I dette afsnit af vores podcastserie har vi atter inviteret Mark Blandebjerg ind i studiet. Mark er Head of Google Ads hos WeMarket og har gennem tiden arbejdet med mange forskellige spændende cases. I afsnittet skal vi snakke om hvorledes du kan opnå større konverteringer på Google Ads og hvordan du på bedste vis kan bære dig ad med dette. Vi graver ned i nogle konkrete cases.
Lyt med og bliv meget klogere. Herudover har vi samlet nogle af de vigtigste guldkorn, som du kan læse herunder:
Makro og mikrokonverteringer
Først og fremmest, så er det vigtigt at skelne mellem makro og mikrokonverteringer. Mikrokonvertering er, som navnet også så fint antyder, små handlinger fra brugerens side, som senere kan føres til en makrokonvertering. Et eksempel på en mikrokonvertering kan fx være, at brugeren læser et blogindlæg på websiden eller tilmelder sig nyhedsbrevet. Der er således tale om mindre handlinger, som kan knytte brugeren tættere på dit brand og i sidste ende kan det resultere i et køb. Med andre ord så er mikrokonverteringer, når brugeren viser en interesse i din virksomhed og dets produkter/ydelser.
Makrokonverteringer er derimod handlinger, som leder hen til et direkte salg. En makrokonvertering er således oftest en fuldført købstransaktion.
Kig ind i brugerrejsen
For at opnå de værdifulde konverteringer, så er det nødvendigt, at du formår at kigge ind i brugerrejsen. Sæt dig ind i kundens sted; hvad gør folk, når de klikker ind på din hjemmeside? Først og fremmest så vil de formentlig kigge nærmere på ydelserne/produkterne og dernæst lidt videre rundt på hjemmesiden – det kunne fx være et blogindlæg eller lign. Hvis de fortsat er interesseret, så vil de højst sandsynligt kigge videre ved priserne eller kontaktinformationerne.
De kunder, som allerede har været inde og kigge på eksempelvis kontaktoplysninger og prisen er allerede langt i brugerrejsen. Her er der altså tale om nogle mikrokonverteringer, som man hurtigt kan omdanne til makrokonverteringer. Det er nogle, som allerede står i overvejelsesprocessen, men ikke er kommet længere. Sæt derfor en side såsom ”kontaktsiden” som målet ved din Google Ads. Således vil du hurtigt opleve at få markant flere seriøse og ægte henvendelser, som kan ende ud i et konkret salg.
Når du har kigget ind i brugerrejsen, så vil du således opleve en bedre kvalitet ved henvendelserne. På den måde kommer der flere konverteringer til, som giver Google meget mere data at arbejde med og i sidste ende kan ramme endnu flere købsklare brugere.
Den konkrete case:
I den konkrete case, som vi berører i afsnittet, er det en kunde, der ønsker flere leads. De sælger nogle store og dyre ydelser, og der er forholdsvis langt mellem konverteringerne, da vi får dem ind i huset som kunde. Kampagnerne på Google Ads får omtrent 6 konverteringer henover 30 dage. Men for at du kan bruge Smart Bidding optimalt, så er det nødvendigt med minimum 15-30 konverteringer henover 30 dage. Først herefter begynder det at fungere optimalt. På denne måde opbygges der noget data, som Google kan arbejde med og derved finde nye potentielle kunder og målgrupper.
Derfor begyndte Mark at kigge ind i føromtalte brugerrejse, som var en lang rejse i denne konkrete case. Herefter begyndte han at spore mikrokonverteringerne, såsom de kunder, som har været inde at kigge på kontaktsiden. Herefter begyndte virksomheden at få markant flere konverteringer. Mikrokonverteringerne blev således forvandlet til makrokonverteringer.
Herefter kan man så bygge videre i brugerrejsen – og fange dem, som blot har været inde og kigge på ydelserne. Her forsøger man at nå de brugere, som endnu ikke er nået så langt på brugerrejsen, men hvor der fortsat er potentiale for et salg.
Fastlæg et godt fundament
Når du bevæger dig ud i Google Ads, så er det først og fremmest utrolig vigtigt, at du fastlægger et godt fundament. Det er noget, som vil gavne dig over tid. Det kan betale sig at investere i at få det sat godt op fra starten.
Husk undervejs, at hjælpe Google med at finde de rigtige kunder. Selvom vi har nævnt flere gange i de tidligere afsnit, at du bør have tillid til Google, så fungerer det allerbedst, hvis du hjælper Google lidt på vej. Google er trods alt bare en maskine og er ikke smartere end det indput, som du giver den. Når Google får flere konverteringer, så begynder Google at finde frem til lighederne mellem brugerne og finde frem til de potentielle kunder.
Lyt med og lær endnu mere!
Ønsker du at blive opdateret med det nyeste nye indenfor marketing? Så få en e-mail, når vi har en ny podcastepsiode klar. Du finder tilmeldingslinket nederst på denne side.
Her finder du også vores tidligere afsnit, hvor du kan dykke ned i alt fra Pricerunner til Facebook annoncering. Thomas Haurum er din vært i hvert afsnit og vil suge viden ud af produktspecialisterne i WeMarket, så du kan blive meget klogere.