For fire år siden skrev vi om responsivt design, og nu gør vi det igen. Det er nemlig stadig et superaktuelt emne, måske mere end nogensinde før. Kravet til responsivt design udvikler sig i takt med Googles algoritmer, som i al sin kompleksitet har et enkelt formål; at præsentere brugerne for de mest relevante søgeresultater. Men inden vi dykker længer ned i Googles metoder og hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på udviklingen, vil jeg hurtigt opsummere hvad begrebet responsivt design egentlig dækker over.
Hvad er det nu responsivt design er?
Responsivt design (også kaldet Mobile first) går ud på at skabe en fleksibel brugerflade, så indholdet et på en hjemmeside tilpasses skærmstørrelsen på den enhed det bliver vist på. Det skal være nemt for brugerne at finde informationer og interagere med hjemmesiden både på computer, tablet og mobiltelefonen. Du er ikke i tvivl, hvis du via din mobil lander på en hjemmeside som ikke er optimeret til mobilvisning, så får du nemlig både brug for zoom og scroll, og du vil sikkert hurtigt forlade siden igen, da brugeroplevelsen er langtfra tilfredsstillende.
Det scenarie er det sidste vi ønsker, så brugervenlighed er en af de gode grunde til at bruge ressourcer på at få designet eller opdateret din hjemmeside, så den fungerer optimalt på alle platforme. Se fx vores egen hjemmeside og læg mærke til, at indholdet er tilpasset på den lille skærm, så menupunkterne er samlet under ikonet med de tre streger og billedet er udeladt.
Desktopversion
Mobilversion
Derfor er responsivt design vigtigt
Brugervenlighed, som blandt andet kommer til udtryk som læsbar tekst og tilpasset navigation på alle platforme, er faktorer som sikrer at brugene får en tilfredsstillende oplevelse og dermed bliver længer på hjemmesiden. Google noterer sig hvor hurtigt de besøgende forlader din hjemmeside, i Googles terminologi kaldes det Bounce rate. Hvis det er kendetegnende for din hjemmeside, at brugerne forlader den hurtigt, får det negativ effekt på sidens placering. Så sørg for at holde brugerne så længe som muligt på din hjemmeside, ved at gøre det nemt for dem at navigere videre til relevant indhold.
Der findes flere mindre synlige elementer, som Google vægter og samtidig er til stor gene, hvis de ikke er optimeret korrekt til enheden. Page speed (hvor hurtigt den indlæses i browseren), er en væsentlig faktor, for hjemmesider som er optimeret til mobilvisning loader hurtigere, giver brugerne en bedre oplevelse og samtidig opnår de en bedre placering i Googles søgemaskine.
Det er ikke tilfældigt, at hjemmesider som giver den bedste brugeroplevelse bliver belønnet af Google. Googles favoriserer dem som gør brugerne glade, for deres ypperste formål er selvfølgelig at gøre det nemt for brugerne af deres søgemaskine at finde det de leder efter. Hvis din hjemmeside er lavet i responsivt design, kan du nyde godt af en række gevinster som har positiv indflydelse på din hjemmesides indexering i Googles søgemaskine:
Gevinster ved responsivt design:
- Brugervenlighed (læsbar tekst og nem navigation på alle enheder)
- Page speed (sidens indlæses hurtigt på alle enheder)
- Bounce rate (brugerne bliver længere på hjemmesiden)
Er det Google der bestemmer alting ift. responsivt design?
Svaret er både ja og nej! Det er brugernes adfærd der sætter standarten for Googles algoritme. Vores adfærd som brugere og forbrugere er i høj grad med til at definere udviklingen. Da vi skrev vores sidste indlæg om responsivt design, viste tal fra Danmarks statistik, at danskerne gik mere og mere på nettet via deres mobiltelefon. Dengang, i 2014, gik 63% af alle mennesker mellem 16 og 74 går på internettet via mobiltelefonen. En tilsvarende undersøgelse fra 2017, viser at fire ud af fem mellem 15 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. Kun to ud af fem danskere tænder for en stationær pc, når de skal på nettet.
Læs mere om undersøgelsen her
Mange flere søger og shopper via deres mobil, fordi det er blevet nemt og brugervenligt, og udviklingen er i alle tilfælde, at brugerne nu primært søger på og besøger hjemmesider fra deres mobile enheder. Det er et faktum, som Google har varslet at de for fremtiden vil forholde sig mere aktivt til.
Hvad er det nye indenfor mobil og desktop design?
Nu kommer vi til det … Grunden til at det ikke længere går at forholde sig til responsivt design som nice to have er at Google har annonceret, at de i fremtiden, fra en endnu ukendt dato, begynder at indekserer hjemmesider via hjemmesiders mobilversion. Det såkaldte Mobile first index, betyder at Google ikke længere vil bruge desktopversioner af din hjemmeside til at analysere dit indhold, når de skal afgøre dens placering i deres søgeresultater.
I dag er desktopversionen primær i forhold til Googles analyse, og derfor kan man stadig klare sig nogenlunde, hvis man har en god desktopversion. Men med det nye Mobile first index vil Google prioritere mobilversionen af din hjemmeside højere end desktopversionen. Og det betyder at en responsiv hjemmeside er must have – i hvert fald, hvis du man vil være med til at kæmpe om førstepladsen på Google.
Hvad gør du så nu – skal du skifte til responsivt design?
Svaret er: JA! Du er for fremtiden mindre konkurrencedygtig, hvis du har en mobilversion som er en sekundær version af din desktopversion. Derfor er du nødt til at sikre dig, at din mobilversion fungerer optimalt og rummer alt relevant indhold. Mange har tilpasset indhold på deres mobilversion, så det er en light udgave af deres primære hjemmeside, som er desktopversionen. Men det går ikke at udelade store tekstdele eller funktioner, alt skal være repræsenteret på mobilversionen. Hvis du har meget tekst, kan det med fordel distribueres alternativt i din mobilversion.
Hvis du har en responsiv hjemmeside, så er der ikke nogen grund til panik, du skal blot sikre dig, at page speed og load time og alle dynamiske elementer, som fx billeder er optimeret til platformen. Så selvom vi har snakket om responsivt design og mobile first i mange år, så skal vi nu for alvor i gang med at designe til mobilen først!
Vil du have en konkurrencedygtig hjemmeside (og hermed responsiv)? Så ring eller skriv til os og få en uforpligtende snak.
Kunne du tænke dig at læse mere i den samme boldgade, så anbefaler vi disse artikler:
7-SEO ting du skal huske, når du skifter hjemmeside
Hvorfor vælger Google at skifte deres indeks til Mobile first?