Du er ikke alene – derfor får du her en kort forklaring, som kommer fra Instagram selv:
Som det også gør sig gældende for alle andre sociale medier, ønsker Instagram at give brugerne de bedst mulige oplevelser på platformen.
Her sætter Instagram sin lid til teknologien, og ved hjælp af sporing af din tidligere adfærd på Instagram sammensætter deres algoritme et unikt feed til alle brugere. Det vil sige, at selvom du følger præcis de samme konti som din veninde, så vil jeres respektive feeds altså ikke være ens.
De tre faktorer, der har størst indflydelse på, hvad du ser i dit feed på Instagram er:
1. Interesse – Her går algoritmen ind og vurderer, hvor vidt du vil synes om et bestemt opslag, ved at se på de konti du følger, og de opslag du ellers liker og kommenterer.
2. Aktualitet – Hvor lang tid siden er det, et opslag blev delt? Jo ældre et opslag er, des mindre er sandsynligheden for, at du vil få det vist i dit feed.
3. Relation – Hvilken relation har du til den person, der har offentliggjort et opslag? Liker I ofte hinandens billeder, tagger I ofte hinanden osv.? Jo mere interaktion I har haft med hinanden, des bedre relation vil algoritmen vurdere, I har, og jo større vil chancen for at få vist personens opslag i dit feed være.
Du kan læse hele artiklen fra Techcrunch og finde ud af, hvad der ellers påvirker Instagrams algoritme og dermed dit feed lige her.
Hvis du vil vide mere om Instagram, og hvordan du kan bruge det sociale medie i din forretning, kan du læse vores forskellige blogindlæg om Instagram her:
Sådan fungerer Instagram Shopping
Sådan konverterer du din Instagramprofil til en virksomhedsprofil
Brug Instagram Indblik og få mere ud af Instagram