Derfor handler du julegaverne på nettet. Det giver ro og tid til at finde de rigtige gaver, og du kan endda gøre det fra sofaen, alt imens du spiser en klejne og får en kop varm kakao!
Når julehandlen tages online, betyder det dog, at man som forbruger opgiver en del af kontrollen. For vil de perfekte gaver egentlig nå at komme frem inden juleaften? Vil de være pakket pænt ind? Og hvis det alligevel er lykkedes at ramme ved siden af, kan gaverne så returneres efter jul?
Som ejer af en webshop er du nødt til at være på forkant med disse spørgsmål, og her får du en række tips til, hvordan du kommer det!
Besvar dine kunders spørgsmål – inden de stiller dem
Når forbrugernes juleshopping foregår på nettet, bliver svarene på ovenstående spørgsmål pludselig afgørende for, hvilke webshops der ender med at få flest ordrer i hus. Derfor gør du dig selv, og julehandlen på din webshop, en kæmpestor tjeneste, hvis du informerer dine besøgende om:
- Hvor lang leveringstid der er på dine varer
- Om indpakning er en del af servicen
- Hvor lang tids returret du tilbyder
Servér gerne informationerne så tydeligt som muligt og både på din forside OG i dit check-out flow.
Hvis ikke du imødekommer dine besøgendes behov for afklaring, vil du højst sandsynligt miste en masse salg og ellers bruge det meste af december på at besvare kundehenvendelser angående selv samme spørgsmål.
Hvordan kommer du på forkant?
Det kan du gøre på flere forskellige måder. Du kan fx samle alle de vigtige informationer i en top-bar, der vises på samtlige sider på din webshop. Se et eksempel på en top-bar hos www.nelly.com nedenfor:
Glem ikke check-out
Selvom du har gjort en masse for at besvare dine besøgendes spørgsmål on-site, er det vigtigt, at du, ved check-out, ikke glemmer at forsikre dem om, at deres pænt indpakkede gaver nok skal nå frem til tiden, og at de kan returneres indtil engang i midten af januar. Det giver lige den nødvendige tryghed, inden man som forbruger er klar til at afgive sine kreditkort-oplysninger og trykke ’betal’.
Her et eksempel på check-out flowet hos Magasin:
Gør det nemt
Nu du har gjort dit for, at forbrugerne køber deres julegaver i din webshop, gælder det om at gøre det let for dem at finde det, de leder efter.
Som mennesker lader vi os ofte inspirere af andre mennesker, og derfor kan du lette forbrugernes købsproces ved at præsentere dem for en liste med de mest populære produkter på din webshop. Denne liste kan fx kategoriseres efter køn og aldersgruppe, alt efter hvilke produkter du sælger.
Her ser du endnu et eksempel fra nelly.com:
Sælg mest muligt
Når du har præsenteret dine besøgende for dine mest populære varer, og de forhåbentlig har føjet nogle til deres kurv, kan du forsøge dig med mersalg.
Det foregår ved check-out, hvor kunden næsten har foretaget sit køb. Pungen er måske fundet frem og kort-oplysningerne allerede indtastet, og her bør du ikke misse chancen for, at der lige ryger en ekstra gave i kurven. Ved check-out er det derfor en rigtig god ide at præsentere kunden for tilbud eller produktnyheder i samme kategori som det, de allerede har valgt.
Se endnu et eksempel fra Magasin her:
På den måde øger du muligheden for, at købet bliver lidt større, og at de ekstra længder du er gået med gratis levering, indpakning og returret frem til midten af januar, faktisk er det hele værd.
Sociale Medier
I dagens Danmark tilbringer vi som forbrugere nærmest mere tid online end offline, og det skyldes i høj grad de sociale medier. Har din webshop en profil på fx Facebook eller Instagram, er det en god ide at få opdateret al din tekst, så der også her informeres om julehandlen hos dig. Du kan desuden skifte både coverbilleder og profilbilleder, så du gør dine følgere opmærksomme på, hvilken service der kan forventes hos dig hen over julen.
Hvis du har specielle julekampagner på din webshop, og din målgruppe er på Facebook, vil det også være en god ide at reklamere med det gennem forskellige annoncer, der kan køre op til og under selve julemåneden.
Google AdWords
AdWords-annoncer er de annoncer, der ligger øverst i søgeresultaterne, når der søges på noget på Google. Hvis du promoverer din webshop vha. Google AdWords må du ikke glemme at redigere i dine annoncer, inden julehandlen står for døren. Her gælder det igen om at trække kunder ind på din webshop, og det gør du bl.a. med gode varer og tilbud, men igen også ved at besvare deres spørgsmål på forhånd.
Derfor skal teksten i dine Google AdWords annoncer og udvidelser også koncentreres om, hvornår varerne bliver leveret, hvordan de bliver leveret og hvor lang tids returret, du tilbyder.
Vores AdWords-eksperter er klar til at hjælpe – kontakt os >>
Med dette sagt, er der ikke så meget andet tilbage end at ønske dig held og lykke med julehandlen på din webshop
– Feliz Navidad!
Læs mere – hvad kan du gøre, hvis du modtager få eller næsten ingen ordrer i din webshop.