Skrevet af: Stine Fenger
17. oktober 2019

Sådan deler du automatisk din Instagram Story til Facebook

Du har lige lavet den fedeste story på din virksomheds Instagram profil – det perfekte billede, med den helt rigtige tekst, det helt rigtige filter og de helt rigtige stickers. Alt spiller!

Og du har selvfølgelig lyst til at vise det til alle dine følgere – ikke bare på Instagram. Men skal du så til at genskabe det hele igen, bare som en Facebook story? I din travle hverdag? Bare rolig – der er en nem smutvej: Kryds-deling af Instagram stories til Facebook.

Specielt hvis du først lige er begyndt med stories, kan det være smart og meget tidsbesparende simpelthen at genanvende dine Instagram stories på din Facebook Story – og det er endda utrolig simpelt at sætte op.

Jeg gennemgår det step-by-step i dette indlæg, og – hånden på hjertet – det tager kun 5 minutter.

Inden du går i gang

Inden du kan begynde at kryds-dele dine stories, er det vigtigt at du:

  • Er administrator for din virksomhed på både Instagram og Facebook
  • Har linket din Instagram og din Facebook profil

Hvis du allerede har linket din Instagram og Facebook profil – så spring direkte til automatisk kryds-deling af Instagram stories.

 

Har du ikke linket dem, så lad os lige gennemgå, hvordan du gør:

 

Åbn indstillinger

 

 

 

 

1: Start med at gå ind på din Instagram profil og klik på den lille “burgermenu” i højre hjørne. Herunder kan du finde mange gode sager, blandt andet brugerdata og dine tidligere stories, men i denne omgang er det “indstillinger” vi vil have fat i. Den ligger helt nede i bunden.

 

 

 

 

 

 

     Klik på konto og tilknyttede konti

 

 

 

2. Når du er gået ind under indstillinger, skal du klikke på konto og dernæst på tilknyttede konti.

 

 

 

 

 

 

Kobl Facebook til

 

 

 

3. Under tilknyttede konti, kan du se de forskellige sociale medier, du kan linke til din Instagram konto. Helt i toppen ligger Facebook, som er den vi vil have fat i, nu.

Klik på den, og skriv om nødvendigt dine login-oplysninger til Facebook ind. Nu er din Facebook  og Instagram linket – det var nemt, ikke?

 

 

 

 

 

OBS: Du kan opleve, at din Instagram-profil bliver knyttet til din personlige Facebook-profil. Hvis dette sker, kan du heldigvis nemt ændre det, så den i stedet linker til en side, du administrerer. Det gør du ved at klikke på det markerede Facebook ikon og vælge din virksomheds Facebook side under “del på”.

Automatisk kryds-deling af stories fra Instagram

Når du har sikret, at din Instagram-konto og din Facebook konto er linket, er det meget let, at kryds-dele dine stories.

Privatindstillinger Automatisk deling af story

 

 

 

 

1. Alt du skal gøre, er at gå ind i privatindstillinger, som du finder som punkt under indstillinger og vælge “historie”.

 

 

 

 

 

Deling toggle

 

 

2. Her får du en række muligheder omkring lagring og deling af din historie. Klik på “Del din historie på Facebook” og voila!

Dine fremtidige Instagram stories bliver nu automatisk delt som Facebook stories også.

Easy peasy…

 

 

 

 

 

 

Og det er egentlig det. Det er super nemt at kryds-dele dine stories, det sparer dig tid, og det er en rigtig god måde at nå bredere ud, specielt hvis du først lige er ved at starte op med stories.