Job hos WeMarket Kolding
Er du vores nye Google Ads Specialist?


SCROLL

Erfaren Google Ads Specialist til WeMarket Kolding

Brænder du for at lægge en knivskarp PPC-strategi, der skaber mest mulig værdi for dine kunder? Kribler det i fingrene, når du hører ord som Google Search kampagner, Google Shopping, Google Display og Youtube annoncer? Og navigerer du tilmed knivskarpt på disse platforme?

Så har vi drømmejobbet til dig!

I WeMarket Kolding overstiger vores opgaver snart vores kapacitet, og derfor står vi nu og mangler en passioneret og erfaren Google Ads Specialist, der sammen med resten af teamet er klar til at løfte vores kunders forretninger.

Det er ikke et ultimativt krav, at du 10 års erfaring som PPC-specialist. Men der skal løbe digitalt blod i dine årer, og du skal gerne have et par års erfaring med annoncering på Google. Det absolut vigtigste er dog, at du brænder for dit fag!

Vi drømmer om, at du er nogenlunde selvkørende fra start, men du vil under alle omstændigheder opleve en stejl indlæringskurve, så du kommer helt ind i dine kunders forretning, og du vil ligeledes få løbende uddannelse, så du tilegner dig endnu mere viden. Det kommer nemlig i sidste ende vores kunder til gode.

Tænker du: ”Yes, det er jo lige mig?” Så læs endelig videre.

Vi forestiller os, at du…

  • Har erfaring med Google Ads – Search ads, Shopping og display
  • Er proaktiv, tager ansvar for dine kunder og kan arbejde selvstændigt
  • Kender til attribuering, tracking af annoncer og konverteringer
  • Er tillidsvækkende og en stærk formidler overfor kunderne
  • Er bosat i en overskuelig afstand til Kolding
  • Er ivrig efter en hverdag med digital markedsføring

 

Til gengæld tilbyder vi…

  • En central plads på holdet i en virksomhed med masser af fart på
  • 27 kollegaer fordelt på kontorer i Kolding, Ikast og Holstebro
  • Masser af ansvar og rig mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer

Du kan desuden se frem til at blive en del af en forrygende arbejdsplads, der gør en dyd ud af at kombinere høj faglighed og ekspertise med højt humør og sjove firmaarrangementer. Vi vil have det sjovt, når vi går på arbejde og energi til overs, når vi går hjem. Det er nemlig på den måde, at vi leverer de bedste resultater for vores kunder!

Dine arbejdsopgaver består bl.a. i…

  • At udarbejde en skarp PPC-strategi med fuld fokus på kundens performance
  • Rådgivning til kunder omkring deres Ads på både strategisk og taktisk niveau
  • Udarbejdelse og opsætning af Ads, samt løbende justering
  • Opsætning, fejlfinding og optimering af produktfeeds
  • Overvågning og rapportering til kunder
  • Afdække potentialer, som kan skabe mest mulig værdi for kunden

 

Lyder stillingen spændende? Så lad os fortælle lidt mere om os selv!

WeMarket er et digitalt marketingbureau med hovedkontor i Ikast og kontorer i Holstebro og Kolding. Vi hjælper en bred palet af kunder med deres online markedsføring med ét fokus for øje – Vi SKAL være den mest værdiskabende samarbejdspartner for vores kunder!

Herudover er vores interne mål er klokkeklart: Vi vil være Danmarks bedste arbejdsplads! Det kan lyde lettere utopisk, men det skal ikke afholde os fra at give det forsøget.

Det betyder også, at hos WeMarket er der altid plads til at sludre over en kop kaffe og tage en ispause på en varm sommerdag. Du får ikke flere kunder, end der er tid til at dykke dybt ned i deres forretning, men også til hyggesnakken og de vilde idéer, der måske ikke bliver til noget – for hvad hvis det er lige netop dét, der skal til?

 

Arbejdstid
Fuld tid

Tiltrædelsesdato
Hurtigst muligt

Vi håber, at du er blevet klogere på, hvem vi er, og hvordan du kan bidrage med at gøre WeMarket endnu bedre.
Men nu er det vist på tide, at vi hører lidt mere om dig.

Skynd dig derfor til tasterne og send din ansøgning og CV til Lasse Winther Jørgensen på lw@wemarket.dk

Vi gennemgår ansøgningerne og indkalder løbende til samtale.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!