Skrevet af: Ieva Treiliha
10. januar 2022

Guide: Få mest ud af Content Marketing med SEO [m. infografik]

På WeMarkets blog kan du finde mange blogindlæg om forskellige SEO discipliner, og de handler typisk om de lidt mere teknisk tunge SEO emner. F.eks Gratis SEO med Google Search Console, 3 SEO-fejl du kan finde med Screaming Frog, Søgemaskineoptimering af Billeder, Voice Search og mm. Denne gang vil jeg snakke lidt mere om SEO og kreativitet.

 

SEO og kreativitet

Næsten alle af os har hørt udtrykket “Content is king” – indholdet er kongen. Det betyder egentlig, at det er vigtigere end nogensinde før at skabe værdifuldt indhold for sine kunder.

SEO har ry for at være en meget teknisk og nørdet markedsføringsdisciplin, men sandheden er, at SEO både er en teknisk og nørdet disciplin, men også en kreativ markedsføringsdisciplin.

SEO inkluderer det bedste fra begge verdener, og derfor er det vigtigt, at du, mens du laver søgeordsanalyser og hjemmeside-audits, også husker at bruge tid på at skabe kvalitetsindhold til dine kunder.

 

Content Marketing

Content Marketing kan have mange forskellige former – guides, tips & tricks, anmeldelser, tests, video-guides, sammenligninger og meget mere. Med Content Marketing gælder “the sky’s the limit”.

Content Marketing er en lidt anderledes tilgang til markedsføring, end hvad vi er vant til. Typisk, når vi arbejder på nye kampagner, ligger fokus på salg, ROI og trafik, men i Content Marketing ligger det største fokus på at skabe kundeloyalitet.

Kundeloyalitet går hånd-i-hånd med øget salg. Derfor kan det godt betale sig at investere tid og andre ressourcer i Content Marketing for skabe indhold, som vil give værdi til dine kunder.

Kvalitetsindhold vil bevise overfor dine kunder, at du brænder for dine produkter, og du ved, hvad du snakker om. Kvalitetsindhold kan ses som en slags smagsprøve på det, du og dine produkter kan tilbyde dine kunder.

Vi har lavet en infografik om content marketing, de forskellige kanaler og typer af contetnet du kan bruge som en del af din markedsføringsstrategi:

Du kan også åbne den i PDF format her.

Content Marketing og SEO

Det kan være, at SEO og Content Marketing lyder som to forskellige verdener, men det er de ikke. Ja, SEO er en mere teknisk tilgang til markedsføring, hvor Content Marketing er mere holistisk, men det er svært at skabe succes med den ene uden den anden.

 

Du kan ikke lave SEO uden Content Marketing

For at få dit produkt eller ydelse til at rangere nr.1 på Google laver du SEO. Det er umuligt at lave SEO uden content. For at kunne rangere i søgeresultaterne skal du bruge ord, artikler, blogindlæg, søgeord, indhold på din hjemmeside osv.

For at blive vist i søgeresultaterne og kunne optimere disse positioner er du nødt til at have indhold på din hjemmeside. For at kunne bygge links og presse-outreach er du også nødt til at have indhold, som er værd at publicere.

 

SEO kræver søgeord, Content Marketing skaber disse søgeord

Når du laver SEO, udvælger du typisk nogle fokussøgeord og arbejder hårdt på at få dem til toppen af søgeresultaterne.

Med Content Marketing kan du understøtte og styrke dine søgeordspositioner. Når du laver blogindlæg, guides og videoer om relevante emner, vil det hjælpe dig med at få dine fokussøgeord til at rangere højere i søgeresultaterne.

 

SEO kræver links, Content Marketing hjælper med at skabe disse links

En stor del af SEO er linkbuilding. Linkbuilding giver din hjemmeside kredibilitet, da Google ser indgående links til din hjemmeside som anbefalinger. Hvis mange andre hjemmesider linker til din side, må det betyde, at du har værdifuldt indhold på dit site og/eller tilbyder gode produkter.

De stærkeste links, som giver mest værdi, er links fra stærke, anerkendte sider, som har relevant indhold i den samme kategori som din hjemmeside. Men hvordan får jeg disse links? – tænker du. Med værdifuldt indhold på din hjemmeside!

Ved brug af Content Marketing kan du skabe indhold, som folk har lyst til at se, læse, dele og linke til. Når du skaber noget nyt, spændende og relevant til din branche, vil andre have lyst til at engagere sig i dit indhold. Ved at skabe værdifuldt indhold og med outreach til andre medier, hjemmesider og blogs i din branche, har du mulighed for at få links fra stærke sider.

 

Tips & tricks til at skabe kreativt SEO indhold

Nu har vi berørt, hvorfor kreativitet og SEO går hånd-i-hånd, men hvordan finder du idéer til kvalitetsindhold? Her er et par tips til at hjælpe dig hen ad vejen:

 

Kend din målgruppe

For at skabe det mest effektive content til din målgruppe skal du kende din målgruppe. Du har måske nogle gode idéer til et par blogindlæg og Facebook opslag, men hvad hvis din målgruppe primært træffes på Instagram? Det vil være spild af ressourcer, hvis du alligevel ikke rammer din målgruppe med dine fremragende blogindlæg eller videoguides.

For at skabe indhold, der skaber resultater, skal du vide hvem din målgruppe er, hvad er deres såkaldte pains & gains og hvor kan du bedst komme i kontakt med din målgruppe.

Find ud af, hvem din målgruppe er ved brug af Google Analytics. F.eks kan du bruge en simpel demografi-analyse for at se dine besøgendes alder og køn:

(eks. A)

(eks. B)

Når du har fundet frem til, hvem det er, der interagerer og har mest interesse i dit brand og/eller dine produkter, kan du begynde at undersøge, hvordan du kan kommunikere til denne demografiske gruppe bedst.

I eksempel A kan vi se en ung målgruppe, i alderen 25-34, som er næsten lige fordelt mellem mænd og kvinder. I eksempel B kan vi se, at målgruppen næsten kun er kvinder i alderen 45 år og op.

Disse to er vidt forskellige målgrupper og annoncering til disse to målgrupper vil være mest effektiv ved brug af forskellige midler på forskellige kanaler.

Før du begynder at arbejde på dit content, bør du undersøge, hvilke medier din målgruppe bruger mest, og hvilken form for content der virker bedst på denne platform. Du kan også blande forskellige tilgange sammen – hvis din målgruppe primært bruger Instagram, kan du stadigvæk lave et blogindlæg på din hjemmeside, men f.eks bruge Instagram Stories for at kommunikere den ud til din målgruppe.

Den anden del af processen er selve content produktion. Hvad er din målgruppes interesser? Hvilke behov har de? Hvilke udfordringer kan du hjælpe dem med at løse? Hvad værdsætter din målgruppe? Alle disse spørgsmål vil hjælpe dig med at finde idéer til content, som vil give værdi til dine kunder. Det kan f. eks være “10 tips til at opfriske din efterårsgarderobe uden at købe en ny garderobe”, “Alt du skal vide om huskøb, som førstegangskøber” eller “Guide til vedligeholdelse af egetræsgulv”.

Folk kan godt lide guides, lister, videoer og andre former for informativ indhold, som nemt forklarer komplekse emner eller hjælper dem til at lære noget nyt uden at bruge alt for meget tid på det. Er din målgruppe interesseret i at spare penge? Lære noget nyt? Tage det rigtige valg før de køber? Undersøg deres interesser og behov, for at du kan skabe værdifuldt indhold til dem!

Et godt eksempel er WeMarkets nye video-projekt: Marketing Quickfix, komplekse emner inden for markedsføring forklaret på under 2 minutter.

 

Kend dine konkurrenter

Hvad laver dine konkurrenter? Hvordan interagerer de med deres følgere? Har de haft succeser, som du kan bruge som inspiration til dit eget content?

Det handler ikke om at kopiere en succesfuld kampagne, som din konkurrent lavede for en uge siden. Det kan faktisk have den modsatte effekt, hvis du begynder at kopiere ideerne fra dine konkurrenter. Det handler om at være opdateret på de seneste trends og tendenser i din branche.

Det, som virker for dine konkurrenter, behøver ikke nødvendigvis fungere for dig og din virksomhed. Vi lever i en verden, hvor folk har fri adgang til information om alle emner, på alle tidspunkter af døgnet ved deres fingerspidser. Derfor er det så vigtigt at være informeret om trends, tendenser og ikke være bange for at afprøve nye markedsføringstiltag. Hvis du ikke tør det, vil dine konkurrenter gøre det før dig og måske få en konkurrencefordel ud af det.

Bliv inspireret af dine konkurrenter, undersøg markedet og vær ikke bange for at eksperimentere med din markedsføring!

 

Søgemaskineoptimér dit content

Når du har analyseret din målgruppe og udarbejdet et stærkt stykke content, så husk at tænke SEO, inden du publicerer den. Overvej de basale SEO-mæssige ting, inden du publicerer dit content for at skabe de bedste chance for at komme til toppen i Google søgninger.

  • Inkluder relevante fokussøgeord i dit content. Selvom Content Marketing har fokus på holistisk indhold med kundeloyalitet i fokus, betyder det ikke, at du ikke kan inkludere relevante søgeord
  • Inkluder interne links til din webshop eller andre landingssider på din hjemmeside. Interne links vil ikke kun styrke dine rangeringer i søgemaskinerne, men også øge brugervenlighed på din hjemmeside, hvis brugeren nemt kan finde frem til andre relevante sider eller ting du har nævnt
  • Evaluer tekstens læsbarhed, og om den er lang nok til effektivt at forklare emnet. Google kan godt lide lange, kvalitative tekster. Det vil ikke være nok til at skabe SEO værdi med et indlæg på under 300 ord. Selvom det primære fokus er på billeder eller  video, bør du sætte det sammen med noget tekst, hvor du forklarer videoens indhold eller processerne bag billederne
  • Opfordr dine følgere til at like, kommentere og dele indholdet. Det koster dig ikke noget at inkludere et sætning til sidst, hvor du opfordrer dine brugere til at interagere med dit indhold, men det kan gøre en stor forskel for dit indhold i den sidste ende

Opsummering

SEO og Content Marketing kan virke som to forskellige verdener, men det er de egentlig ikke. Synergi mellem SEO og god Content Marketing kan hjælpe dig med at øge kendskab og kundeloyalitet til dit brand og dine produkter.

Det kan virke som dobbeltarbejde, hvis man både skal tænke SEO og Content, når man udarbejder en kampagne, men afkastningsgraden fra denne kampagne har potentiale til at være større, end hvis du lavede to forskellige kampagner med fokus på henholdsvis SEO og Content.

Hvis du har brug for hjælp med at komme i gang med kreativt SEO indhold, kan du kontakte os her eller ved at ringe på 71 99 34 74. Vi finder på friske idéer, som passer perfekt til dit brand og dine produkter! 🙂