Kender du forskellen på onpage og offpage SEO? Hvis du kan svare entydigt “nej!”, eller du er den mindste smule i tvivl, vil jeg klart anbefale dig at læse videre her.
SEO er én af de discipliner indenfor online markedsføring som flest har hørt om, men færrest egentligt forstår. De fleste forstår, at det er noget med at komme frem på Google i søgeresultaterne, men er ikke klar over kompleksiteten af disciplinen.
I grove træk kan man dele SEO op i tre discipliner: Onpage, offpage og teknisk SEO. Alle discipliner skal være i spil, før du får fuld værdi af dit SEO arbejde. Men hvad er forskellen på disse tre? Teknisk SEO skiller sig imidlertid mest ud, da selve navnet antyder, at det handler om tekniske aspekter. Onpage SEO og Offpage SEO kan derimod være svært at skille fra hinanden.
I dette blogindlæg vil jeg gøre dig klogere på, hvad henholdsvis onpage og offpage SEO er, hvad forskellene på dem er, og hvordan man arbejder med dem. Herefter er du (forhåbentligt) klædt bedre på til, at kaste dig ud i den fagre verden vi kalder SEO!
Hvad er onpage SEO?
Onpage SEO, der også bliver kaldet on-site SEO, omhandler optimering af landingssider på dit website, for at få dem til at rangere højere i de organiske søgeresultater på Google.
Onpage SEO er altså noget, du selv kan arbejde med (via dit CMS/backend), ved fx at optimere en landingssides:
- Title tag og meta beskrivelse
- H-tags
- Content
- Interne links
Udarbejd en søgeordsanalyse
For at få det bedste ud af din onpage SEO, og derudover sætte struktur på dit arbejde, skal du altid foretage en søgeordsanalyse, inden du går i gang.
Dette er vigtigt, dels fordi det giver dig en indsigt i dine siders formål – altså hvilken søgeintention de skal “matche”. Derudover giver det dig mulighed for at undgå, eller identificere, duplikerede sider – altså sider, der på søgeord eller indhold vil det samme.
Jeg visualiserer personligt altid mine søgeordsanalyser i Google Sheets (eller Excel), hvor jeg som minimum indkluderer følgende:
- Søgeord (primær + sekundære)
- Volumen (antal mdr. søgninger)
- Landingsside (er der en, eller skal den oprettes?)
- Title tag
- Meta description
- Antal ord til content
- Interne link muligheder
Når du er færdig med din søgeordsanalyse, burde du havde det fulde overblik over dine fokus landingssider og deres søgeord – og du er nu klar til at give dig i kast med onpage optimering!
Hvad er offpage SEO?
Helt modsat onpage SEO omhandler offpage SEO de optimeringsmuligheder for et website, der bliver foretaget uden for hjemmesiden – men stadig med henblik på at forbedre rangeringer i de organiske søgeresultater.
Det område, der oftest nævnes, når man taler om offpage SEO er linkbuilding. En omdiskuteret disciplin, der omhandler at få andre domæner til at linke til sin hjemmeside.
Linkbuilding strategier
Men hvorfor lige linkbuilding? Det skyldes, at links er én af de ting Google kigger på, når de rangerer landingssider til specifikke søgeintentioner i de organiske søgeresultater. Links er noget, du kan opnå fuldstændig gratis og naturligt – ved at du fx har skrevet et godt blogindlæg eller guide, som andre linker til, fordi de synes det er værdifuldt og indsigtsrigt.
Derudover kan du “bygge” links. Der findes et hav af forskellige linkbuilding taktikker og strategier derude – det handler om at finde den, du ønsker at arbejde med.
Én strategi kan være at kigge på linkbuilding mønstre hos dine konkurrenter – altså, hvor får de links fra? Måske har du noget indhold, der matcher og som er bedre – og du kan på baggrund af dette, række ud til websitet, hvor linket kommer fra, og tilbyde dem at linke til dit indhold i stedet.
Du kan undersøge dine konkurrenters backlinks på flere måder. Jeg foretrækker personligt at bruge Ahrefs’ Site Explorer, hvor man kan få et overblik over:
- Domain rating
- Antal backlinks (samt fordeling mellem dofollow og nofollow links)
- Antal refererende domæner
- Direkte indsigt i hvorfra konkurrenter får links
Hvorfor er onpage og offpage SEO vigtigt?
Som jeg tidligere har nævnt, indeholder SEO i grove træk tre forskellige hoveddiscipliner: Onpage, Offpage og teknisk SEO. Men hvorfor er det vigtigt at have fokus på alle discipliner fremfor kun én?
Det skyldes, at Google kigger på både indefra og udefra kommende faktorer, når de rangerer hjemmesider. Alt tæller – både de ændringer og optimeringer du foretager direkte på din side, udefrakommende anbefalinger af dit site (primært via links), og også det tekniske fundament dit website er bygget på.
Det er altså det samlede udbytte og resultat, Google bestemmer din placering i søgeresultaterne på. Hvis du derfor kun har haft fokus på onpage SEO, og alt bare spiller her, er det altså ikke nødvendigvis nok til, at du scorer dig en plads i top 3 på dine fokussøgeord.
Er din hjemmeside langsom, og er der ingen der linker til dig, vil det sende et signal til Google om, at din side ikke er god eller troværdig, hvilket også har indflydelse på din rangering.
Opsummering
SEO er en af de mest omtalte discipliner indenfor online markedsføring – men også den disciplin færrest faktisk ved hvad er. Derfor bør man til en start sætte sig ind i de forskellige hoveddiscipliner – Onpage, offpage og teknisk SEO.
Det omhandler alt fra forskelle, hvordan man arbejder med dem, og hvilken påvirkning de tilsammen har på din samlede rangeringer i søgeresultaterne.
I dette blogindlæg er du blevet klogere på onpage og offpage SEO, som jeg kort vil opsummere her:
- Onpage SEO omhandler optimeringer direkte på din hjemmeside
- Title tag, meta beskrivelse, interne links, content m.m.
- Offpage SEO omhandler optimeringer udenfor din hjemmeside
- Det største område her er linkbuilding
- Der skal fokus på begge discipliner, fordi Google både kigger på indefra og udefra kommende faktorer, når de rangerer landingssider.
Der er naturligvis meget mere at arbejde med, når vi taler om SEO. Det kan virke uoverskueligt og forvirrende, og i mange tilfælde giver det, det bedste resultat, at alliere sig med en SEO-specialist.
Har du brug for sparring på netop dit website, er vores SEO-team klar til alt fra sparring, analyserende og eksekverende arbejde!