Skrevet af: Frederik Hvas
20. december 2022

Beskyt og øg kendskabet til dit brand – og SÆLG MERE!

Sælger du på Amazon, kender du allerede til de forskellige annoncemuligheder, der findes på platformen. Selvom langt størstedelen af alt salg på Amazon kommer via organiske placeringer, så kommer man ikke uden om at skulle investere i annoncer på Amazon.

I dette blogindlæg kommer du til at få konkrete tips og vejledning i:
– Hvordan du beskytter og øger kendskabet til dit brand.
– Hvordan du øger dit salg.
– Hvordan du bruger Amazon Ads til at opnå ovenstående.
– Hvorfor det giver mening at lave annoncer på produkter, hvor du i forvejen rangerer højt rent organisk.

Konkurrencen er stor på Amazon, så man kommer ikke uden om at skulle betale sig fra synlighed, gode placeringer, salg og branding. Udover, at annoncerne bidrager direkte til salg, så øger de selvfølgelig også kendskabet til dit brand samtidig med, at Amazons algoritme vurderer klik og konverteringer. Gør du det rigtigt, så kan de faktisk direkte hjælpe dig med at forbedre dine organiske placeringer. Det kan vi rigtig godt lide, men mere om det i et andet blogindlæg.

Men hvordan kan du så bruge annoncer til at beskytte dit brand, øge kendskabet og øge
chancen for at sælge mere?

Mulighed et for at øge kendskab og salg

Når en kunde foretager en søgning på Amazon, bruger kunden et eller flere søgeord. Ud fra denne søgning præsenterer Amazon de mest relevante produkter for kunden. Enten vises produktet på en organisk placering eller på en annonceplacering.

Her kan du for første gang øge kendskabet til dit brand og beskytte dit brand, hvis du har sat de rigtige annoncetyper op, brugt de relevante søgeord og budt tilstrækkeligt højt på klikprisen. Har du gjort alt dette rigtigt, så vil dit brand/produkter blive vist som herunder:

I dette tilfælde har kunden foretaget en brandsøgning, men det samme gør sig gældende ved en generisk søgning. Kunden ser dit brand og dit produkt. Men hvad endnu vigtigere er, at de ikke ser konkurrentens brand eller produkt.
Hvis kunden har lavet en brandsøgning, så har du beskyttet dit brand. Har kunden ikke lavet en brandsøgning, så har du i stedet øget kendskabet til dit brand og enten sikret et salg nu og/eller på sigt påvirket kunden til et salg. På denne måde kan du øge dit salg.

Hvis du modsat ikke har opsat disse annoncetyper, udvalgt de pågældende søgeord og givet det rigtige bud på klikprisen, så vil dine konkurrenter have mulighed for at vise deres brand og deres produkter – på en søgning, hvor kunden har søgt på f.eks. dit brand. Det er med til at øge risikoen for, at konkurrenterne vinder salget fremfor dig. Omvendt kan du vælge at byde på dine konkurrenters brand eller søgeord – og på den måde øge dit salg på bekostning af dem.

Mulighed to for at øge kendskab og salg

Næste mulighed for dig er, når kunden vælger at klikke sig ind på dit eller en konkurrents produkt. Herunder kan du se de forskellige placeringer, hvor der findes annoncer. Her har dine konkurrenter mulighed for at markedsføre deres produkter. Det kan de gøre ved at opsætte annoncer på disse placeringer. Enten i form af at målrette deres annoncer direkte mod dit produkt eller ved at udvælge relevante søgeord, som gør, at Amazons algoritme placerer annoncen på dit produkt.

Hvad betyder det så for dig?

Så snart din konkurrent får muligheden for at markedsføre deres produkt, så giver DU kunden muligheden for at flytte deres køb. Selvfølgelig vil det formentligt være sådan, at kunden ender med at købe dit produkt, fordi de måske har lavet en brandsøgning specifikt efter dit produkt. Men i de tilfælde, hvor kunden ikke har lavet en specifik søgning efter lige præcis dit produkt – der er det ikke svært at flytte kunden.
Hvis konkurrenten har en bedre pris, eller deres produkt har flere og/eller bedre ratings end dine produkter, så er risikoen for at miste et salg temmelig stor.

Men bare rolig, der findes en løsning

– Og den kan samtidig øge kendskabet til dit brand og skabe mersalg.

Vores bedste råd til dig er at markedsføre dit eget brand og produkter på dine egne produkter. Altså: Når kunden er inde på dit produkt, så forsøger du så vidt muligt at placere annoncer for dit brand og produkter på alle de steder, Amazon har annonceplaceringer.

Fordelen ved at gøre dette er, at du undgår, at dine konkurrenter får vist deres produkter på disse placeringer, og at de den vej igennem påvirker kunden og i værste tilfælde stjæler dit salg. Dette kan også bruges som en effektiv måde at introducere nye produkter på evt.

 

Men derudover får du faktisk en enestående mulighed for at vise dit brand frem for kunden. Som du kan se på de mange annonceplaceringer, så er der en del plads til at præsentere dit brand og produkter. Hvis du har mange produkter, kan du annoncere med dem alle og have udelukkende dine produkter på siden og dermed ”eje” siden. Dette vil være med til at øge chancen for, at de køber mere end blot den ene ting fra dig.

Gør du alt dette, så har du:

– Minimeret risikoen for, at dine konkurrenter får vist deres produkter sammen med dine.
– Du øger kendskabet til dit brand.
– Du er med til skabe mersalg både ved at annoncere på brand keywords og generiske keywords, men også ved at annoncere på produktsider, enten på dine egne, konkurrenters eller begge dele.

Tilsammen vil dette kunne bidrage til, at det er dig, der får den store succes på Amazon, fremfor dine konkurrenter.

Sidst, men ikke mindst, kan du bruge denne taktik mod dine konkurrenter, og så er det dig, som både beskytter dig selv og stjæler salg fra dem.

Helt lavpraktisk – hvordan sætter du så disse annoncer op?

For at gøre det nemt for dig at komme i gang med dette setup, har vi lavet en komplet guide til, hvordan du gør.

Det eneste, du skal gøre, er at skrive en mail til jv@wemarket.dk. Så modtager du en pdf, hvori det er beskrevet skridt for skridt, hvordan du skal gøre.

Nemmere bliver det ikke!