Sjusket grammatik kan koste dig kunder

”Idag køre vi, med fantastiske tilbud. Vi lægger inde med en masse gode vare som du helt sikkert vil syntes om”

Har du lyst til at købe produkter af et firma, der brillerer med ovenstående salgstale? Nej, vel? Sætningerne, som i øvrigt er opdigtede, indeholder så mange graverende grammatiske fejl, at det nærmest gjorde ondt i mine fingre at skrive dem ned.

Ikke desto mindre ser man lignende tekster rundt omkring på nettet, og det er ikke nødvendigvis kun personer som mig, der har lyst til at banke hovedet ned i skrivebordet, når stavefejl på stribe borer sig ubarmhjertigt ind i mine øjne. Det gælder muligvis også en stor del af dine potentielle kunder. For selvom du hverken har en doktorgrad i lingvistik eller et imponerende forfatterskab bag dig, så kan sjuskede, usammenhængende og ukorrekte sætninger skygge for dit ellers så fine budskab.

Skab et troværdigt image

Sløje tekster kan have store konsekvenser for din virksomhed. Kører du en kampagne, hvor teksterne er proppet til bristepunktet med børnefejl, er der stor sandsynlighed for, at kunderne lader kreditkortet blive i pungen. Og der vil det blive. For fejlfyldte tekster kan i værste fald stemple hele virksomheden som uprofessionel og endda inkompetent.

Jamen er det ikke indholdet, der er det vigtigste? Altså dine produkter, din service og dit engagement? Jo, det er yderst vigtigt for at få succes, men det hele går hånd i hånd. I en tid, hvor internetsvindel og falske webshops får mere og mere spalteplads, er vi som forbrugere blevet mere agtpågivende. Vi ved, at svindlerne kan være svære at identificere, og derfor kan den mindste mistanke afholde os fra at foretage en handling eller et køb.

Tikker der et nyhedsbrev ind i din indbakke med en tekst som øverst i dette indlæg, vil jeg påstå, at ingen vil tage budskabet seriøst. Og de fleste vil måske endda blackliste virksomheden i fremtiden.

Det kan virke elementært for mange, at stavning og kommatering skal sidde lige i skabet. Men ikke alle prioriterer det – og det kan blive kostbart. Selvom du ikke er grammatik-guru eller ordsnedker, så gør dig umage eller få hjælp til det. Du kan starte med at følge nedenstående guide til, hvad du som minimum skal have styr på i dine tekster.

5 grove stavefejl

Det er ikke alle, der har flair for at skrive fremragende tekster – det kræver både interesse, kreativitet og en lille smule nørderi. Men som afsender af en tekst, kort som lang, bør du som minimum undgå de helt basale fejl, som mange begår. Her følger 5 af dem.

Ligger eller lægger?

Har du også svært ved at holde styr på, hvornår du skal bruge henholdsvis ligger og lægger? Det hænger sandsynligvis sammen med, at de to ord i den daglige udtale klistrer sig godt og grundigt op ad hinanden. Men i skriftlig kommunikation kommer fejlen til syne – og det ser ikke pænt ud. Du bruger ganske enkelt ligger, når der er tale om noget statisk. Når du ligger og sover, er der således tale om en statisk situation. Omvendt er der bevægelse, når du lægger bogen fra dig.

Husk nu det nutids-r

Dine grammatiske evner kan blive udstillet negativt, hvis du gentagne gange kludrer i det berygtede nutids-r. Brug derfor lidt ekstra kærlighed og omtanke, når du strør om dig med udsagnsord. Det hedder eksempelvis IKKE:

Jeg køre klokken 12, men jeg kører klokken 12.

Prøv eksempelvis at sætte henholdsvis spise og spiser ind i stedet for det pågældende udsagnsord. På den måde kan du tydeligt høre, om du skal tilføje eller undlade et r i enden.

Synes eller syntes?

”Jeg syntes, det er en god film”. Nej, det gør jeg ikke. ”Jeg synes, det er en god film.” Mange roder godt og grundigt rundt i synes og syntes. Det er der ingen grund til, for reglen er såre simpel. Synes er i nutid, og syntes er i datid.

Et eller to ord?

En af mine helt store kæpheste er sammensatte ord – eller nærmere betegnet ord med et malplaceret mellemrum. Det er en fejl, som utroligt mange begår, og det kan ende med at ændre betydningen drastisk. Har man lige givet hinanden sit ja, er man eksempelvis nygift – ikke ny gift. Det vil i så fald betyde noget farligt stads frem for en lykkelig omstændighed. Brug lyttelapperne, når du skal vurdere, om der er tale om et sammensat ord eller ej. Er trykket på det første ord, er der tale om et sammensat ord – er trykket på det sidste ord, skal det deles op.

Hans/sin

Den sidste sproglige fejl, der går igen og igen, er brugen af hans eller sin. Du skal bruge sin, når det er grundleddet, der ejer noget i sætningen.

Eksempel: Han tog sin hat. Her er han grundled, og derfor tager han sin og ikke hans hat.

Kommafejl

Et andet vigtigt element i tekstforfatning er kommatering. Det lille tegn kan give hovedbrud for mange, fordi der findes en stribe regler, som du skal have styr på. En tekst, hvor kommaerne er kastet ind med en skovl, kan virke utroværdig, og det er ikke det optimale udgangspunkt, når du skal sælge noget. Det er ikke et krav, at du skal være i stand til at levere en fejlfri artikel til Weekendavisen, men skal du signalere overskud i dine tekster, bør du have den basale viden om kommatering på plads.

Vi skelner mellem startkommaet og det nye komma. Startkommaet er det klart mest anvendte komma i eksempelvis journalistikken, og derfor er det også startkommaet, vi tager udgangspunkt i her. Overordnet set skal der være komma foran ledsætninger, når du benytter startkommaet.

Eksempel: Han sagde, at maden smagte godt.

Du skal altså i gang med de gode gamle kryds og bolle-regler for at identificere ledsætningerne og dermed kommaets placering.

Men hvor skal kommaet så helt præcist sættes? Det får du her en lille guide til.

Komma foran bindeord

Bindeord består af ord som og, eller, så, af og fordi. Det er ofte foran disse ord, at kommaet skal sættes.

1) Det er koldt, og derfor går jeg med jakke.
2) Han er dygtig, eller også er han bare heldig.
3) Klokken var blevet mange, så vi løb hjem.

Der findes dog som bekendt sjældent regler uden undtagelser. Indeholder sætningen også et forholdsord, skal kommaet sættes foran det. Forholdsord kan være uden, foran, på, ved osv.

1) Det regnede, uden at tilskuerne gik hjem.

Komma foran hv-ord

Optræder der hv-ord i sætningen, er der stor sandsynlighed for, at der skal placeres et komma.

1) Han vidste, hvem der stod bag.
2) Jeg ved ikke, hvorfor han ikke er her.
3) De stod på havnen, hvor de kunne se en lille båd.

Ligesom man aldrig må stirre sig helt blind på en GPS, skal du også være påpasselig med denne regel. Selvom der forekommer et hv-ord i nedenstående sætning, skal der ikke være komma.

1) Han spurgte sig selv hvorfor.

Komma foran som og der

Dine alarmklokker skal også meget gerne begynde ringe, hvis din sætning indeholder som eller der. Det indikerer nemlig også, at der meget vel skal sættes et komma. Kan du bytte som ud med der (eller omvendt), skal der være komma.

1) Det var den store mand, som kiggede underligt på ham.
2) De spillede på et hold, der klarede sig godt.

I disse to sætninger kan du uden problemer bytte ud på som og der. Det kan du ikke i nedenstående, hvorfor der IKKE skal være komma.

1) Han var ikke så pæn som de andre.
2) Det var som sådan ikke en stor koncert.

Komma foran at

De fleste sætter ukritisk komma foran at, og det kan da også være korrekt. Men langt fra altid. Det kræver nemlig, at der følger et udsagnsled og grundled.

1) Det var ikke meningen, at jeg skulle løbe.
2) Vi ser ofte, at han glemmer sine ting.

Du skal dog holde fingeren fra kommaknappen i følgende:

1) Det er svært at være 11 år.
2) Jeg har ganske enkelt svært ved at huske.

Opremsninger

De fleste har styr på kommaet ved opremsninger. Det skyldes, at det ser helt forkert ud, hvis du undlader det. Kan der stå og, eller kan der stå eller, skal der sættes komma.

1) Menuen bød på øl, vin og vand. (Og)
2) De kunne hverken nå filmen, kampen eller koncerten. (Eller)

Spørgende tilføjelser

Sniger der sig et diskret spørgsmål ind i sætningens slutning, skal du også huske kommaet.

1) Du kommer i morgen, ikke?
2) Tager du bolden med, eller hvad?
3) Du er ikke sur, vel?

Meningskommaet

Selvom ovenstående huskeregler er brugbare i din tekstforfatning, kan du ikke bare slå hjernen helt fra. Tænk over, hvad du egentlig gerne vil sige med din sætning. Et enkelt komma kan nemlig få samme sætning til at fremstå tvetydig.

1) Han gik en time, før gæsterne kom.
2) Han gik, en time før gæsterne kom.

I den første sætning vælger vores hovedperson at tage en lille travetur på en times tid for derefter at vende tilbage til gæsternes ankomst. I den anden laver han et forsvindingsnummer, inden gæsterne ankommer.

Brug tid på korrektur

Som du nok kan se, er der et hav af regler, du skal være opmærksom på, når du forfatter tekster. Selvom du har nogenlunde styr på det, blandt andet ved at bruge ovenstående tommelfingerregler, kan der meget nemt snige sig fejl ind.

Det er derfor afgørende, at du giver dig tid til at læse din tekst grundigt igennem. Det kan virke som dobbeltarbejde, men en ekstra gennemgang kan sikre dig et mere fejlfrit output og dermed en mere troværdig tekst.

Ultimativt kan du få en anden til at læse din tekst igennem. En, som også har styr på de grammatiske regler. Mange gange kan det nemlig være svært at opfange fejl i tekster, man selv har skrevet.

Nu er det bare med at komme i gang med at skrive fejlfrie tekster, der sælger eller inspirerer.

Rigtig god fornøjelse.

 

Læs mere:
Tekstforfatning – 5 tips til at skrive en god tekst
Bliver du kopieret af dine konkurrenter?

Eller se hele bloggen her .