Efter at have læst overskriften sidder du måske lige nu og tænker: ”Hvad er et LUCID-nummer? Og hvorfor er det vigtigt for mig at vide?”
I det følgende vil vi gøre dig en del klogere på, hvad et LUCID-nummer mere præcist er, og i hvilke situationer du får brug for et.
Hvad er et LUCID-nummer?
Det såkaldte LUCID-nummer går også under betegnelsen EPR-nummer. EPR står for Extended Producer Responsibility og er blevet indført for bl.a. at sikre, at alle produktemballager, som tyske forbrugere kommer i kontakt med, lever op til visse krav og regler, der skal sørge for mere sikker og miljøvenlig emballage i Tyskland.
Som følge heraf vil enhver sælger på Amazon Tyskland (og Frankrig) være påkrævet at uploade et LUCID-nummer, før Amazon giver lov til at sælge varer på de to marketplaces.
Hvis du derfor har planer om at sælge dine varer på det tyske og/eller franske marked, er et LUCID-nummer et must.
Hvordan får man et LUCID-nummer?
Hvis du vil sælge dine varer i Tyskland, og du endnu ikke har et LUCID-nummer, kan du ansøge om et gennem det tyske ZSVR, Die Zentrale Stelle Verpackungsregister. Ansøgningen kan ske via deres hjemmeside: https://www.verpackungsregister.org/. Hvis din ansøgning godkendes, vil du modtage et unikt LUCID-nummer, som du derefter kan uploade til Amazon. Inden du kan gå i gang med at sælge, bliver du dog også nødt til at afvente Amazons godkendelse af nummeret, du har uploadet. Dette tager dog typisk ikke mere end max 1-2 hverdage.
Skal jeg også have et LUCID-nummer, hvis mine produkter produceres uden for Tyskland eller Europa?
Ja, det skal du. Kravet om LUCID-numre gælder ikke kun for produkter, der er fremstillet i Tyskland, men for alle produkter, der importeres til Tyskland og sælges her. Det betyder, at selv om et produkt er fremstillet uden for Tyskland, skal det have et gyldigt LUCID-nummer, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at sælge det på Amazon DE.
Et LUCID-nummer er uundgåeligt
Kort sagt er et LUCID-nummer er uundgåeligt, hvis du vil sælge dine produkter på Amazon i Tyskland eller Frankrig, da denne unikke ID-kode (bestående af en landekode – fx ”DE” for Tyskland – efterfulgt af 13 cifre) er med til at sikre, at produkter, der sælges i det pågældende land lever op til lovkrav i forhold til produktemballagens sikkerhed og miljøvenlighed. Hvis du ikke kan uploade et gyldigt LUCID-nummer til Amazon, vil det ikke være muligt for dig at sælge dine varer på hverken Amazon Tyskland eller Frankrig.
Har du brug for hjælp til Amazon? Så har du fundet det, du leder efter.
Du skal bare udfylde formularen her, så kontakter vi dig: https://wemarket.dk/kontakt/.