Skrevet af: Ieva Treiliha
4. september 2019

SEO tips & tricks: Guide til Googles algoritme-opdateringer

I starten af august 2019 publicerede Google en guide med gode råd til SEO-eksperter om, hvordan man kontinuerligt bevarer gode positioner i Googles søgeresultater gennem deres algoritme-opdateringer. 

Google opdaterer deres algoritme ret ofte. Faktisk har de i det sidste års tid haft hele 3200 opdateringer. Det er så stort et antal, at man naturligvis ikke kan holde styr på, eller tage højde for dem alle. Der er dog nogle vigtige opdateringer, som man bør tage højde for i sit SEO-arbejde. 

Derfor har jeg lavet denne guide, hvor jeg kommer med nogle tips & tricks til, hvordan du bør fortolke Googles anbefalinger til SEO-eksperter og formå at bevare dine gode positioner trods Googles algoritme ændringer.

Du kan læse Googles egne indlæg om emnet her.

 

 

googles kerne-opdateringer

Googles kerne-opdateringer

Google arbejder kontinuerligt på at forbedre deres produkt, for at slutbrugerne kan få de bedste og mest relevante resultater, når de foretager en søgning. Derfor evaluerer Google jævnligt, hvordan deres systemer indhenter, gennemgår og bearbejder information.

SEO-eksperter oplever ofte udsving i positioner og ændringer i trafik, når Google har opdateret deres algoritme, men det er ikke ensbetydende med, at man har overtrådt Googles retningslinjer. Oftest vil disse kerne-opdateringer belønne de virksomheder, som følger Googles retningslinjer, og deres søgeordspositioner og den organiske trafik vil stabilisere sig igen efter et par dage.

 

Dit SEO-fokus bør være på værdifuldt indhold

Dit SEO-fokus bør være på værdifuldt indhold

Google ønsker, at levere de bedste og mest relevante resultater til deres brugere, og derfor bør du også overveje, om du tilbyder dine besøgende det bedste og mest relevante indhold.

Taktikken med at gentage dine søgeord mange gange i teksten, som var yderste benyttet før i tiden, virker ikke længere. Nu er det i høj grad brugeroplevelsen og brugeradfærden på siden, som har stor betydning for din rangering. Netop derfor er det vigtigt, at du tænker på dine besøgende og stræber efter at give dem den bedst mulige oplevelse på din hjemmeside.

Google er ikke meget for vise deres kort på hånden og informere SEO eksperter omkring alle de rangeringsfaktorer, som er afgørende for topplaceringer i Googles søgeresultater. Men – i deres artikel kommer Google dog med nogle vigtige spørgsmål, du bør stille dig selv om dit indhold. I de næste afsnit kan du se disse spørgsmål og min fortolkning af dem, og hvordan du kan bruge disse spørgsmål i praksis, for at forbedre dit indhold ud fra Googles råd:

Leverer dit indhold original information, ny rapportering, forskning eller analyse? 

Selvom Google ikke nødvendigvis straffer dig for duplikeret indhold, leder de hele tiden efter nyt og opdateret indhold. Der findes over en milliard hjemmesider og blogs på internettet, og derfor er det vigtigt, at du kontinuerligt bestræber dig på at forbedre og opdatere dit indhold.

Indeholder dit content en komplet og omfattende beskrivelse af emnet

Indeholder dit content en komplet og omfattende beskrivelse af emnet? 

Som nævnt er Google interesseret i, at give brugeren det mest præcise resultat på det, de søger efter. Deres mål er, at give brugeren et komplet svar, så brugeren ikke skal lede efter informationen flere forskellige steder. Sider som er grundige og besvarer alle dele af brugerens søgeforespørgsler har derfor en væsentlig bedre chance for at rangere højt i søgeresultaterne. Med andre ord betyder det, at du virkelig skal overveje alle aspekter af brugerens intentioner med søgningen, når du laver content til din hjemmeside. Hvis indholdet på din hjemmeside er “tyndt”, vurderer Google, at det sandsynligvis ikke vil være tilfredsstillende for søgeren, hvilket vil resultere i lavere rangering.

Giver du dine besøgende indsigtsfuld analyse eller interessante oplysninger, som går ud over det åbenlyse? 

Sørg for at levere bedre og mere indsigtsfuldt indhold end dine konkurrenter. Undgå blot at videregive samme information, men brug i stedet din ekspertise til at give yderligere analyse eller drage dine egne konklusioner ved hjælp af yderligere data. Find en måde at gøre dit indhold mere nyttig for læseren, end det indhold dine konkurrenter skaber.

Hvis indholdet er baseret på andre kilder, er det så blot kopieret eller er informationen brugt som inspirationskilde for at skabe nyt content med merværdi og originalitet? 

Det er ikke en god idé, bare at kopiere andre folks indhold. Hvis du vil basere dit indhold på andre folks arbejde, så husk at linke til den originale artikel eller rapport og give dine egne konklusioner og kommentar. Gør indholdet unik, selvom du bruger et eksternt kilde.

Giver overskriften en beskrivende og hjælpsom oversigt over indholdet?

Ingen af os kan lide clickbait! Derfor er det yderst vigtigt, at dine overskrifter og title tags matcher landingssidens indhold. Overskriften og tilte tagget bør opsummere indholdet og vække brugernes interesse. Ifølge Copyblogger.com, læser 8 ud af 10 personer en overskrift, men kun 2 ud af 10 personer klikker rent faktisk videre for at læse resten. Derfor er det ekstremt vigtigt, at fange læsernes interesse helt fra starten.

Er overskriften og sidetitel overdrevet eller chokerende?

Som sagt; ingen kan lide clickbait. Ydermere kan Google ofte fornemme, om du bruger clickbait i din overskrift eller sidetitel, da der vil typisk være høj afvisningsprocent på artikler med clickbait-overskrifter. Google kan nemlig se, hvis brugerne klikker tilbage til søgeresultater hurtigt efter, de er landet på din hjemmeside, og din side kan blive nedprioriteret, hvis afvisningsprocenten er for høj.

Er det den slags side, du selv vil bogmærke eller dele med en ven? 

Fokuser på dine læsere og potentielle kunder – hvad er deres søge-intention? Hvilken information har de brug for, før de er købsparate? Hvad bør de vide om dit brand eller dine produkter? Forsøg at lave indhold som sigter efter at svare på dine potentielle kunders spørgsmål og give dem noget værdifuld.

Vil du forvente at se dit indhold i et trykt blade, leksikon eller bog?

Nogle gange har vi så travlt med at producere indhold, at vi glemmer at overveje den værdi dette indhold vil bibringe læseren og os selv. Næste gang du laver et nyt blogindlæg eller ydelses-side til din hjemmeside, så vær lidt kritisk og overvej, om det content du skaber vil være værdigt til at blive printet i en større, fysisk publikation. 

 

Bevis din ekspertise gennem dit content

Bevis din ekspertise gennem dit content

Indhold på hjemmesiden og kvaliteten af dette indhold er en af de vigtigste parametre Google kigger på. Google har nemlig nogle semantiske algoritmer, som effektivt kan simulere, hvordan en bruger vil læse dit indhold. Disse algoritmer, sammensat med det data om reel brugeradfærd Google indsamler, hjælper dem med at afgøre, om du kan betragtes som troværdig ekspert i branchen eller ej.

Derfor er det vigtigt, at du skaber indhold, som beviser din ekspertise i din branche. Drop tynd indhold og fokusér på evergreen indhold, der er relevant for dine potentielle kunder.

Nedenfor kan du læse, hvad Google siger om ekspertise, og hvordan jeg mener, det bør tolkes:

Præsenterer din hjemmeside indholdet på en troværdig måde?

Den bedste måde, at vise sin troværdighed på, er ved at være ærlig overfor sine besøgende og potentielle kunder. Vis dine kilder med links og referencer. Fortæl hvem du er – det kan du nemt gøre ved at have et billede og en lille biografi om dig selv på din hjemmeside (og det samme gælder dine medarbejdere). Ved at vise, at du har ikke noget at skjule, vil du fremstå som en troværdig kilde.

Hvis du kom ind på din egen hjemmeside, ville du så selv synes, at den fremstår som en anerkendt autoritet i din branche?

Kig på din egen hjemmeside og dine konkurrenters hjemmeside. Sammenlign den mængde indhold du har på din hjemmeside med dine konkurrenters indhold, kvaliteten af indholdet og eventuelt den respons indholdet har fået på de sociale medier.

Er indholdet skrevet af en ekspert eller entusiast, som beviseligt kender emnet godt?

Hvis du vil fremstå som en ekspert i branchen, er der ikke noget, der hedder “fake it til you make it”. For eksempel; hvis du skulle skrive et blogindlæg om kosttilskud, vil dine læsere tydeligt kunne gennemskue, hvis du ikke havde en god forståelse for kost og ernæring. Derfor er det nødvendigt at have god viden om et emne, for at kunne fremstå som ekspert i din branche.

Er indholdet fri for faktuelle fejl, som er let at verificere?

Dobbelttjek altid dine fakta og kilder, før du bruger informationen i dit content! Der er utroligt meget information online, og derfor er det vigtigere end nogensinde før, at verificere sine kilder. Det kan nemlig resultere i en straf fra Google, hvis det viser sig, at du bruger falsk information på din hjemmeside. 

Ville du stole på dette indhold, hvis det vedrørte dine penge eller dit liv?

Forestil dig situationen, at en potentiel kunde foretager en søgning og lander på din hjemmeside. Kan denne person finde et troværdig og omfattende svar på deres søgeforespørgsel på din hjemmeside? Hvis potentielle kunder, som lander på din hjemmeside, forlader siden og fortsætter med at undersøge emnet, betyder det, at de ikke har tillid til dig endnu. Det er vigtigt, at du ikke kun forklarer emnet godt, men at du også overbeviser brugeren om, at du er et troværdig kilde at stole på.

 

Værd at huske, når du producerer og præsenterer indholdet

Værd at huske, når du producerer og præsenterer indholdet

Den måde du præsenterer dit indhold overfor brugerne er også en rangeringsfaktor. Disse faktorer er specielt vigtige, når du skal præsentere dit indhold over for Google og dine læsere:

Er indholdet fri for stave-, grammatik- og slåfejl?

Det er altid en god idé, at få indholdet korrekturlæst, inden det skal publiceres, for at sikre at indholdet er fri for grammatik- og stavefejl. Indholdet skal være let at læse, ikke kun indholdsmæssigt, men også når det kommer på din hjemmeside. Overvej derfor det design og layout, samt de skrifttyper og farver du vælger.

Læs også: Sjusket grammatik kan koste dig kunder

Er indholdet godt produceret, eller virker det lidt sjusket eller hurtigt produceret?

Vær kritisk overfor dit indhold, før du lægger det op. Er kvaliteten så god som den kunne være? Giver du læseren en samlet oplevelse med tilpasset grafik, video eller andet visuelt? I dag er det ikke altid nok med velskrevet indhold. Der skal ofte lidt ekstra til, for at skille sig ud fra mængden.

Virker indholdet til at være masseproduceret, outsourcet til et stort antal tekstforfattere eller spredt over et netværk af flere sider? 

Fokusér på at skabe god brugeroplevelse for dine læsere. Hvis du linker ud til en masse andre sider for at forklare dit svar, skaber du ikke den bedste oplevelse og svarer ikke på brugernes søgeforespørgsel. Google ønsker, at de individuelle sider i søgeresultater kan besvare brugernes spørgsmål fuldt ud, og derfor er det vigtigt for gode rangeringer, at du kan svare fuldt ud på relevante søgeforespørgsler med dit content.

 

 

Har indholdet en overdreven mængde annoncer, der distraherer eller forstyrrer læseren

Har indholdet en overdreven mængde annoncer, der distraherer eller forstyrrer læseren? 

Det er vigtigt, at din hjemmeside er hurtig. Ting som f.eks bannerannoncer på siden kan gøre siden langsom. Samtidig kan mange annoncer distrahere og genere brugeren, som kan resultere i, at personen forlader siden og mister lysten til at bruge din hjemmeside i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at du overvejer brugeroplevelsen på hjemmesiden, både som helhed og på de individuelle landingssider.

Læs også: Sådan bliver din hjemmeside hurtig

Er indholdet mobilvenlig?

Mere end halvdelen af os, ca. 60%, foretager søgninger fra vores mobilenheder. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at dine potentielle kunder nemt kan bruge din hjemmeside, læse og se dit indhold fra deres mobiltelefoner eller tablets.

Læs også: Derfor er responsivt design vigtigere end nogensinde før

 

Hvad gør andre eksperter i din branche?

Selvom det er en fordel at have en stor mængde unik indhold på din hjemmeside, er det også vigtigt at vide, hvad dine konkurrenter og andre eksperter i din branche gør. Det vil være sværere, at rangere på et søgeord, hvis du kun har niche-indhold på din side om sjældne problemstillinger, men glemmer det helt basale i dit specialområde.

Giver indholdet betydelig værdi til læseren sammenlignet med de andre sider i søgeresultaterne?

Hvis du vil rangere på konkrete søgeord, er det en god idé at tjekke, hvilken slags indhold de som rangerer i toppen af første side på Google publicerer. Når du har en god idé om, hvordan dine konkurrenter har taklet emnet, bør du sørge for at skabe bedre og mere grundigt indhold end dem. Hvis dit indhold er ikke af overlegen kvalitet, sammenlignet med dine konkurrenters, hvorfor skulle Google så placere dig højere end dem i søgeresultater?

Er indholdet autentisk?

Er indholdet skrevet med udgangspunkt i målgruppens interesser eller eksisterer indholdet kun fordi forfatteren forsøger at finde noget, som kunne rangere i søgeresultaterne?

Det er blevet sagt utroligt mange gange af alle eksperter i SEO-branchen – skriv altid til mennesker og ikke søgemaskiner. Google forsøger at tilfredsstille mennesker og svare på deres søgeforespørgsler, og derfor er det vigtigt, at du fokuserer på slutbrugeren, når du udarbejder indhold til din hjemmeside.

Opsummering

Google har mange retningslinjer for kvalitet. Indtil videre, forstår Google ikke indholdet på den samme måde som mennesker gør. Men til gengæld følger Google en lang række signaler i form af brugeradfærd, som hjælper dem til at forstå, hvordan mennesker vurderer relevans og kvalitet.

Når du arbejder med SEO og content marketing, er det værd at huske, at Google ønsker at give forbrugerne de bedste og mest relevante søgeresultater. Det er netop derfor, du bør skabe indhold til mennesker og ikke til søgemaskiner. Tænk på din målgruppe, deres frustrationer og hvordan de foretager søgninger. Du vil i sidste ende skabe de bedste resultater ved at sætte dig i forbrugerens sted.

Når du selv udfører en Google-søgning, signalerer du til Google, om du er tilfreds eller utilfreds med resultaterne via din adfærd. Bliver du på siden? Hvor lang tid bliver du på siden? Klikker du videre til andre landingssider på det samme site? Klikker du på “tilbage” knappen? 

Det er denne type signaler Google måler på og rangerer hjemmesider ud fra. For at Google kan få de rigtige signaler fra brugeradfærd, bliver du derfor nødt til at sikre, at du tilfredsstiller dine besøgende og giver dem et grundigt svar på deres søgeforespørgsel. Tænk på brugeren først, når du skaber content – det vil være din bedste SEO-investering i det lange løb – også gennem alle Googles algoritme opdateringer. 

 

Læs mere om content marketing her:

2019 guide: Få mest ud af Content Marketing med SEO

Boost din SEO med brugergenereret indhold

 

…eller om teknisk SEO her:

Hvad er Google Tag Manager – og hvorfor skal du bruge det?

Hvad betyder CTR optimering for din SEO performance?

3 SEO-fejl du let kan finde med Screaming Frog

 

Husk at vi altid står klar til at hjælpe dig med digital markedsføring, uanset om det er søgemaskineoptimering, AdWords, Facebook eller noget helt fjerde. Kontakt os her!