Skrevet af: Jannick Troelsen
15. juli 2016

Største opdateringer fra Facebook – juli 2016

Facebook bliver konstant opdateret – og 2016 er ingen undtagelse!

Selvom man sidder med Facebook på fuld tid, så laver de så mange opdateringer løbende, at det ofte kan være svært at følge med – specielt hvis man ikke ved, hvor man skal lede. Derfor har vi lavet denne liste over de største opdateringer, som Facebook har lavet for nyligt eller har i planerne indenfor meget kort tid.

Facebook 20% regel er væk, men…

Til stor begejstring for rigtigt mange annoncører kloden rundt, så har Facebook valgt at fjerne deres restriktion på billeder. Før i tiden ville ens billedannoncer blive afvist, hvis billedet på annoncen havde mere end 20% tekst – og det var ikke bare overordnet set, men det grid-baserede system, som de fleste annoncører og/eller grafikere har gjort sig bekendtskab med.

Den gamle regel gør sig dog stadig gældende – Facebook ser helst at du holder din tekst på dine billeder under 20%, ellers straffer de dig med en lavere reach. Dine annoncer bliver nu rangeret i 4 forskellige stadier:

  • OK – Hvis man stadig overholder 20%-reglen bliver man rangeret på dette niveau og det går ikke ud over din reach
  • Low  (amount of text) – her vil du få et lille fald i din reach
  • Medium – medium fald i dit reach
  • High – højt fald i dit reach eller din annonce vil slet ikke blive vist

Men hvordan er det så helt præcist hvordan man overholder reglen? Du kan bruge Facebooks eget værktøj her, hvor du uploader dit billede og du får vist hvor meget tekst Facebook opfatter det som.

Herunder er også lige en kort visualisering over hvordan Facebooks ‘grid’ fungerer. Forestil dig, at hver boks tæller som 4%, uanset hvor meget tekst der er inde i den.

Eksempel på et billede der holder sig indenfor reglerne (12%):

20-procent-reglen-godkendt

Og et eksempel på, hvor reglen går over de 20% og ville blive klassificeret som “Low” eller “Medium” (28%):

20-procent-reglen-afvist

Vi vil altid anbefale, at du stadig holder dig til 20% reglen. På den måde vil du få mere for de penge, som du bruger på Facebook.

Kort på “Local Awareness” annoncer

Local Awareness er ‘old news’ i Facebook terminologi, selvom det knapt er et år gammelt. Der bliver dog kontinuerligt opdateret på annonceformater fra Facebooks side, netop for at optimere de penge, som der bliver lagt i annoncekroner hos dem.

I denne omgang er de kommet med en ret stor opdatering til Local Awareness – nemlig at du (snart) kan smide et kort med, så folk der ser din annonce, kan finde de butik som ligger lige i nærheden (deraf Local Awareness). Vi skrev også for et lille stykke tid siden, om hvor hyperlokalt du kan lave dine annoncer. Du kan læse lidt mere om det lige her.

Muligheden er ude hos nogle annoncører allerede nu og du vil kunne tilføje det som et ekstra “billede” i en karusel annonce – et eksempel fra Facebook herunder:

facebook-kort-local-awareness

Læs meget mere om Local Awareness Ads her

Newsfeed opdatering – dyrere at bruge Facebook for firmaer, men er det skidt?

Newsfeedet bliver endnu en gang opdateret. Denne gang betyder det at de firmaer der bruger Facebook vil se et drop i deres organiske reach – hvilket betyder at de skal bruge flere annoncekroner, for at nå ud til deres målgruppe.

Facebook vender lidt mere tilbage mod deres rødder og giver prioriteten til familie og venners opslag, over de, som kommer fra firmaer. Det kan både ses på en positiv og negativ måde:

  • Negative side ved ændringen: det bliver dyrere at bruge Facebook
  • Positive sider ved ændringen: Facebook bliver mere relevant for brugeren (læs: potentielle kunde), de kommer til at have forøget interesse og forbrug af Facebook – både på mobil og på desktop.

Som firma vil man nok tænke ‘jeg vil have det billigere’, men… Facebook bliver nødt til at fastholde det antal af annoncer de viser pr. bruger pr. dag – ellers vil det hurtigt gå fra at være en nyhedstrøm til at være en reklamesøjle for dem, der bruger det privat til dagligt. Hvis dette sker, så forsvinder brugerbasen og så har vi ikke dette kraftfulde medie at annoncerer på.

Dynamic Ads for Travel

Facebook lancerede for nyligt “DAT”, som det populært kaldes. Dette er langt den mest komplekse annoncerings-mulighed, som Facebook har indtil videre.

I teorien virker det meget, som det vi kender fra “DPA” – Dynamic Product Ads – som er e-handelens pendan til DAT. Begge indeholder annoncer, som kører helt automatisk via. et feed fra ens hjemmeside. Derefter bliver der så vist annoncer til mennesker, baseret på de valg de har taget på hjemmesiden.

For at gøre det helt basalt, så det DAT gør er at den (via Facebook pixel / Standard events) registrerer alt hvad besøgende på et website gør – hvorefter den besøgende så får vist annoncer.  Det perfekte eksempel på brugen ville være:

  • Den besøgende kigger på et fly til Dubai
  • Den besøgende kigger på Hotel X i Dubai
  • Den besøgende tjekker dato for afrejse og check-in på hotel og om det passer
  • Den besøgende smutter fra websitet igen, uden at købe noget

Nu vil Facebook have alle disse informationer omkring den besøgende og vil derefter kunne vise en annonce med et billede af det pågældende hotel, samt skrive de datoer ind, som den besøgende tidligere har kigget på – og hvis den besøgende klikker på denne annonce, så ville alle informationerne automatisk blive udfyldt på hjemmesiden, så det hele ligger lige til højrebenet for kunden.

Det vigtigste ved dette er, at det hele foregår dynamisk – altså, man skal kun sætte det op fra starten (hvilket også kan være en mundfuld), men herefter kører det stort set af sig selv –  kun med få opdateringer løbende.

Her kan du læse meget mere om Dynamic Ads for Travel

Honorable Mentions:

Her er de lidt mindre-store nyheder i Facebook-regi:

  • Audience netværket bliver endnu større og via. Facebook annoncering kan du nu nå 1.65 milliarder mennesker. Næsten en fjerdedel af verden.
  • Facebook Exchange lukker meget snart ned. “FBX” er i praksis næsten det samme som DPA, men det gav aldrig muligheden for at annoncerer på mobil – og det var noget mere kompliceret at sætte op (via Facebook partner). Hvorfor det nu er blevet lagt i graven og det noget nemmere DPA tager over.
  • Facebook giver snart muligheden for at man kan se hvor mange besøgende i ens butik er kommet via Facebook annoncer.  Lige på trapperne.
  • Karrusel annoncer kan nu have videoer inkluderet også
  • (Måske) Formateringer i statusopdateringer på Facebook? Læs mere her

 

Jannick er Partner i WeMarket og står for mange af de administrative ting og sørger for at kunderne får hvad de betaler for. Derudover, så har Jannick en meget bred-funderet viden indenfor digital markedsføring, men arbejder primært med de sociale medier.