Skrevet af: Anders Jessen
7. juni 2018

Google lancerer bedre muligheder for splittest

Google Optimize + Google AdWords = ❤️

Google har netop lanceret en integration mellem deres splittest-platform Optimize og deres annonceringsværktøj AdWords.

Dermed er der mulighed for, at få endnu mere ud af sine AdWords-kroner, da optimering igennem AdWords nu strækker sig helt ud til landingssiden med den nye integration.

Den nye integration mellem Google Optimize og Google AdWords, giver helt nye muligheder for at splitteste din betalte trafik.

Det åbner nu op for en lettere måde at teste og optimere landingssider tilpasset den enkelte kampagne eller søgeord.

Sådan fungerer det

Du starter med at linke din AdWords-konto sammen med Google Optimize direkte i AdWords. Hvis du har en managerkonto med flere AdWords-konti, kan du gøre det på manager niveau.

Når integrationen mellem AdWords og Optimize er opsat, opretter du et eksperiment i Google Optimize, hvor du udvælger hvilke parametre, du gerne vil køre test på:

  • A/B splittestning hvor det er hele landingssider du tester
  • Multivariant tests hvor det er enkelte elementer eller sektioner af en landingsside du tester
  • Redirects tests der typisk bliver brugt til at teste et komplet redesign af en hjemmeside

Så udvælger du dit target i AdWords. Du kan vælge alt lige fra en hel konto, en eller flere kampagner, annoncegrupper eller søgeord.
Du kan tilmeld også vælge enkelte søgeord, som er aktive i flere kampagner.

Nu kan du begynde at splitteste med din trafik fra AdWords. Eksperimenter med virkemidler på din hjemmeside.

Du kan opsætte en A/B test på 2 landingssider.
50% af trafikken får den ene landingsside, mens de sidste 50% får den anden.
Vær opmærksom på forskellen af indhold og budskab på de to landingssider, og hav et klart mål med dit forsøg.

Spotify så en stigning på 24%

Et ekspemel er Spotify. De kørte et eksperiment i tyskland hvor lydbøger bliver brugt i langt højere grad end musik igennem deres app.

Ved at splitteste en landingsside fokuseret med lydbøger mod deres almindelige landingsside, så de en stigning på 24% i antallet af konverteringer igennem deres AdWords annoncer på lydbøger.

 

Hvad fungerer bedst i din målgruppe – pris, convenience, urgency eller noget helt fjerde? Læs mere her.

Du har sikkert en fornemmelse, men kan du være helt sikker uden at køre en test?

Anders er markedsføringsøkonom og har oveni en Professionsbachelor i Design & Business. Hans speciale er branding og marketing management, og med erfaring fra digitale og traditionelle medier set fra en kommerciel vinkel, er han den perfekte VækstPartner hos WeMarket.