Kan du først lige prøve at sætte lidt numre på, hvad er det egentlig, det her Prime Days er for noget?

M: Jamen, Prime Days er jo sådan, det er jo Amazons største salgsevent, som forløber sig over to dage.

Og så vidt jeg lige husker, så startede det som sådan et initiativ tilbage i 2015, hvor Amazon egentlig har 20-års jubilæum, og man ville lave et eller andet sindssygt salgsevent en dag for kunderne, og så laver man det her Prime Days.

Og Prime Days er jo igen henvendt mod dem, der har Prime-medlemskabet, så det er dem, der får adgang til alle de her rabatter, der nu er.

Men det er simpelthen bare sådan et kæmpe stort salgsevent. Vi kender det fra Black Friday. På Amazon hedder det bare Prime Days.

De gør sig også i Black Friday, men Prime-dag er ligesom deres dag.

J: Så to dage i juli måned hvor der bare er sindssyge tilbud?

M: Lige præcis. Så det er her, hvor der virkelig er nogle penge at spare, hvor man kan se, at forbrugerne de virkelig sidder klar på tasterne.

J: Ja.

M: Du havde nogle numre, Jens. Kan du ikke prøve lige at fortælle lidt om, hvad det var, vi sad og dykkede ned i her, inden vi gik i gang?

J: Jo, altså vi sad for sjov lige og prøvede at se, hvad kunne vi lige finde af data omkring det her ‘Prime Days’.

Og i 2023, der solgte Amazon på de her Prime Days for 12,9 milliarder dollars. Altså på to dage.

Prime-kunder, de købte mere end 375 millioner produkter på de to dage. Altså bare Prime-produkter. Der kan også være det andet, de har købt, men det var bare dét.

Og så de bedst solgte kategorier, det var inden for fashion, beauty og home.

Så det er jo to dage, der er …

Det er fuldstændig vanvittigt, hvad der ryger over disken på sådanne to dage.

Og vi kan jo også se det på vores egne kunder.

Så kan du ikke prøve, Morten, at fortælle, hvad er det, vi oplever, der sker?

Nu tager vi det nok lidt i omvendt rækkefølge.

Men hvad er det, der sker for en virksomhed, når de er på Prime Days, de har deres varer på Prime Days?

Hvad er det, vi ser, at de oplever efterfølgende med deres salg og alt det her?

M: At de får jo typisk udsolgt.

J: [griner]

M: Nej, altså det vi ser, det er jo det her med, at det er jo en Amazon-salgsevent.

Og du snakkede lidt om det her, den famøse Amazon-algoritme, at have Prime-varer tilgængelige.

Og det er også det her med, tapper du ind …

Det vi oplever på vores kunder, det er, at hvis du vælger at deltage i de her salgsevents, som Amazon nu tilbyder, jamen, så sker der også bare noget efterfølgende.

Vi kan jo se, at du kommer til at sælge rigtig, rigtig mange varer på Prime Day, hvis du gør det rigtigt.

Hvis du er villig til at gå med på de tilbud, der er. Du kigger på dine konkurrenter og ser, jamen, hvad gør de?

Vi er nødt til at gøre det samme, fordi det er bare en dag, hvor det hele handler om pris.

Igen, vi kender det fra Black Friday her i Danmark. Altså, det er prisen, der afgør, hvad det er, forbrugerne investerer i.

Især når vi snakker de her store salgsevents. Der kan jo være noget med et produkt, man har gået og luret på længe.

Men det, der sker, det er også, at det, vi kan se efterfølgende …

Nu er Prime Day – den første ligger i juli måned. Typisk, det har den gjort de forrige år, så det kommer den garanteret også til at gøre i år, vil jeg tro.

J: Måske ja.

M: Ja, de vil jo aldrig ud med det før dagene op til.

J: Nej.

M: Men det, vi så ser, det er, at først og fremmest kommer du til at omsætte rigtig, rigtig mange varer i juli.

Og så kommer det her med, så kommer der jo helt sikkert et dyk i dit salg.

Men begynder man så at kigge på månederne, der har været op til Prime Day, og de måneder der så kommer efter Prime Day,

så rammer man ligesom sådan et nyt plateau for, hvor går dit bundniveau, hvis man formår at gøre det her ordentligt.

Fordi det her med, at lige pludselig får du omsat en masse varer, det er jo det, Amazon gerne vil have.

Amazon vil jo gerne se, hvordan dine varer performer, og hvordan de konverterer.

Så formår man at have en god Prime Day, ja, du får et dyk i salget efterfølgende.

Men går du tilbage og kigger på, hvor ligger mit bundniveau efterfølgende, så ligger det altså typisk højere.

Og det er det, vi ser især på virksomheder, som har været i gang noget længere tid på Amazon.

Jamen, så er det virkelig et event som Prime Day her, hvor det er, at du skal løfte dit bundniveau for din omsætning per måned.

J: Ja, så det her, man kan sige sådan helt lavpraktisk – og lidt nørdet – så er det jo sådan, at ligesom på Google, der er det jo organiske placeringer for dine produkter, der afgør, hvor meget du kommer til at sælge.

Og det man jo ser på de virksomheder, som arbejder med Prime Day og gør det godt på Prime Day, det er, at de ligesom, deres produkter, efterfølgende får bedre organiske placeringer.

De får bedre trafik. Der er højere konverteringsrater, fordi Amazons algoritme simpelthen bliver i stand til mere målrettet at finde de rigtige kunder til ens produkter.

Så som du siger, det kan godt ske, du får et naturligt dyk i dagene efter.

Men sammenlignet med perioden før, der vil din omsætning så være på et nyt niveau efterfølgende.

Og det er jo i virkeligheden, nu sagde du Prime Day, men der er jo virkelig flere kampagner i løbet af året, man kan gøre det her ved.

Sådan at man ligesom kan skabe et nyt bundniveau, hver eneste gang man har de her kampagner.

Så udover, altså man må aldrig se det bare som, nå to dage, jeg skal sælge varer billigt.

Ja, det skal du, men det er med til at løfte, altså hele din forretning og kan gøre en kæmpe forskel på det.

M: Ja, og dilemmaet ligger lidt i det, vi kender fra os, det her med Black Friday.

Vi ser jo også nogen, der går imod strømmen og siger, okay, vi holder vores priser.

Og der er selvfølgelig en masse andre gode tanker i det, når man tænker det her med, jamen vi skal ikke bare masseomsætte varer og sådan noget.

Men hvis man gerne vil være med i Amazons game, så er man altså nødt til at lægge de her tanker lidt til side, fordi du kan ikke bare sidde over en Prime Day og så sige, jeg vil gerne holde min pris, og vi er i kvalitet og så videre.

J: Ja.

M: Det er algoritmen altså ligeglad med.

J: Ja, lige præcis.

Hvis nu vi sådan skal prøve at være lidt … Hvis vi går lidt ned i værktøjskassen i forhold til …

Hvordan er det så, man griber sådan en Prime Day her an?

Altså nu sidder vi her – i starten af maj – og optager den her podcast.

Og vi kan jo sige, vi er jo allerede i gang nu med vores kunder.

Kan du ikke prøve at fortælle lidt om, sådan, perioden fra nu og så frem til Prime Day, hvad er det, man skal gøre?

M: Du skal gøre mange ting.

J: Ja.

M: Vi jokede lidt med det før, men der hvor jeg sagde, at typisk vores kunder går tør for lager.

Og det er noget, man skal være opmærksom på allerede nu.

Fordi du kan jo godt forestille dig, hvis alle Amazons fulfillment centre rundt omkring, at de begynder altså nu at modtage varer fra alle dem, der bare gerne vil have flere og flere varer på lager, fordi de skal bare være klar til Prime Day.

J: Ja.

Så det er altså nu, du skal begynde at overveje, okay, hvad er det, jeg skal sende derned?

Og så skal jeg altså bare få det af sted.

Fordi hvis du først begynder at sende varer i juli måned, så har vi altså oplevet mange, der ikke når at få deres varer ind og er klar til at sælge på Prime Day.

J: Ja, så allerede nu, okay, begynd at sende flere varer ned til Amazon, opbygge sit varelager dernede, så man er sikker på, at man har nok.

Det betyder jo også, har du tre-fire måneders lead time, så er løbet kørt, og det er jo derfor, vi sidder med vores kunder typisk tilbage allerede omkring juletid og finder ud af, hvad er det, vi skal gøre, måske også før det, op til Prime Day.

Så varer, tjek, det skal vi sørge for at få ned på lager.

Så er der noget helt lavpraktisk med at få indberettet til Amazon, med hvad er det, man gerne vil med nogle varer.

Kan du ikke lige prøve at fortælle lidt om det?

M: Jo, altså, der kommer jo … Amazon sender jo sådan nogle …

Når du er sælger på Amazon, så er der sådan et – nu vil jeg kalde det for et område – men en menu, du kan gå ind i, der hedder ‘Deals’.

Og det er her, hvor du ligesom ser, jamen, herinde, der kan Amazon gå ind og så tilbyde dig at være med i nogle af de her deals.

Og det kan være indenfor det her Prime window, for eksempel.

Men du bliver altså kun tilbudt at være medlem af de her – eller ikke være medlem, men at kunne deltage i de her deals, hvis det er, at dine varer opfylder nogle bestemte kriterier.

Eller at du opfylder eller kan give en vis rabatprocent.

J: Ja, så man skal give, jeg mener, er det minimum 15% eller 20%, man skal give rabat?

M: Ja, det varierer lidt fra event til event, men typisk 15%, og så er det sådan noget med, at så skal det også altid være 5% billigere, end du har givet før.

Så hvis du lige har kørt 15%, jamen, så er du nødt til at køre 20%.

J: Ja, og så er der noget med, at det skal have x antal reviews, og det skal have en vis rating for, at det kan kvalificere sig.

Så man går ind til Amazon og siger, det her produkt her, det vil jeg gerne anmode om at få lov til at køre på tilbud i jeres officielle Prime Days til juli måned, og det er allerede nu, at man skal levere det ind.

Er det ikke korrekt forstået?

M: Jo, der er åbnet op for Prime window allerede nu, så du kan allerede nu gå ind og tilmelde dig, hvad det er.

Og det er sådan med de her deals, jamen, de koster typisk sådan et adgangs-fee også.

Men det adgangs-fee, de kræver, det er jo småpenge i forhold til, hvad du egentlig får ud af at deltage deri.

Og det kan vi måske også lige nævne hurtigt. Inde i de her deals, jamen, der er sådan tre forskellige ting, man kan få lov til at deltage i.

Der er det, der hedder Best Deal, der er Lightning Deal, og så er der de her top deals, man kan være med på.

Best Deal, Top Deals, meget gerne.

Lightning Deal, lidt sværere, fordi det er Amazon … Det er sådan en, hvor du bliver vist, hvad er det, 12 timer i løbet af et døgn, men det er altså Amazon, der bestemmer, hvornår de her 12 timer, de er.

J: Ja.

M: Så det kan være, mens alle sammen ligger og sover, og så kan man godt regne ud, hvor meget salg får jeg så igennem på det.

J: Ja.

M: Men uden at gå for meget i dybden med det.

Men det er simpelthen de her deals, som du kan få lov til at deltage i, hvis du bliver udvalgt til det.

J: Ja.

M: Hvis du er så uheldig, at du ikke har nogle varer, der kommer med i det her, men du vil sindssygt gerne være med på Prime Day.

Du sælger FBA, dine varer er Prime-tilgængelige, men du er simpelthen bare ikke blevet udvalgt til de her deals.

Så ligger der faktisk også et modul derinde, hvor vi har tidligere berørt emner, som rabatkuponer osv., men der ligger også noget, der hedder Prime Exclusive Deals derinde.

J: Ja.

M: Hvor du simpelthen kan gå ind og lave nogle rabatter, som er kun målrettet til de her Prime-kunder.

Og når du går ind og laver dem, jamen, så er det selvfølgelig bare en almindelig rabat, og så vil du tænke, jamen, så udelukker jeg jo egentlig alle kunder, der ikke har Prime.

Ja, det gør du også, men de her Prime Exclusive Deals, dem ser vi også bare, at de bliver altså også bare pushet på nogle placeringer, som er så meget mere værdifulde, end at skulle tage højde for dem, som ikke har Prime.

J: Ja.

M: Så det er jo helt klart en anbefaling fra vores side, og som vi også bruger på vores kunder, det er det her, jamen, bliver du ikke udvalgt til de her deals –

om det er på Prime Day, eller det er på Kids Week, eller hvad det nu er, vi kigger ind i, Black Friday.

Så gå ind og benytte de her Prime Exclusive Deals.

Fordi de giver altså også bare en helt anden synlighed, end det gør at køre en rabatkupon.

Fordi en rabatkupon midt i en Prime Day …

J: Ja, den forsvinder lidt der.

M: Den forsvinder meget i mængden.

J: Men det her Prime Exclusive, hvor altså det vi jo ser, det er jo, at udover at det er mere målrettet mod dem selvfølgelig.

Så er det det her med, som du siger, det får mere …

Det får bedre placeringer, altså synligheden bliver bare markant mere, og trafikken stiger bare voldsomt.

Så det kan man godt leve med, at de to dage, der rammer det ikke de andre kunder.

Så vi sætter tjek i, vi har varer på lager, vi sætter tjek i, at vi har fået enten tilmeldt os det officielle Prime Days-tilbud, top deals osv.

Og hvis ikke, så får vi i hvert fald mulighed for at lave det her Prime Exclusive-tilbud til kunderne.

Så er der jo i forhold til trafik osv. på Amazon.

Vi kan jo hurtigt bare sige: Stiger klikpriserne til Prime Day og op til Prime Day?

Ja, det gør de. Det vil blive dyrere.

Men kan vi ikke prøve, Morten, at snakke lidt om, hvad gør vi …

Altså vi kan sige 1. juni, er der noget, vi begynder at gøre for vores kunder der i forhold til at sikre, at de er klar til Prime Day i forhold til at skabe salg?

Altså kan vi prøve at snakke lidt om nogle af de geværgreb, vi tager fat i?

M: Jamen, vi satte jo egentlig gang i hele vedligeholdelsesmøllen.

For det er jo sådan – det har vi også snakket om tidligere – det her med, jamen, man skal altid lave nogle løbende SEO.

Vi skal altid lave løbende vedligeholdelse af ads, du snakker om klikpriser.

Er der noget, vi lige skal ind og justere her, i forhold til at vi ved, det her, det bliver dyrt, hvis vi kører videre med den her strategi, vi har, eller skal vi omjustere den?

J: Ja.

M: Så vi skal jo have sat gang i alt det her med at sige, jamen, vi kan begynde at kigge på vores content.

Er det, som vi gerne vil have det? Passer det sæsonmæssigt?

Er der noget her, som vi skal … Vi kan se, måske for andre konkurrenter, de har gjort tidligere omkring Prime Day.

Eller er der et eller andet, vi kan få med?

Så skal vi ind og kigge på billeder, vi skal ind og kigge på A+, og vi skal også ind og kigge på vores brandstore.

J: Ja.

M: Vores brandstore kan komme til at spille en enormt vigtig rolle under en Prime Day, fordi du netop får så meget mere trafik, og folk får …

Altså, de går meget mere ind på din brandstore, fordi hvis de ser et lækkert produkt fra dig, med en masse rabat, jamen, så vil de jo også gerne ind og se, okay, men hvad kan de vi ellers tilbyde her?

J: Så hvis nu, hvis vi lige prøver at holde fast i det her med brandstore.

Så kan jeg … Det kan du lige prøve at fortælle lidt om, og så kan jeg lige fortælle om, hvordan vi sørger for at få noget trafik derind.

Men kan du ikke prøve at sætte et par ord på, i forhold til hvad er det, vi vil anbefale, man gør?

Altså det her med, måske få lavet en landingsside.

Brug det trafik, der er til at skabe noget engagement, followers osv.

Kan du prøve at sætte nogle ord på det, i forhold til brandstoren?

Hvad vil være godt at gøre der?

M: Jeg tænker jo helt klart, at det som jeg i hvert fald vil have fokus på, det er jo den side, du lander på inde på din brandstore.

Det afhænger også lidt af, hvad er det for nogle annoncer, du kører.

Det er jo det her med trafikken, som du lige kommer ind på efterfølgende.

Men lad os tage udgangspunkt i nogen, som klikker på linket ind til din brandstore. De vil ramme en forside.

Og man kan sige, at i en periode, hvor der er høj trafik, folk er på udkig efter de her Prime-varer, så er det dét, vi skal have fokus på vores forside.

Vi skal have de varer, der er i sæson, eller vi skal have de varer, vi ved, at det her, som virkelig driver vores salg, de skal virkelig pushes forrest i den her periode.

J: Ja.

M: Så når kunderne kommer ind, så er det det her, de skal have smidt i hovedet.

Noget lækkert content omkring de her produkter.

Og jeg vil også altid sige, lige meget hvor du er på brandstore, hvilken periode det er, så er de billeder, de rammer derinde, det skal være billeder, der kan købes fra.

J: Ja.

M: Der skal ikke være for lang en rejse, fordi der er så mange andre gode tilbud derude lige i den her periode.

Så når de først er på brandstoren, så er det nærmest bare ét klik og køb.

Det skal man virkelig tænke over.

J: Ja, så i virkeligheden kan man sige, enten så skal du have en forside, der er 100% dedikeret til dine Prime Day-tilbud, eller lave en landingsside, der er 100% dedikeret til dine Prime Day-tilbud.

Det er det, vi har i fokus, fordi det er de varer, vi skal sælge.

Man kan selvfølgelig godt lave opsalg og sådan noget, men det her med at lave en landingsside, der er helt specifik, helt optimeret og fortæller omkring det ene produkt, vi sender kunden ind på, det er i virkeligheden vigtigt til Prime Day.

M: Ja, det vil jeg da synes.

Ja, altså andet vil ikke give mening.

Det vil være åndssvært at lave en brandstore, så du har nogle af de her produkter, som du egentlig ikke kører så meget udsalg på, men du synes egentlig, at de er ret lækre, og de er nye og sådan noget.

Det er jo ikke det, vi skal vise de her to dage.

J: Nej, og hvad kan man sige … Det kan virke … Nu siger du, alt andet ville være dumt at gøre.

Ja, der er bare mange, der ikke gør det.

Så det er derfor: Få det gjort, lav en dedikeret landingsside og have sindssygt meget fokus på de produkter, du vil sælge på Prime-dag.

Og så, Morten, en lille ekstra ting i forhold til det her med at udnytte det trafik, ekstra trafik, der vil komme ind.

Followers, dit hjertebarn, prøv lige at fortælle lidt omkring det. Hvad gør man?

M: Jamen, followers er jo stadig …

Jeg synes det er enormt spændende nu.

Followers er stadigvæk lidt en ting, vi kender fra US, men vi kan også se, at der er rigtig mange europæiske brands, der er begyndt at have fokus på det.

Og followers er altså det her med, at du egentlig får følgere til dit brand.

Så hver gang du kommer ind på en brandstore nu, jamen, så ligger der en lille knap oppe til venstre, som hedder ‘følg’.

Og så begynder du egentlig at følge et brand.

Som EU Prime-medlemskab lige nu får du ikke det vilde ud af det.

Men det der sådan er tanken på sigt, som vi kan se, der bliver rullet ud, det er det her med, at hvis du går ind og følger et brand.

Jamen, så får du egentlig besked på din app, eller på din konto, når du logger ind på Amazon om, at der er kommet et nyt produkt fra det her brand, du følger.

Og så vil du faktisk blive linket direkte ind til det produkt, eller i dit …

Når du bruger appen på iOS, så er der sådan et feed, ligesom vi kender fra Facebook, Instagram.

Der vil faktisk være sådan et feed med de produkter, du følger, men Amazon vil også foreslå nogle relaterede produkter, eller nogle relaterede brands til dem, du nu følger.

Men det betyder simpelthen også, at når du så anvender det her modul, der også hedder Post – altså her hvor du laver de her billeder og tagger produkter osv. –

jamen, så vil du også få det som forbruger derinde i, hvis det er, at du følger det her brand.

J: Ja, så udnyt, at der kommer masser af trafik ind til at skabe noget loyalitet ude ved dine kunder.

Vi så også på sidste Prime Day i USA, eksempler på, at når du har et produkt, og du kører Prime Day-tilbud på det, og du har followers –

– så er det sådan, at når kunden logger ind på sin forside på Amazon på appen, så blev de simpelthen præsenteret for de her Prime Day-tilbud, som du som virksomhed lavede til dem.

Og det skulle du ikke give noget for.

Det fortsætter helt sikkert ikke med at være gratis.

Men det her med, at Amazon faktisk bruger det her aktivt – followers og gør noget – det har kæmpe værdi.

Så det er et tip, som man i den grad skal gøre brug af.

Og så i forhold til det her med annoncering.

Altså det er jo sådan …

Vi laver altid annoncering for vores kunder.

Men vi begynder jo også nu her allerede i juni måned at skrue op for trafikken ind til de produkter, vi vil køre Prime Day for.

I forhold til at kunne …

Både skabe noget salg nu her, men især under Prime Day, fordi man har de her muligheder for at lave retargeting.

Det vil sige, vi bruger egentlig en periode nu her, hvor vi skruer op for budgetterne, op for spend.

For at få mere ud af trafikken på den lange bane, til at vi kan retargeting annoncer mod kunderne på Prime Day, og den vej skabe igennem …

Så vi bruger en periode nu her, hvor vi har skabt en masse awareness, og så forhåbentlig slå til når vi ser på Prime-dag.

M: Ja, og man kan sige … Nu har vi jo egentlig kun haft fokus på den her Prime Day, der ligger i juli måned.

Men det vi så sidste år, det var, der kom også sådan en – jeg tror de kaldte den for Prime Early Access – hvor de lavede en Prime Day-tilsvarende i oktober måned.

J: Ja.

M: Og man kan sige …

Hvis man snakker om at investere og være klar til en salgsperiode, jamen, især når vi kigger for oktober måned – jeg tror ikke, den var helt lige så stor som juli måned.

J: Nej, nej.

M: Men det er stadig en dag, hvor der bliver omsat for rigtig mange varer, og der kan man sige …

Når du står i oktober måned, så står du altså og kigger ind i et Q4, hvor der for alvor skal omsættes nogle varer.

J: Ja.

M: Så her med at skrue op for spend og virkelig lave en investering mod den, der kommer i oktober måned, og bruge den som et springbræt ind i Q4, den er ekstremt vigtig.

J: Ja. Vi har jo set eksempler, og det var ikke en af vores kunder.

Det var en anden stor dansk virksomhed, som vi så sidste år, investerede altså millioner i markedsføring i juni måned.

De var sindssygt dygtige til den del.

Og så da de kom til Prime-dag, så slog de jo alle rekorder. Altså OOONO-trafikalarm, hvor …

Var det 28 millioner, de solgte for på to dage, mener jeg de officielle tal var, de gik ud med.

Og det var jo, fordi de havde lavet et enestående stykke arbejde op til Prime-dag, og satset benhårdt på det.

Det er kæmpe cadeau. Altså det er anbefalelsesværdigt, og man kan også godt gøre det i mindre skala, tænker jeg.

M: Ja. Det kræver alligevel lidt af et budget.

J: Ja, det gør det helt sikkert. Det gør det. Og der skulle du i den grad sørge for at have varer på lager.

Godt.

Jamen, Morten, er der noget, du tænker, vi mangler—? Og ja, der er helt sikkert noget, vi godt kunne nævne, men tænker du ikke, vi har været omkring det meste i forhold til Prime og Prime Day?

M: Jo, det tænker jeg, og så egentlig bare …

Altså afrunding fra min side er det her med at understrege vigtigheden af de her salgsevents, der ligger.

Om det er Prime Day, om det er Black Friday, eller om det er Spring Deals, eller hvad det nu er, Amazon kalder de her store events.

Jamen, forbered jer på dem. Udnyt dem, fordi det er altså på den måde her, man nemmest vækster sin …

Nu snakker jeg bare om bundniveauet for ens salg.

Altså det er den måde, man nemmest kan gøre det på.

J: Ja. Fedt. Jamen, glimrende opfordring. Tak for alle dine input i dag, Morten.

Har du lyst til at høre den her podcast næste gang, vi udkommer, så gå ind på vores hjemmeside og tilmeld dig vores nyhedsbrev, så giver vi dig besked.

Du er også velkommen til at kontakte os derinde, hvis du har nogle emner, du tænker, dem kunne jeg godt tænke mig, I bragte op i jeres podcast.

Så endelig send os en mail på kontakt@wemarket.dk, så kommer vi helt sikkert til at tage de spørgsmål op, som I sender.

Så jeg har bare tilbage at sige tak for i dag, og vi lyttes med næste gang.