Job hos WeMarket Holstebro
Er du vores nye VækstPartner i Holstebro?


SCROLL

WeMarket Holstebro søger digital marketingekspert

Ryger dine mundvige helt op til øreflipperne, når du arbejder med digital markedsføring? Kribler det i dine fingre for at skabe mest mulig værdi hos dine kunder? Og er du en glad og udadvendt person, der ser løsninger frem for problemer og kan vejlede kunderne i den helt rigtige digitale strategi? Så er det måske lige dig, vi leder efter hos WeMarket Holstebro.

Vi søger netop nu en digital marketingekspert til vores kontor i Holstebro – det vi kalder en VækstPartner.

Vi er et digitalt marketing bureau i Holstebro, der hjælper en bred palet af kunder med deres online markedsføring. Som VækstPartner hos WemarketHolstebro bliver du kundernes eksterne marketingchef og single point of contact, hvor du med din faglighed identificerer vækstpotentialer og lægger digitale strategier, der skaber mulig værdi for den enkelte kunde. Vores VækstPartner-koncept er en stor succes blandt kunderne, og derfor har vi nu brug for endnu en skarp markedsføringsekspert med tykt digitalt blod i årerne. En person, som har en bred funderet viden om online markedsføring, og som formår at holde det kølige overblik.

Quote

Navn

Virkomshed

Er det dig? Så kan du ikke alene glæde dig til en syndflod af spændende og varierede opgaver. Du kan også se frem til at blive en del af en forrygende arbejdsplads, der gør en dyd ud af at kombinere høj faglighed og ekspertise med højt humør. Vi vil have det sjovt, når vi går på arbejde. Det er nemlig på den måde, at vi leverer de bedste resultater for vores kunder!

Som Vækstpartner hos WeMarket kommer du til at cirkulere mellem din faste plads på kontoret, besøg hos kunderne og eventuelt en netværksgruppe. Det er nemlig dig, der skal sikre, at det er trygt og nemt at være kunde hos WeMarket.

Vi forestiller os, at du

  • ELSKER digital markedsføring!
  • Har solidt kendskab til SEO, Google Ads, Facebook Ads, Mailchimp og andre digitale trends og ydelser
  • Har erfaring med analyseværktøjer som fx Google Analytics og Facebook Analytics
  • Er stærk analytisk og strategisk tænkende og kan omforme dine tanker til konkrete og værdiskabende tiltag hos vores kunder
  • Er tillidsvækkende og god til at kommunikere
  • Er bosat i en overskuelig afstand til Holstebro
  • Har kørekort og evt. egen bil

 

Til gengæld tilbyder vi

  • En central plads på holdet i en virksomhed med masser af fart på
  • Fokus på vores medarbejderes velvære i arbejdstiden med f.eks. daglig yoga og træning
  • Kanon frokostordning fra kantinen i Nupark
  • 5 søde kollegaer der hamrer bag tasterne i Holstebro
  • 18 søde kollegaer der hamrer bag tasterne i Ikast
  • Masser af ansvar og rig mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer

 

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.

  • At tage helikopterperspektivet på hele kundens marketingindsats
  • Analyser af kunders performance, fx vha. Analytics og vores eget Board
  • Lægge en strategi i samarbejde med både kunder og specialister
  • Opfølgende møder, opkald, workshops osv. for kunder
  • Salgsaktiviteter

… og mange andre opgaver – det vigtigste er, at du behandler kundens forretning, som var det din egen og altid sikrer, at WeMarket skaber mest muligt værdi for kunderne.

Lyder stillingen spændende? Så lad os fortælle lidt mere om os selv!
WeMarket er et digitalt marketingbureau med kontoret i Ikast, Holstebro og Kolding, der hjælper en bred palet af kunder med deres online markedsføring med ét fokus for øje – Vi SKAL være den mest værdiskabende samarbejdspartner for vores kunder, og det er her, du kommer ind i billedet.

Herudover er vores interne mål er klokkeklart: Vi vil være Danmarks bedste arbejdsplads! Det kan lyde lettere utopisk, men det skal ikke afholde os fra at give det forsøget. Vi vil have det sjovt, når vi går på arbejde og energi til overs, når vi går hjem.

Det betyder også, at hos WeMarket er der plads til at sludre ved kaffemaskinen og tage en ispause på en varm sommerdag. Der er tid til at dykke dybt ned i kundernes forretning, men også til hyggesnakken og de vilde idéer, der måske ikke bliver til noget – for hvad hvis det er lige netop dét, der skal til?

Som VækstPartner hos WeMarket kommer du til at cirkulere mellem din faste plads på kontoret og besøg hos kunderne. Det er nemlig dig, der skal sikre, at det er trygt og nemt at være kunde hos WeMarket – og det mener vi bedst sikres, ved tætte samarbejder og hyppig kontakt.

Arbejdstid
Fuld tid.

Arbejdssted
Holstebro, Nupark

Tiltrædelsesdato
Hurtigst muligt

Vi håber, at du er blevet klogere på, hvem vi er, og hvordan du kan bidrage med at gøre WeMarket endnu bedre.
Men nu er det vist på tide, at vi hører lidt mere om dig.

Skynd dig derfor til tasterne og send din ansøgning og CV til Natascha Rønde på nr@wemarket.dk.

Vi gennemgår ansøgningerne og indkalder løbende til samtale.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

VækstPartnere i møde

VækstPartnermøde!
Her kan du sparre med kollegaer, få hjælp til udfordringer og fortælle om nye spændende tiltag på dine kunder

Sommerfest for hele koncernen
– men vi er nu ret glade for det sociale, så WeMarket holder også selv en masse arrangementer

Anders uddanner

Uddannelse for kunder
Som VækstPartner kan du også holde oplæg for vores kunder, så de er klædt på til at kunne varetage nogle af opgaverne

Almind sø stafet

Almindsø Stafet
Selvom vi holder af en god fest, kan vi også godt få lidt mere aktive arrangementer ind

Send din ansøgning til nr@wemarket.dk – Holstebro