Tilbage
E-commerce

Hvad koster Facebook annoncering?

Få indsigt i, hvad Facebook-annoncering koster, og lær, hvordan du kan optimere dit budget for at få mest muligt ud af dine annoncer.

21 jan 20253 min. læsetidJannick TroelsenJannick Troelsen

Et af de oftest stillede spørgsmål, som vi får, er, hvor meget det koster at annoncere på Meta (tidl. Facebook). Hver gang vi skal svare på spørgsmålet, er det næsten som at opfinde den dybe tallerken på ny, for der er et utal af variabler, som er med til at bestemme, hvad det koster for dig at annoncere på Meta (tidl. Facebook). Det kan være alt fra din branche til dit mål med annoncering. Er du interesseret i at sælge produkter? Få flere følgere på din Meta (tidl. Facebook) -side eller nyhedsbrev? Vil du brande dig selv? Vil du bruge billeder eller video?

Det man kan sige omkring Meta (tidl. Facebook) annoncering er, at det ikke koster dig mere end det, du har råd til at spendere, og du får visninger for de penge, som du bruger. Så har du 200 kr. i måneden i dit budget til at bruge på Meta (tidl. Facebook), så er det tallet, som du burde bruge i den første måned. Herefter skal du så evaluere, om det er pengene værd – det kan være rigtigt svært. Dette blogindlæg vil hjælpe dig igennem alle de udfordringer og problemstillinger, som du skal tænke over, når du skal have besvaret ‘hvad koster Meta (tidl. Facebook) annoncering?’

Det er vigtigt at slå fast fra starten: Det koster ikke noget at oprette hverken Meta (tidl. Facebook) -side, annoncekonto eller App på Meta (tidl. Facebook) – det er først, når du bruger en af Meta (tidl. Facebook) annonceværktøjer og sender en annonce til godkendelse hos Meta (tidl. Facebook), at det vil koste dig penge.

Derfor er det vigtigt at kende forskellen mellem de 3 forskellige annonceværktøjer – som Meta (tidl. Facebook) stiller til rådighed for dig – først og fremmest…

Boost og Ads Manager – hvad er hvad?

Det kan være forvirrende at snakke med folk, som har annonceret i længere tid på Meta (tidl. Facebook) – for de kan bruge alle de tre ovenstående navne til at beskrive, hvordan de arbejder med Meta (tidl. Facebook) annoncer. Derfor får du nu her en lille guide til at kende forskellen – og hvad styrkerne og svaghederne er ved de forskellige måder at annoncere på.

Det er delt op i to forskellige niveauer, hvor hvert niveau bliver en smule sværere at arbejde med – men giver på samme tid også lidt flere muligheder. Det er dog vigtigt at nævne, at begge muligheder for annoncering ender det samme sted og ser ens ud for modtageren, som ikke ville kunne se forskel – det er alle tingene, der ligger bagved (primært målgruppe), som er forskellen. Det er her, du kan optimere, hvordan du bruger dine penge.

Niveau 1: Boost opslag
Niveau 2: Annonceadministrator / Ads Manager

Hvad er ‘Boost opslag’?

Boosted opslag er den ‘nemme’ måde at annoncere på Meta (tidl. Facebook)- men også den, hvor man kan smide flest penge væk, hvis man ikke tænker sig om. Her er mulighederne nemlig meget begrænset i din målsætning; og hvis man ikke bruger Meta (tidl. Facebook) målretningsmuligheder ordentligt, så kan man ende med at bruge sine penge uhensigtsmæssigt. Herunder er der vist, hvor du kan booste et opslag fra din Meta (tidl. Facebook) side (hvis du har en annoncekonto tilkoblet).

Hvad er Meta Ads Manager / Annonceadministrator?

Ads Manager (på dansk Annonceadministrator) er den anden måde at lave Meta (tidl. Facebook) annoncering på. Her får du alle mulighederne åbnet op for dig. Her er der ingen begrænsninger på, hvad du kan med målgrupperne.

Du får stadig en intuitiv setup til oprettelsen af dine annoncer, og selvom systemet kan virke uoverskueligt til at starte med, så vil du hurtigt opdage at de mange features og opsætningsmuligheder kun er til for at gavne dine annoncers performance.

Herinde vil du også kunne finde den mest overskuelige brugerflade til at følge op på data fra de kampagner, du har kørende og tidligere har kørt. Det er vigtigt at pointere, at alt data fra både boostede opslag og annonceadministratoren også ender inde i denne oversigt over alle dine annoncer. De er i sidste ende det samme produkt, men oprettelsen af dem er anderledes.

Hvilket Facebook-værktøj giver så den bedste pris?

Jeg vil klart anbefale folk, som ikke sidder med Meta (tidl. Facebook) -annoncering til dagligt, at bruge annonceadministratoren, da den giver de bedste muligheder og løbende giver dig anbefalinger til, hvordan du bruger dine penge mest effektivt.

Hvordan udregner Facebook prisen?

I den opsætning af annoncer får du muligheden for at sætte et “bud” på hvad du vil betale- men hvad betyder det bud helt præcist? Her er en masse variabler, som spiller ind, men det vigtigste at forstå er, at Meta (tidl. Facebook) laver en online auktion, hvor dit bud og din annonces relevans overfor modtageren bliver taget i betragtning.

Et meget simplificeret bud på hvordan en auktion kunne se ud:

  • Annoncør #1 byder: 2 kr.
  • Annoncør #2 byder: 3 kr.
  • Annoncør #3 byder: 5 kr.

Det ville betyde, at annoncør #3 ville få en visning af sin annonce, hvis vi udelukkende kigger på pris. Men hvordan vil annoncør #1 eller #2 så nogensinde få vist sin annonce? Det vil han kunne, fordi han ville kunne lave en mere relevant annonce end annoncør #3 – og det er her målretningen, samt tekst og grafik, bliver vigtig. Hvis vi tager eksemplet videre, udelukkende på målgruppe for at gøre eksemplet let forståeligt – alle annoncører prøver at ramme den samme målgruppe, mænd mellem 30 og 40:

  • Annoncør #1 prøver at sælge barberblade – rigtigt mange i målgruppen ville evt. skulle bruge dette. Relevansen er høj.
  • Annoncør #2 prøver at sælge knallerter – aldersgruppen rammer muligvis lidt ved siden af. Relevansen er relativ lav.
  • Annoncør #3 prøver at sælge tanga-trusser – aldersgruppen og kønnet er (muligvis) helt forkert. Relevansen er helt ved siden af.

I dette tilfælde ville annoncør #1 højst sandsynligt få vist sin annonce, da hans annonce er mest relevant og Meta (tidl. Facebook) er interesseret i, at det som de besøgende ser, er relevant for dem.

Forestil dig, at der bliver foretaget små auktioner, som ovenstående eksempel, mange milliarder gange om dagen på tværs af hele Meta (tidl. Facebook) – og på baggrund af alt den data, prøver Meta (tidl. Facebook) at optimere indholdet til brugerne – og dermed også dine annoncekroner. Med det in mente kan jeg varmt anbefale, for langt de fleste annoncører, at når de skal vælge et bud, at de så lader Meta (tidl. Facebook) selv optimere det bedste bud. De er meget klogere på data end både du og jeg – og det vil oftest være her, du ser de bedste resultater i forhold til de penge du smider hos Meta (tidl. Facebook). Kun efter megen erfaring vil jeg råde dig til at begynde at sætte dine egne bud.

Så… Med alt det sagt – til det vigtigste punkt i blogindlægget:

Hvad er prisen for Facebook annoncer?

Et månedligt budget kan være utroligt svært at slå fast – selv for os, som sidder med rigtigt mange kunder på daglig basis, hvor vi varertager deres Meta (tidl. Facebook) annoncering. Det afhænger rigtigt meget af din branche, hvem du taler til og hvordan du gør det. På baggrund af ovenstående har vi dog et meget bedre udgangspunkt for det vigtige: Uanset hvor mange penge du bruger, så er det vigtigste at du får udnyttet dem bedst muligt.

Der er desværre ikke en gylden formular for, hvad du skal bruge på Meta (tidl. Facebook), men…

Prøv dig frem. Brug 500 kr. den første måned, hvor du annoncere på Meta (tidl. Facebook). Find ud af hvor meget du har fået ud af de annoncekroner, som du har brugt.

Vi har hos WeMarket brugt meget små beløb og meget store beløb – og det vigtigste at holde for øje er ikke antallet af kroner der bliver brugt, men det er om det kan betale sig i sidste ende.

Hvis du er interesseret i at læse mere omkring Meta (tidl. Facebook) markedsføring, så kan du læse lidt mere herunder – Jeg vil anbefale at starte fra toppen, da grafikken kan have en stor inflydelse på prisen af Meta (tidl. Facebook) annoncering:

Vil du se, hvad dine konkurrenter og din branche gør bedst?

Hos WeMarket tilbyder vi virksomheder en benchmarkrapport, som sammenligner deres marketingindsats med de vigtigste konkurrenter. Du bestemmer selv, hvem vi skal sammenligne med.

Vi har specialiseret os i at afsætte fysiske varer online og vækste webshops – og det kan du nu få glæde af, selvom du ikke er kunde i forvejen.

Det koster ingenting.

  • 1.

    Konkurrentscreening

  • 2.

    Branchepotentiale

  • 3.

    Anbefalinger