Skrevet af: Jannick Troelsen
18. februar 2017

Guide: Sådan opretter du multi product ads på Facebook

I dette blogindlæg, vil jeg introducere hvad “Multi Product Ads” er og hvad du kan bruge dem til i din Facebook markedsføring – og der vil også være en omfattende guide omkring, hvordan du opretter denne slags annoncer.

Multi product ads er en helt ny annonceform, som lige er blevet rullet ud til alle Facebook-annoncører, og er lige pt. stadig kun tilgængelig via. Facebooks Power Editor. Denne nye annoceform er lavet, så man kan have flere produkter i den samme annonce, så hvert produkt også har deres eget direkte link til fx. en webshop eller hvis man har forskellige ydelser/service.

Lad os hoppe direkte ind i det, og prøve at lave en annonce. Som sagt før, er Multi Product Ads desværre kun tilgængeligt via. Power Editor  indtil videre (feb., 2015), så det er her vi starter.

Lad os komme til sagen: Sådan gør du

Når du er inde i Power Editor så skal du første lave en kampagne, som du kan bruge til dine Multi Product Ads. Det gør du ved at trykke på plusset, som pilen peger på herunder.

multi product ads creation

Næste skridt er så at få navngivet kampagnen og få den sat op, så den er optimeret til website konverteringer, i dette tilfælde – og oftest vil være, da denne annoncetype er meget fokuseret på salg af produkter eller ydelser. Se billedet herunder:

create-campaign-2

 

Derefter skal du have lavet dit ad set, som du kan gøre ved at gå videre til Ad Sets i top-menuen, som vist på billedet herunder, og derefter så trykke på plusset, ligesom da du lavede en ny kampagne.

Ad-sets

 

Derefter opretter du et ad set i din eksisterende kampagne og navngiver det, som du gerne vil have det til at hedde – og hvad der er relevant, for at du kan finde rundt i det. Jeg har blot givet det et generisk navn:

Ad-sets-2

 

Budgetter og målgrupper

Nu skal du vælge budget og målgruppe. Disse to ting, er noget som varierer meget fra branche til branche, og – ikke i dette blogindlæg – kan jeg give tips til målretning og budget, da det ville kræve sit helt eget.

Jeg har sat budgettet til 10 kr. pr. dag og at den bare skal begynde fra dags dato. Dette budget ville jeg ikke komme ret langt med, men det er blot til at vise det her frem.

I målgruppen har jeg valgt at bruge et look-alike-audience (Facebook funktion), som jeg har lavet ud fra tidligere data, på vores målgruppe – og derefter valgt at målrette til mænd og kvinder mellem 25 og 50. Både budget og målretning i disse tilfælde er ikke specielt godt sat op og endeligt ikke tag nogle idéer fra mig på dette område, i dette eksempel.

ad sets indstillinger multi product ads
Og nu til det vi har ventet på:

Multi Product Ads

Nu skal vi videre til genereringen af en Multi Product Ad. Vi går videre ligesom før, da vi skiftede til ad sets – men nu skal vi ned på det sidste niveau: “ads”

ad sets videre multi product ads

 

 

Start med at lave en annonce, ved at trykke på plusset og navngiv den, ligesom det passer dig. Jeg har igen bare givet den et generisk navn, som ses herunder. HUSK at bruge den eksisterende kampagne og ad set, som du lige har lavet til formålet.

multi product ads creation

 

Nu skal vi have sat den op til at køre fra den side, som du administrerer og derefter være sikker på, at det er en multi product ad, som vi laver. Bemærk pilene herunder:

ad creation 2 multi product ads

 

Nu er vi klar til at begynde på at lave vores Multi Product Ads. Alle informationer i billedet herunder skal udfyldes, så de passer med det, som du gerne vil have dem til. Den boks hvor der står “Text” henover, er boks hvori der står en overordnet tekst, som skal passe til alle de annoncer, som du har sat i din multi product ads.

  • Destination URL: Der hvor dine kunder bliver sendt hen, når de trykker på en af billederne i din multi product ad.
  • Headline: Dét, som kommer til at stå i fed lige under dit billede.
  • Description (optional): Det er den lille tekst, som kommer til at stå nederst under hvert billede.
  • Image: Indsæt det billede du vil have, som bliver vist.

OBS! Facebook udfylder selv nogle af de her informationer, når du sætter dit link ind. Sørg selv for at udfylde de korrekte informationer, da Facebook blot vil trække meta-data ind. Medmindre koden på din webshop er utrolig godt lavet, så vil du næsten altid kunne skrive en bedre tekst selv.

Du skal så udfylde for alle 3 billeder/links. Dette gør du ved at vælge dem, der hvor der i toppen står 1, 2 og 3. Det er vist med en pil herunder.

ad-creation-3

 

Jeg har i bedste TV-kok stil snydt lidt foran og har udfyldt det hele på én gang, og har nu en annonce, der vil se sådan her ud:

ad-creation-4

I enden af din multi product ads, vil der automatisk blive tilføjet et link mere, som du ikke har ret meget kontrol over, udover hvor det skal linke hen. Facebook vil automatisk trække profilbilledet fra din page og bruge det. Du kan dog ændre på linket, og hvor det sender folk hen. Dette kan du ændre på samme sted, lidt længere ned.

See more URL: Dette er linket, som du gerne vil have at folk skal gå til.

See more display URL: Dette er det link, som rent faktisk bliver vist til folk der ser din annonce.

Derefter skal kan du med stor fordel indsætte en konverterings pixel. En som du har lavet før, eller lave en helt ny. Hvis du ikke ved hvordan man sætter det op, så kan du læse lidt mere om det her

ad-creation-5
Tillykke! Du er nu færdig med opsætningen af din Multi Product Ads!

Men så kommer det dyre spørgsmål…

Hvordan bruger jeg Multi Product Ads med størst effekt?

Det helt oplagte svar er: webshops. Det har længe været et problem for webshops at showcase flere forskellige varer på én gang. Som annoncør på en webshop, har man ofte set sig selv nødsaget til at linke til en hel kategori af gangen. Nu kan du med stor gavn sende kunden direkte ned på en underside, som er relevant for dem – hvis du altså har lavet din målretning korrekt. På sigt vil dette også kunne laves med et produkt-feed. Lidt som det kendes fra et bredt spektrum af websites og affiliate netværk. Det er dog stadig under udvikling, men bliver snart tilføjet til Power Editor.

Et andet godt eksempel ville være et service bureau, som fx WeMarket. Vi ville kunne lave en grafik til vores ydelser og, igennem multi product ads, markedsfører dem. Vi ville kunne lave et billede til AdWords, Facebook og YouTube annoncering og sende vores potentielle kunder direkte ned på det rigtige link, som de skulle bruge, for at finde ud af hvad vi kan gøre for dem.

Det kunne også være relevant for et køkkenfirma, der har 3 forskellige “før-køb-ydelser”. De kunne bruge de 3 links til Online/Katalog bestilling, 3d tegninger og/eller book et uforpligtende møde.

Mulighederne er mange, og det er kun fantasien, der sætter grænser for hvad man kan gøre.

Nice-to-know – fremtiden for multi product ads:

  • Du vil kunne tilgå denne funktion fra andet end bare Power Editor
  • Du vil kunne tilføje mere end blot 3 produkter. Allerede nu, kan du via API sætte et højere tal.
  • Du vil kunne tilføje et produktfeed til din konto, og derigennem dynamisk generere annoncer.  Lidt ligesom PLA på Google AdWords.

Jannick er Partner i WeMarket og står for mange af de administrative ting og sørger for at kunderne får hvad de betaler for. Derudover, så har Jannick en meget bred-funderet viden indenfor digital markedsføring, men arbejder primært med de sociale medier.