Skrevet af: Ieva Treiliha
9. november 2017

Hvilken webshop-platform skal man vælge i forhold til SEO?

De fleste webshopejere drømmer om gode placeringer i Googles søgeresultater, så de kan støvsuge alt trafik ind til deres website – og du kan sikkert nikke genkendende til dette drømmescenarie.

Lad os bare være ærlige – det kræver hårdt arbejde at opnå topplaceringer i Googles søgeresultater – især hvis det drejer sig om søgeord, der har mange månedlige søgninger. Det første skridt hen imod topplaceringer i søgeresultaterne er, at du stiller en række fundamentale søgemaskinekrav til dit webshop system.

Har webshop systemet:

• En søgemaskinevenlig webarkitektur?
• SEO venlige URLér?
• Mulighed for unikke title tags?
• Mulighed for unikke META descriptions?
• Mulighed for unikke filnavne?
• Mulighed for unikke ALT tags?
• Mulighed for unikke H-tags?
• En god tekst-editor?
• Mulighed for intern linkstruktur?
• Mulighed for brødkrummesti?
• Redirect-funktion?
• Mulighed for struktureret data?

Det er vigtigt at pointere, at hvis du ønsker topplaceringer i Google søgeresultater, så er det ikke en betingelse, at du vælger et betalt system eller et gratis open source-system. Man kan sagtens investere i et dyrt webshop-system, hvor alt i designskabelonen er opbygget fra bunden uden at opnå gode placeringer. Det kan ligefrem være mere besværligt og tidskrævende at foretage søgemaskineoptimering, da man ikke har mulighed for at redigere eller tilføje indhold, som hvis webshop løsningen er udarbejdet i et CMS system, der er udviklet efter søgemaskinernes anvisninger.

Derfor er den absolut vigtigste betingelse i forbindelse med valget af et webshop-system, at din udbyder kan sige ja til ovenstående krav, så du dermed er sikret et søgemaskinevenligt fundament. Hvis ikke de fundamentale SEO-parametre er opfyldte, så kan du risikere, at Google har svært ved at aflæse dit website. Det kan have en negativ indflydelse for din rangering i Googles organiske søgeresultater, og i værste fald kan det føre til manglende indeksering.

Men hvordan kan det være, at ovenstående krav er så vigtige for valget af et webshop-system? Det får du svar på nedenfor.

Hvad er en søgemaskinevenlig webarkitektur?

I forbindelse med søgemaskineoptimering er det vigtigt, at webshop-systemet har en webarkitektur, der er let at afkode for søgemaskinerne. Her er dybden, eller rettere hierarkiet, et vigtigt parameter. jo fladere struktur et website har, desto færre kliks har man ned til dybereliggende kategorier, og dette registrerer Google, da landingssider, der er langt fra forsiden, har mindre prioritet end landingssider, der er tæt på forsiden.

Samtidig er det vigtigt, at alle URLér på websitet er unikke, så Google dermed bedre kan adskille de forskellige landingssider fra hinanden.

Eksempel:

En webshop, der forhandler t-shirts til både børn, voksne, drenge, piger, kvinder og mænd, kan have fuldstændig identiske URLér, da alle landingssider omhandler ”t-shirts”, men her er det vigtigt, at webarkitekturen er struktureret således, at de differentierer sig fra hinanden (og er målrettet til de specifikke søgninger.

 

www.webshop.dk/t-shirt (til piger)
www.webshop.dk/t-shirt1 (til drenge)
www.webshop.dk/t-shirt2 (til kvinder)
www.webshop.dk/t-shirt3 (til mænd)
www.webshop.dk/boern/piger/t-shirt
www.webshop.dk/boern/drenge/t-shirt
www.webshop.dk/kvindetoej/t-shirt
www.webshop.dk/herretoej/t-shirt

Hvad er SEO-venlige URLér?

SEO-venlige URLér er et vigtigt parameter for, at dine landingssider kan komme til at have en høj rangering i de organiske søgeresultater. Derfor skal du i dit webshop-system selv kunne definere, hvad URLérne skal hedde, så de ikke autogenereres, som f.eks.; www.website.dk/default-1874

Hvad er title tags?

Når du foretager en søgning i Googles organiske søgeresultater, får du vist en lang række resultater. Disse resultater kaldes for SERP (Search Engine Results Page).

SERP består af tre SEO-parametre:

Dit title tag i toppen

Din URL i midten:
Din META-beskrivelse i bunden:
I dit webshop-system skal du have mulighed for at kunne indsætte unikke title tags. Title tags er nemlig en direkte rangeringsfaktor i Google algoritme, og derfor er det vigtigt, at title tagget ikke bliver autogenereret, men at du har mulighed for selv at udarbejde et unikt title tag, der er målrettet din målgruppe.

Hvad er META beskrivelse?

META-beskrivelsen er de sorte linjer, der ses i bunden af SERP resultaterne. META-beskrivelsen er et meget vigtigt parameter for at få dine potentielle besøgende til at klikke på netop dit resultat frem for dine konkurrenters. Derfor er det væsentligt, at du selv kan definere din META-beskrivelse, og at den ikke bliver autogenereret.

Hvad er unikke filnavne?

Det absolut vigtigste indhold, du kan levere, for at Google har noget at koble til brugerens søgning, er tekst, tekst og atter tekst. Men filer som f.eks. et billede kan være med til at styrke html-koden på landingssiden, som gerne skal rangere højt i søgeresultaterne. Derfor er det vigtigt, at dit webshop-system har mulighed for at omdøbe billedfiler, PDF-filer m.m.

Hvad er unikke ALT-tags?

ALT-tag er teksten, der vises, når man bevæger musen hen over et billede, men ALT tagget er vigtigst af alt med til at give Google en bedre forståelse af, hvad det pågældende billede omhandler – derfor skal du kunne udfylde dette felt i webshop-systemet.

Hvad er unikke H-tags?

Når man skal udarbejde content på sine landingssider, er det vigtigt, at man sørger for at indsætte overskrifter. Du kender det sikkert allerede fra Microsoft Word, hvor man har mulighed for at indsætte ”overskrift 1”, ”overskrift 2” osv. Det samme skal gøre sig gældende i dit webshop-system. Du skal have mulighed for at kunne indsætte unikke H-tags overskrifter.

Hvad er en god tekst-editor?

Et godt webshop-system har naturligvis en god tekst-editor. Det vil sige, at det er nemt at udarbejde indhold og inddele indholdet i læsevenlige afsnit til gavn for både de besøgende, men også for søgemaskinerne.

Samtidig skal du have mulighed for at kunne indsætte links i din tekst, markere tekst med kursiv, fed og understregning, indsætte billeder i din tekst osv.

Hvad er intern linkstruktur?

Dit webshop-system skal have mulighed for let at kunne oprette interne links, brødkrummesti, alt sammen med henblik på at kunne opbygge en intern linkstruktur, der gør det nemmere for de besøgende at navigere rundt på websitet. Men samtidig er det også vigtigt set fra et søgemaskineperspektiv. Interne links udgør det samme for søgemaskiner, som vejskilte er for os i trafikken. Derfor er det vigtigt, at du kan linke til dit indhold, så de besøgende og søgemaskiner kan finde det.

Hvad er en brødkrummesti?

Hvis du driver et større webshop-system, hvor der ligger flere underliggende kategorier, så er det vigtigt, at du har mulighed for at oprette en brødkrummesti, som ses nedenfor:

En brødkrummesti har flere SEO-fordele, men den primære er, at den linker og fortæller søgemaskiner og brugere, hvor de befinder sig på websitet og med links til alle de overliggende sider. Dette er også en styrke for mobile brugere.

Hvad er redirect funktion?

Hvis du tidligere har haft et webshop-system, så ved du allerede hvor vigtigt det er med denne funktion. Du skal naturligvis kunne redirecte slettede sider. Der kan være mange årsager til, hvorfor man skal foretage et redirect.

  • Du har varer/ydelser, der er udgået
  • Du har varer/ydelser, der ikke længere skal være i sortimentet
  • Du har varer/ydelser, som substituerer et andet

Uanset årsagen skal du selv være herre over dine redirects, så der ikke kan opstå blindgyder i dit webshop-system. Dette registrerer Google som værende en negativ oplevelse, og set ud fra et brugerperspektiv giver det også en negativ oplevelse at lande på en slettet / fejlside.

Hvad er struktureret data?

Med struktureret data har du mulighed for at vise relevante informationer direkte i søgeresultaterne, og dette kan have en betydelig indflydelse på klikraten.

Derfor skal du vælge et webshop-system, der har mulighed for at tilføje struktureret data og dermed fremvise følgende direkte i de organiske søgeresultater;

  • Produktdata
  • Navigationssti/brødkrummesti
  • Beskrivelse
  • Pris
  • Anmeldelse

Du kan læse mere omkring struktureret data her.

Læs mere om, hvordan WeMarket kan hjælpe dig med SEO eller om vores VækstPartner aftaler.